Næsten hver 10. gymnasielærer er forsvundet siden valget

Gymnasierne nærmer sig et decideret 'kvælningsniveau', advarer lærerne.

Når nogle gymnasielærere har op mod 200 elever, kan de ikke se den enkelte elevs behov og udvikling, advarer Gymnasieskolernes Lærerforening. (arkivfoto). (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Siden det seneste folketingsvalg er antallet af lærere på landets almene gymnasier og hf-kurser skrumpet med 9,2 procent - og i samme periode er antallet af elever kun faldet 1,3 procent.

Det går hårdt ud over undervisningen og truer nogle af landets mindre gymnasier på livet, lyder advarslen.

Faldet er en direkte konsekvens af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at gymnasierne hvert år skal spare to procent, vurderer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet:

- Der er tale om et meget markant fald i antallet af lærere, og den altovervejende forklaring er omprioriteringsbidraget, siger han.

Gymnasierne blev underlagt omprioriteringsbidraget, da Venstre indtog Statsministeriet i 2015, med opbakning fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Derudover har de almene gymnasier også fået skåret i deres tilskud for at finansiere en reform af erhvervsuddannelserne.

Da størstedelen af gymnasiernes budget går til lærerlønninger, er det primært her, man har kunnet finde besparelser, forklarer Per Nikolaj Bukh.

- De har kunnet hente en lille smule på effektivt indkøb og på en lidt mere effektiv rengøring, men man kan ikke friholde undervisere – det er der, den store udgiftspost ligger, siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Gymnasielærere: 'Vi er nærmest på et kvælningsniveau'

VLAK-regeringen og DF blev sidste år enige om at fortsætte omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet frem til 2022. Herfra skal gymnasierne fortsat spare to procent årligt, men partierne lover at føre pengene tilbage til uddannelsesområdet bredt set.

Her i valgkampen siger Venstre nu med sit "velfærdsløfte", at partiet vil droppe omprioriteringsbidraget på uddannelse fra næste år. Det samme vil DF og oppositionspartierne, og dermed tegner der sig et bredt politisk flertal for at afskaffe sparekravet på gymnasierne fra 2020.

Men problemerne er langt fra løst med at stoppe yderligere nedskæringer - og det sker også alt, alt for sent, mener Thomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening:

- Det er simpelthen ikke rimeligt, at man har trukket os helt derud, hvor vi nærmest er på et kvælningsniveau. Man er nødt til at begynde at løsne grebet igen og føre nogle midler tilbage til gymnasiesektoren, siger han og tilføjer:

- Det ville en ansvarlig ny regering stille sig i spidsen for.

Gymnasielærerne advarer om, at der nu er så mange elever per lærer, at det har klare negative konsekvenser for undervisningen - og flere lærere vil være blevet fyret, før eleverne møder ind til første skoledag efter sommerferien.

- De lærere, der er tilbage, skal hver især undervise flere og flere elever. Det betyder ikke nødvendigvis, at man får flere elever i klassen, fordi vi har et klasseloft, men så får man et hold eller to mere, man skal undervise.

- Vi har kolleger, der underviser mellem 150 og 200 elever: Altså unikke ansigter, hvis personlige udvikling man skal forholde sig til og indtænke i undervisningen, så man kan løfte den enkelte elev, siger Thomas Kepler.

Gymnasier: Der er ikke andre steder at spare end på lærere

Samme budskab kommer fra interesseorganisationen for de almene gymnasier og hf-kurser, Danske Gymnasier. Her hilser formand Birgitte Vedersø et stop for omprioriteringsbidraget meget velkomment:

- Det betyder, at problemerne ikke bliver værre. Men vi har stadig de problemer, der er skabt af, at vi har sparet de her 11-12 procent over fire år. Så der er behov for investeringer, siger hun.

Er det ikke muligt at blive to procent mere effektiv om året?

- Når man taler om en produktionsvirksomhed, kan man måske gøre det, men her taler vi om mennesker. Selvfølgelig kan man altid blive bedre, og vi har også fundet gode løsninger, men nu er vi der, hvor det er så alvorligt, at eleverne mærker det, siger Birgitte Vedersø.

Det har jo stået det enkelte gymnasium frit for at spare, hvor man ville. Hvorfor har så mange af jer valg at spare på lærere?

- Det er meget enkelt: Det er, fordi der ikke er andre måder at spare på. Cirka tre fjerdele af et gymnasiums budget er lønomkostninger. Så vi har været nødt til det, siger Birgitte Vedersø.

Professor: Små ydergymnasier er hårdest presset

Der er store forskelle på, hvordan situationen ser ud på de enkelte gymnasier rundt omkring i landet. De små gymnasier har generelt sværere ved at få det til at hænge sammen, påpeger professor Per Nikolaj Bukh:

- Både fordi de har en højere andel af faste omkostninger, og fordi de har færre spor, så de får færre elever i klasserne på valgfag og derfor en dårligere effektivitet.

- Derudover bliver de gymnasier, der har en svagere elevmasse, også hårdere ramt. Når vi lægger de to ting sammen, er der smågymnasier rundt omkring i landet, som er så pressede, at de simpelthen ikke kan få det til at hænge sammen, siger Per Nikolaj Bukh.

De mindste gymnasier, hvor eleverne ville have langt til et andet gymnasium, hvis deres eget lukkede, fik med finansloven i december en hjælp på 500.000 kroner årligt frem til 2022.

Flere gymnasier har haft overskud trods sparekrav

Trods sparekravet har landets gymnasier generelt haft overskud i budgetterne - i hvert fald i de første år, påpeger Per Nikolaj Bukh:

- Nu er der en markant stigende andel af gymnasierne, der får underskud, og det er et problem – ikke mindst fordi de ligger i yderområder, hvor det er svært at tiltrække flere elever, og hvor man har en ganske stor undervisningsbyrde, siger han.

Overskud er ikke det samme som overflod til lærerlønninger, betoner Birgitte Vedersø:

- Gymnasierne er selvejende, og det betyder, at de er nødt til at have en vis egenkapital, siger hun og påpeger:

- Hvis der kommer et kæmpe hul i taget, eller hvis du skal have skiftet et ventilationssystem, så er der ikke noget ministerium eller nogen kommune, der kommer med pengene – det skal du selv betale. Og flere og flere skoler kører med underskud.

Facebook
Twitter