Organisationer kræver løfte fra Mette Frederiksen: Halvér børnefattigdommen

S-formanden bør love at ville halvere antallet af børn i relativ fattigdom, hvis hun vil kunne kalde sig ’børnenes statsminister’.

Mette Frederiksen (S) planlægger at nedsætte en 'ydelseskommission' på den anden side af valget. (Foto: Scanpix - illustration: Morten Fogde Christensen © (c) DR/Scanpix)

Med knap to uger til folketingsvalget kommer to af landets børneorganisationer nu med et kontant krav til Mette Frederiksen.

Hun skal forpligte sig på mindst at halvere antallet af børn, som lever under den relative fattigdomsgrænse fra de nuværende 64.500 til 32.250 børn i løbet af den kommende regeringsperiode.

Kommer den socialdemokratiske statsministerkandidat ikke med det klare løfte til vælgerne inden valgdagen 5. juni, kan hun ikke kalde sig ’børnenes statsminister’, lyder det fra Mødrehjælpen og Red Barnet.

- Hvis Mette Frederiksen vil være børnenes statsminister, så skal hun som minimum sige, at hun vil halvere antallet af fattige børn i Danmark, siger direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen.

Kan hun ikke godt være ’børnenes statsminister’ uden decideret at love den halvering?

- Det synes vi ikke. Det er afgørende for os, at man sætter det her krav, og siger, at man vil halvere antallet af fattige børn, for de børn får ikke en chance i velfærdssamfundet. De får nogle helt andre livsmuligheder end deres kammerater i skoleklassen eller på fritidshjemmet, siger Ninna Thomsen.

13.017 kroner om måneden

Ifølge Danmarks Statistik lever man i 'relativ fattigdom', hvis man tjener under halvdelen af den såkaldte median-indkomst i Danmark.

For en enlig forælder med et barn betyder det for eksempel, at man lever under den relative fattigdomsgrænse, hvis man har en indkomst under 13.017 kroner om måneden efter skat.

National chef i Red Barnet Dorte Ploug Hansen mener også, at vælgerne har krav på forpligtende ord fra den socialdemokratiske statsministerkandidat inden folketingsvalget, hvis Mette Frederiksens selvudnævnte titel som ’børnenes statsminister’ skal give mening.

- Mette Frederiksen skal love os, inden vi går hen og sætter vores kryds, at hun vil afskaffe børnefattigdom eller som minimum halvere den, siger Dorte Ploug Hansen.

De to børneorganisationer understreger, at kravet om at forpligte sig til en halvering af børnefattigdommen i løbet af den kommende regeringsperiode også er møntet på de øvrige partier og deres partiledere.

- Det gælder til Mette Frederiksen, og det gælder til Lars Løkke, men det gælder også til de partier, der skal bringe den ene eller den anden statsministerkandidat til magten, siger Ninna Thomsen.

De to organisationer roser Mette Frederiksen for at have slået sig op på, at hun vil være ’børnenes statsminister’. Men de savner samtidig handling og forpligtende meldinger bag ordene.

Varmt tøj om vinteren

Det var på Socialdemokratiets kongres i september - og på forsiden af en valgbrochure, der er blevet husstandsomdelt til flere hundrede tusinde danskere, at Mette Frederiksen bekendtgjorde:

- Jeg vil gerne være børnenes statsminister.

Mette Frederiksen meldte sidste år ud, at hun ville være 'børnenes statsminister'. Men der skal handling bag ordene, lyder det fra en række børneorganisationer.

- Når Mette Frederiksen siger, at hun vil være børnenes statsminister, så forlanger Red Barnet selvfølgelig, at hun stiller op på børnenes vegne. Vi ser som minimum, at fattigdom blandt børn skal halveres i den kommende regeringsperiode, fastslår Dorte Ploug Hansen.

Hun tilføjer, at børn, der lever under den relative fattigdomsgrænse, har meget trange kår.

- Hos Red Barnet møder vi familier, der ikke har råd til helt basale ting som varmt tøj om vinteren, sport og fritidsaktiviteter, gaver på fødselsdage, og hvor man juleaften spiser leverpostejmadder, siger Dorte Ploug Hansen.

De pågældende børn lider både økonomisk og socialt afsavn, siger Ninna Thomsen.

- Vi kan se, at alene et år i fattigdom for et barn sætter sig for livet. Det gør, at man har ringere mulighed i forhold til uddannelse, og det gør, at man bliver isoleret som barn i forhold til en masse sociale aktiviteter, og man bliver isoleret i forhold til fællesskabet, siger Ninna Thomsen.

Ingen løfter fra Mette Frederiksen

Direkte adspurgt vil Mette Frederiksen ikke love at halvere antallet af fattige børn, hvis hun bliver statsminister.

- Da vi sad i regering sidst, lykkedes det os faktisk at få nedbragt antallet af børn i fattigdom ganske betydeligt, og det tror jeg også, vi kan gøre denne gang, siger Mette Frederiksen.

Er det et ja til, at du vil love at halvere antallet af børn, der lever i relativ fattigdom, i næste valgperiode?

- Jeg vil rigtigt gerne være med til at løse de problemer, der er omkring børnefattigdom i Danmark. Og lige så vigtigt det er at være optaget af, at børn ikke lever i fattigdom, lige så vigtigt er det jo at diskutere, hvordan vi når derhen. Og der synes jeg jo som socialdemokrat, at noget af det vigtigste er at sikre, at der er flere forældre, der kommer ud på arbejdsmarkedet. Og det er noget af det, vi gerne vil stille os i spidsen for, svarer Mette Frederiksen.

Men du vil ikke forpligte dig til en halvering?

- Jeg vil rigtig gerne være med til at løse de problemer, der er omkring børnefattigdom, og da vi sidst sad i regering, nåede vi rigtig langt. Noget af det jeg er optaget af er, at vi får flyttet nogle af de indvandrerkvinder, der år efter år bliver ved med at leve på passiv overførselsindkomst, til at komme ud på arbejdsmarkedet. Det vil være rigtigt godt for deres børn, siger Mette Frederiksen.

Men hvorfor er det, at du ikke vil forpligte dig på et tal. For vælgerne kan det jo være vigtigt at vide, om du vil flytte 1.000 børn eller du vil flytte over 30.000 børn ud af relativ fattigdom, som er kravet fra de to børneorganisationer?

- Jeg tror, at det, der er vigtigst at vide for vælgerne, er, om man er optaget af den her problemstilling. Det er jeg, og det er vi. Og da vi sad i regering sidst, der nåede vi faktisk rigtig langt på den her dagsorden, siger Mette Frederiksen.

Se Mette Frederiksen (S) svare på spørgsmålene i videoen herover.

Ikke til valg på højere ydelser

Ifølge børneorganisationerne er det især det såkaldte kontantshjælpsloft, 225-timers reglen og integrationsydelsen, som er årsag til den stigende relative børnefattigdom.

- Vi mener, det eneste realistiske for at nå i mål med at bekæmpe børnefattigdommen er at fjerne fattigdomsydelserne herunder kontanthjælpsloftet. En halvering af antallet af fattige børn svarer nemlig nogenlunde til antallet, før fattigdomsydelserne blev indført, siger Dorte Ploug Hansen.

Ninna Thomsen, kan man godt halvere antallet af relativt fattige børn, hvis man holder fast i kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen?

- Vi synes, det er mest oplagt, at man dropper kontanthjælpsloftet. Dropper integrationsydelsen. Dropper 225-timers reglen. Men det er klart, at der også er andre veje. Man kan vælge at hæve børnepengene markant for de her grupper. Det centrale for os er, at vi når derhen, at vi mindst får halveret antallet af fattige børn. Om det så sker på den ene eller den anden måde, må vi se på, siger Ninna Thomsen.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har indtil videre fredet de omstridte ydelser.

Hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, vil hun lade en såkaldt ydelseskommission se på reglerne i et år. Mette Frederiksen har dog gjort det klart, at de relativt fattige børnefamilier ikke kan se frem til højere ydelser med hende som statsminister.

- Nej, det kan de ikke. Hvis vi gik til valg på højere ydelser, så ville vi sige, at vi gik til valg på det, sagde Mette Frederiksen i sidste måned.

Gælder alle politikere

Ninna Thomsen, stoler I ikke på, at Mette Frederiksen vil gøre nok for at mindske antallet af relativt fattige børn?

- Det handler ikke om, hvorvidt vi stoler på Mette Frederiksen. Det handler om, at vælgerne har brug for at vide klart og tydeligt; Hvad vil den kommende statsminister. Hvilke ambitiøse mål er det, man sætter i forhold til børnefattigdom, siger Ninna Thomsen.

Udskældte ydelser:

  • Kontanthjælpsloftet

  • Med kontanthjælpsloftet lægges der et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlige ydelser. Det drejer sig om ydelserne integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og særlig støtte og boligstøtte.

  • Formålet er, at der skal være en større økonomisk gevinst ved at komme i arbejde.

  • Kontanthjælpsloftet varierer, alt efter om modtageren af offentlige ydelser er enlig eller gift/samlevende og efter antallet af børn.

  • Den løn, man tjener ud over de offentlige ydelser, blive trukket fra integrationsydelsen eller kontanthjælpen. Dermed bliver der højere til kontanthjælpsloftet, og man vil i mindre grad blive modregnet.

  • Integrationsydelsen

  • Integrationsydelse er en særlig overførselsindkomst, der gives til indvandrere og øvrige indbyggere, som har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år.

  • Integrationsydelsen gives i stedet for kontanthjælp og ligger ydelsesmæssigt omtrent på niveau med et SU-stipendiat.

  • Integrationsydelsen blev indført den 1. september 2015 og minder meget om starthjælpen, der var i kraft i årene 2002-2012.

  • 225 timers reglen

  • 225-timer-reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde minimum 225 timer inden for et år. Det svarer til cirka seks ugers fuldtidsarbejde og skal tilskynde til, at alle bibeholder en tilknytning til arbejdsmarkedet.

  • Reglen betyder, at hjælpen bliver nedsat, hvis en person har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for tre år og ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Facebook
Twitter