OVERBLIK Det vil partierne gøre ved skoler med mange tosprogede

10 skoleledere efterlyser politiske tiltag for at få ændret fordelingen af elever.

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

Når andelen af tosprogede elever på en skole når over en vis grænse, så falder det faglige niveau, og de etnisk danske familier begynder at søge mod andre skoler.

Det er gang på gang blevet påvist i undersøgelser, og rundt omkring i kommunerne er der i årenes løb gjort adskillige forsøg på at få fordelt eleverne til fordel for fagligheden såvel som integrationen.

Alligevel er der fortsat skoler, der oplever andelen af tosprogede elever stige, mens de etnisk danske familier melder deres børn ind på naboskolerne.

DR Nyheder har været i kontakt med 19 folkeskoler, hvor mindst halvdelen af eleverne er af udenlandsk herkomst. 10 af dem efterspørger politiske tiltag for en mere ligelig fordeling.

Herunder kan du læse, hvad partierne vil gøre ved sagen.

Alternativet

Carolina Magdalene Maier (Å) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Politikerne på Christiansborg skal tilgodese og afsætte ekstra penge til de skoler, der har svært ved at tiltrække etnisk danske elever, mener undervisningsordfører Carolina Magdalene Maier (Å):

- Så kan de i højere grad skabe incitamenter, undervisningsmodeller og lave andre ting, som gør, at forældrene bliver tiltrukket af disse skoler.

Dansk Folkeparti

Alex Ahrendtsen (DF) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) mener, at første spadestik til en løsning blev taget med sidste års politiske aftale om blandt andet at ændre beboersammensætningen i socialt udsatte boligområder.

Han forventer, at det vil føre til en ændret elevsammensætning på skolerne:

- Ghettoplanen betyder, at en masse indvandrerfamilier bliver fordelt andre steder hen, så ad åre vil det her løse sig.

Det Konservative Folkeparti

Brigitte Klintskov Jerkel (K) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Undervisningsordfører Brigitte Klintskov (K) mener ikke, politikerne skal diktere, hvor børn skal gå i skole.

Derimod mener hun, at mere blandede boligområder og dermed skoledistrikter vil være et skridt i den rigtige retning:

- Det er ikke noget, der sker med et snuptag, og der er flere ting, der skal gå op. Først og fremmest er der nogle forældre, der skal tage ansvar og se at komme i arbejde, så de kan flytte væk fra det sociale boligbyggeri.

Enhedslisten

Jakob Sølvhøj (Ø) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Der skal afsættes masser af ressourcer og køres med tolærerordninger på de skoler, som har svært ved at holde på de etnisk danske elever, mener børne- og undervisningsordfører Jakob Sølvhøj (Ø):

- Vi ønsker simpelthen ikke, at der lovgivningsmæssigt skal ske en spredning af eleverne.

- Der skal skabes maksimal motivation, så man vælger folkeskolen i det område, hvor man bor, og det kan være et lidt langt sejt træk, men vi tror, at det er det, der skal til.

Liberal Alliance

Henrik Dahl (LA) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Der skal ikke rokkes ved det frie skolevalg, og politikerne kan og skal ikke løse alle problemer, understreger undervisningsordfører Henrik Dahl (LA):

- Løsningen må først og fremmest være, at de tosprogede børn opper sig, for det er klart, at ingen forældre vil eksperimentere med det mest dyrebare, de har, hvilket jo deres egne børn. Vi kan ikke pålægge de enkelte forældre at stille deres børn til rådighed for et samfundseksperiment.

Radikale Venstre

Sofie Carsten Nielsen (R) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Politisk ordfører Sofie Carsten Nielsen (R) understreger, at de Radikale ønsker blandede folkeskoler og ungdomsuddannelser:

- Vi har brug for at møde hinanden og for at komme hinanden i møde.

Derfor er partiet parat til mere regulering på området – med fokus på at finde de bedste lokale løsninger.

- Det må godt være op til de enkelte kommuner, hvordan de gør det, men vi mener, at det skal ske ud fra en målsætning om, at der maksimalt skal være en tredjedel minoritetsdanskere per skole.

Socialdemokratiet

Mattias Tesfaye (S) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Socialdemokratiet har en målsætning om, at der højst skal være 30 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk på en skole, siger integrations- og udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S):

- Vi kan ikke have en rigid regel, for der vil være nogle kommuner, som ikke har mulighed for at gennemføre det i praksis, simpelthen fordi andelen af tosprogede børn er over 30 procent i alt i kommunen.

- Men hvis vi nu har det som tommelfingerregel, vil det kunne danne grobund for kommunalbestyrelsernes diskussioner, når de tegner skoledistrikter, og det kan også være grundlaget for vores boligpolitik, for det grundlæggende problem er, at vi bor mere og mere etnisk adskilt.

Socialistisk Folkeparti

Jacob Mark (SF) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Politikerne på Christiansborg såvel som i kommunalbestyrelserne skal sørge for at blande befolkningen bedre - både når det gælder skole- og boligpolitik - mener børne- og undervisningsordfører Jacob Mark (SF).

- Hvis folk bor mere blandet, så kommer skolerne også til at være mere blandede, og børn kommer til at møde hinanden mere på tværs. Men det kræver, at kommunerne fører en aktiv boligpolitik.

- Vi foreslår også, at kommunerne forpligtes til at sørge for, at der skal være en bedre fordeling, når de opretter skoler og laver skoledistrikter.

Venstre

Inger Støjberg (V) (Foto: Steen Brogaard © Steen Brogaard)

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg fra Venstre er åben overfor at indføre kvoter på, hvor mange elever med udenlandsk baggrund, der må være på skolerne

- Jeg har slet ikke noget imod at sætte et loft for, hvor mange med ikke-vestlig baggrund, der må gå på en skole. Jeg mener, at det er så hårde initiativer, vi skal have i brug nu.

Partierne herunder er ikke i Folketinget, men de er opstillingsberettigede til valget. Derfor har DR Nyheder også spurgt dem, hvad de mener om sagen.

Kristendemokraterne

Isabella Arendt (KD) (Foto: Berit Jørgensen © Kristendemokraterne)

Hvis børn skal flyttes til andre skoler, skal det altid ske efter dialog og tilsagn fra forældrene, siger fungerende formand samt børne- og familieordfører Isabella Arendt (KD):

- Vi må ikke sløjfe det frie skolevalg for alle med en anden etnisk baggrund end dansk. Det ville være diskrimination, og det vil Kristendemokraterne selvfølgelig ikke være med til.

Nye Borgerlige

Mette Thiesen (D) (© Nye Borgerlige)

Hos Nye Borgerlige ser skoleordfører Mette Thiesen (D) skolerne med de mange tosprogede som "et tydeligt tegn på, hvordan politikerne har svigtet danskerne igennem rigtig mange år":

- Vi skal ikke til at fordele problemerne rundt på velfungerende skoler. Absolut ikke. Vi skal have løst problemerne fra bunden.

- Det er heller ikke kommunerne, der skal sidde og rokere rundt. Vi har frit skolevalg i Danmark, og jeg kan godt forstå, at forældre har lyst til at vælge en skole, hvor der ikke er en stor andel af tosprogede, og hvor der i øvrigt er et fagligt højt niveau.

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Anette Prang (E) (Foto: Lars Gundersen © Partiet Klaus Riskær Pedersen)

Det må være helt op til forældrene selv, hvilken skole de vælger til deres børn, siger skoleordfører Anette Prang (E):

- Jeg vil nødig være det forældrepar, som får at vide, at deres barn skal sendes et sted hen, fordi så passer mikset procentmæssigt. Det er da ikke rart.

- Hvem er det, der skal lægge børn og børneliv til at blive blandet op, for at det skal passe samfundsmæssigt?

Stram Kurs

Rasmus Paludan (P) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Partistifter Rasmus Paludan (P) mener, at en del af løsningen vil være at fordele eleverne på baggrund af deres faglige niveau, så fagligt svage elever ikke trækker de stærke elever ned:

- Vi skal separere undervisningen på den måde, at de talentfulde får en meget høj kvalitet i uddannelsen, og dem, som har større udfordringer, fordi de kommer fra ressourcesvage hjem, de skal have ekstraundervisning i fokuserede forløb, i det omfang af at de ikke kan nå det faglige niveau.

Tosprogede, frit skolevalg, folkeskoler eller noget helt fjerde? Se, hvad politikerne har talt om i folketingssalen her:

Om søgeboksen

  • DR har automatisk indsamlet alle referater fra møder i folketingssalen fra Folketingets hjemmeside. Fra første møde i salen i juli 2015 til mødet den 7. maj 2019, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev folketingsvalg.

  • Efterfølgende har vi lagt teksten ind i en database, hvor du kan søge.

  • Søgningen viser alle de sammenhænge, ordet indgår i. Søger du på f.eks. fodbold, får du også resultater fra fodboldkamp og fodbolddommer, ligesom Vejle også indgår i vejledning, og ulv indgår i gulvtæppe og nulvækst. Tryk på 'Søg på præcis dette ord' for kun at søge på selve ordet.

Opdateret 31. maj klokken 14:15 med kommentar fra politisk ordfører Sofie Carsten Nielsen (R), der udtaler sig for de Radikale i sagen.

Opdateret 31. maj kl. 16.21 med kommentar fra Inger Støjberg (V), der udtaler sig for Venstre i sagen, i stedet for Anni Matthiesen, som DR i første omgang havde talt med.

Facebook
Twitter