Peter må ikke stemme til folketingsvalget: Urimeligt jeg ikke må bruge min demokratiske ret

Grundloven forhindrer mange tusinde udlandsdanskere i at stemme til folketingsvalget.

- Det fylder meget ikke at kunne bruge sin demokratiske ret til at kunne stemme, siger Peter Rasmussen, der føler, at han bliver snydt. Han bor i Sverige og kan derfor ikke stemme til folketingsvalget. (Foto: (privatfoto) © DR / Privatfoto)

Tusindvis af danskere får ikke lov at sætte deres kryds ved folketingsvalget onsdag den 5. juni, selvom de er danske statsborgere. De bor nemlig uden for landets grænser.

Og det ændrer ikke noget, at flere af dem arbejder og betaler deres skat i Danmark.

Det gælder blandt andet gruppen af stemmeberettigede blandt de cirka 7.500 danskere, der bor i Malmø 30 kilometer fra Rådhuspladsen.

En af dem er Peter Rasmussen, der pendler mellem hjemmet i Skåne og jobbet som flyveinformationsoperatør i Københavns Lufthavn for Forsvaret.

- Det fylder meget ikke at kunne bruge sin demokratiske ret til at kunne stemme, siger Peter Rasmussen, der føler, at han bliver snydt.

- Politikerne bestemmer over budgetterne og hvor Forsvaret skal hen. De har indflydelse på mit og min families liv, men jeg har ikke indflydelse på, hvem der tager beslutningerne, siger han.

Grundloven står i vejen

Det er grundloven, der spænder ben for Peter Rasmussens ønske om at stemme til folketingsvalget.

Den blev ændret for 100 år siden for blandt andet at give kvinder stemmeret. I samme ombæring blev det bestemt, at man skal bo i enten Danmark, Grønland eller Færøerne for at have valgret til folketingsvalg.

Men den paragraf bør politikerne på Christiansborg ændre, mener Anne Marie Dalgaard, der er generalsekretær i foreningen Danes Worldwide, der er interesseorganisation for udlandsdanskere.

- Hovedargumentet er, at næsten al lovgivning, der bliver vedtaget i Folketinget, også vedrører udlandsdanskere. Det gælder regler for familiesammenføring, dagpenge og pension, siger hun.

Politisk uenighed spænder ben

Men vejen til en grundlovsændring er meget omstændelig, og derfor kan det blive mere end almindeligt svært at ændre reglerne.

Først kræver det, at grundlovsændringen har flertal i Folketinget. Så skal der udskrives et nyt folketingsvalg, og efterfølgende skal der stadig være flertal for ændringen. Derefter skal der være flertal for grundlovsændringen ved en folkeafstemning, hvor 40 procent af alle stemmeberettigede stemmer skal være for ændringen.

Hos Dansk Folkeparti ønsker grundlovsordfører Søren Espersen ikke at ændre grundloven, selvom partiet tidligere har meldt det modsatte ud.

- Det vil åbne pandoras æske for alle mulige ændringer af grundloven, eksempelvis at menneskerettighedskonventionen bliver en del af grundloven. Det ønsker vi ikke. Så man må finde sig i det, hvis man bor i udlandet, siger han.

EL: Kun stemmeret hvis man vil hjem igen

Hos Enhedslisten er retsordfører Søren Søndergaard klar til at diskutere en ændring af grundloven, selvom han erkender, at det bliver svært at få Folketingets partier med på det.

Men ændringen skal kun gælde danskere, der planlægger at flytte hjem igen på et tidspunkt, siger han.

- Det er meget almindeligt i vores tid, at man bor i udlandet i en årrække for at arbejde, inden man vender hjem. Der er det rimeligt, at de kan få indflydelse, siger han.

Tilbage i Malmø tror Peter Rasmussen da heller ikke selv på, at politikerne ændrer på grundloven, så han igen en dag kan stemme til folketingsvalget.

- Helt ærligt? Nej, ikke rigtig. Men politikerne burde vide, at der er et stort behov og sikkert også mange stemmer at hente, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de øvrige partiers grundlovsordførere.

Både i Sverige, Norge og Finland beholder statsborgere deres stemmeret hele livet, selvom man bosætter sig udlandet.