Politisk flertal vil sløjfe sparekrav på gymnasier: 'De er blevet katastrofalt udsultet'

Siden valget er knap hver 10. gymnasielærer forsvundet.

Et bredt politisk flertal vil fra næste år droppe sparekravet på gymnasier og andre uddannelser. Men det er ikke nok - der er brug for nye investeringer, mener gymnasier og lærere. (ARKIV) (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Siden 2016 har gymnasierne hvert år skullet spare to procent i det såkaldte omprioriteringsbidrag. I samme periode er knap hver 10. gymnasielærer forsvundet, selvom elevtallet kun er faldet med cirka 1 procent.

Derfor vækker det glæde blandt både lærere, elever og rektorer, at et bredt flertal af partierne her i valgkampen har meldt sig klar til at sløfje sparekravet fra næste år.

I sidste uge lagde Venstre - der var med til at indføre omprioriteringsbidraget - sit "velfærdsløfte" på bordet med et forslag om at droppe sparekravet, så gymnasierne næste år slipper for at skulle finde to procent i budgettet for femte år i træk.

- Det er trist, at vi har set gode lærere forlade faget. Jeg synes heller ikke, det var sjovt, at vi skulle have omprioriteringsbidraget på uddannelser, men det var simpelthen nødvendigt, siger Venstres politiske ordfører, Britt Bager.

Så det har ikke noget at gøre med, at det er valgkamp, at I nu vil sløjfe omprioriteringsbidraget?

- I Venstre er vi meget glade for, at vi nu kan afskaffe omprioriteringsbidraget. Vi indførte det, fordi økonomien var i rigtig dårlig stand. Nu er vi lykkedes med at få Danmark tilbage på sporet, og det er derfor, vi afskaffer det.

S: Det vil tage tid at bygge op

Men det er langt fra nok at droppe sparekravet. Gymnasierne befinder sig på "på et kvælningsniveau", advarer Gymnasieskolernes Lærerforening, der derfor efterlyser nye millioninvesteringer.

Ellers vil undervisningen aldrig blive løftet igen, og nogle af de små gymnasier vil risikere lukning, lyder advarslen.

- Det viser sort på hvidt, hvor dybt der er blevet skåret på vores uddannelser under Lars Løkke Rasmussen, siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, der også går til valg på at droppe omprioriteringsbidraget på uddannelser fra næste år.

Er I også klar til at investere flere penge i gymnasierne, som de efterlyser?

- Det første, vi skal gøre, er at sørge for, at der ikke længere bliver sparet på vores uddannelser, og så må vi jo bygge op i det tempo, der er mulighed for det.

- Men vi må også være åbne og ærlige og sige, at der er blevet skåret så dybt, at det kan vi ikke rette op i løbet af ganske kort tid, siger Nicolai Wammen.

DF: Vi skal sætte penge af til ydergymnasier

Dansk Folkeparti, der også stod bag sparekravet på uddannelser, vil også gerne fjerne det igen fra næste år. Derudover vil finansordfører René Christensen specifikt hjælpe gymnasier i yderområder.

Med finansloven i december fik de mindste gymnasier, hvor eleverne ville have langt til et andet gymnasium, hvis deres eget lukkede, en hjælp på 500.000 kroner årligt frem til 2022.

- Det er vigtigt for DF, at vi har lige adgang til uddannelse – også geografisk. Og vi har set, at nogle af de mindre gymnasier har haft udfordringer, fordi de mangler elever, og dermed også økonomi. Derfor satte vi penge af til dem, siger René Christensen og tilføjer:

- Det tror jeg desværre, at vi bliver nødt til at blive ved med at gøre i en periode.

K: Valgkampen har udviklet sig til en overbudskamp

VLAK-regeringen og DF blev sidste år enige om at fortsætte omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet frem til 2022. Herfra skal gymnasierne fortsat spare to procent årligt, men partierne lover at føre pengene tilbage til uddannelsesområdet bredt set.

Og den aftale står Det Konservative Folkeparti fast på, fortæller undervisningsordfører Brigitte Klintskov Jerkel:

- Vi synes, at pengene skal bruges der, hvor de giver allermest mening, og det er det, vi vil gøre ved at prioritere dem fremadrettet.

- Desværre har valgkampen udviklet sig til en overbudskamp, og pengene skal jo passe, tilføjer hun.

Liberal Alliance, der også var med til at indføre omprioriteringsbidraget på uddannelser, er ikke vendt tilbage på DR's henvendelser.

Facebook
Twitter