PORTRÆT: Han har lagt S-linjen i et årti, men i dag brast hans drøm for anden gang

For anden gang misser Henrik Sass Larsen i 11. time muligheden for at blive finansminister.

Henrik Sass Larsen har sygemeldt sig med en depression og bliver derfor ikke en del af det ministerhold, S-formand Mette Frederiksen håber snart at kunne sætte. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Da Henrik Sass Larsen holdt sin 1. maj-tale for to år siden, var det som sædvanlig i Hugos Vinkælder i Køge.

Her smed han et forslag på bordet, der stjal hele dagsordenen og vakte højlydt kritik fra især venstrefløjen: Danmark burde gå nye veje i flygtningepolitikken og etablere modtagecentre i udlandet i stedet for at modtage asylsøgere ved grænsen herhjemme.

Det udløste en hel del kritik, fordi Sass dermed dermed kom til at rose Australien, der henviser asylsøgere til fjerntliggende øer, og partiformand Mette Frederiksen brugte resten af dagen på at afvise, at partiet havde et forslag om modtagecentre på trapperne.

Så sent som i fredags deltog Henrik Sass Larsen sammen med politisk ordfører Nicolai Wammen og S-formand Mette Frederiksen i regeringsforhandlingerne. Men i dag har han meddelt, at han er sygemeldt og ikke til rådighed for en ny regering. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Men et års tid senere præsenterede Socialdemokratiet en meget omfattende og detaljeret ny udlændingepolitik – og Henrik Sass Larsens tanker fra 1. maj-talen i Køge var nu rullet ud og blevet partiets officielle politik.

Det er et godt billede på, hvor stor og måske ligefrem afgørende indflydelse, Henrik Sass Larsen har haft på det gamle arbejderpartis politik, ikke mindst på udlændingeområdet.

Samtidig illustrerer det også, hvor Henrik Sass Larsen har befundet sig bedst, nemlig i det maskinrum, hvor Socialdemokratiets politik og strategi bliver til.

Ingen stemmesluger eller folkeforfører

Derimod har den 53-årige gruppeformand befundet sig skidt uden for maskinrummet, særligt i mediernes søgelys, som han i stigende grad helt har undgået.

Men at undgå kameraer og mikrofoner i dansk politik er så godt som en umulighed, om ikke andet så fordi vælgerne har brug for at vide, hvad politikerne står for.

Henrik Sass Larsen indledte sin politiske karriere som formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, fra 1992 til 1996. (Foto: KASPAR WENSTRUP © Scanpix)

Det kan være en af forklaringerne på Henrik Sass Larsens dårlige personlige valg i sidste uge, hvor han næsten fik halveret sit personlige stemmetal til 4.017 og kom ind som den sidste af otte socialdemokrater i Sjællands Storkreds.

Nogen stemmesluger og folkeforfører har Henrik Sass Larsen aldrig været.

Til gengæld har han været socialdemokrat helt fra de helt unge teenage-år. Som han skrev på Facebook, da han tidligere i dag annoncerede, at han sygemelder sig efter sin depression og derfor ikke længere står til rådighed for partiformand Mette Frederiksen:

- Som ung blev jeg forelsket i Socialdemokratiet, og det er en kærlighed, der stadig gløder.

Henrik Sass Larsen blev medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, som 16-årig efter en hård barndom, hvor han blev udsat for vold af sin stedfar og siden kom på børnehjem, inden han kom til en plejefamilie.

DSU blev hans liv, og i 1992 blev han formand for ungdomspartiet – og dermed fuldtidspolitiker i en ung alder.

Strateg for både Thorning og Frederiksen

Sass blev valgt ind i Folketinget i 2001, men han havde i begyndelsen ingen væsentlig indflydelse.

Det ændrede sig, da Helle Thorning-Schmidt blev partiformand i 2005. Året efter fik Sass Larsen, der tilhørte partiets højrefløj, den tunge post som politisk ordfører, da han delte magten med Carsten Hansen fra partiets venstrefløj.

Thorning-Schmidt blev den første partiformand, der brugte Sass til at lægge de strategiske linjer flere år frem i tiden. Han var blandt andet en af arkitekterne bag det historisk tætte samarbejde med SF, der førte til S-SF-R-regeringen i 2011.

Men han var samtidig også en af arkitekterne bag en hård linje over for De Radikale, der op til valget i 2011 fik at vide, at de bare måtte tilslutte sig S-SF-linjen. Det kom til at gøre livet svært for Thornings regering.

Mette Frederiksen, der har kendt Sass helt tilbage fra de unge år i DSU, blev den næste partiformand, der knyttede Sass Larsen meget tæt til sig. Selvom de engang tilhørte hver deres fløj af partiet, kom hun som formand til at følge hans råd om vejen tilbage til magten.

Udover at være partiets top-strateg, har Sass under Mette Frederiksen også været en benhård gruppeformand, der har banket partifæller på plads, når de ikke gik i takt med partilinjen.

Selv har han flere gange taget sig friheder til at lufte synspunkter i direkte modstrid med partilinjen - som da han i debatbogen 'Exodus' sidste år agiterede for at legalisere hash og afkriminalisere hårde stoffer.

Sass har drejet partiet til højre i udlændingepolitikken

Henrik Sass Larsen har i mange år været talsmand for en stram udlændingepolitik, men store dele af partiet har været uenige med ham. Det gælder også Mette Frederiksen.

Men i 2015, da hun blev partiformand, var de to gamle DSU'ere blevet enige – både om udlændingepolitikken og partiets strategi for at genvinde regeringsmagten.

Kort fortalt lød strategien: Socialdemokratiet skulle have en stram udlændingepolitik – både af hensyn til sammenhængskraften i landet ogfor at fremstå troværdig over for de mange vælgere, der skulle hentes tilbage fra Dansk Folkeparti.

Derudover skulle der lægges afstand til De Radikale – igen af hensyn til de vælgere, der havde forladt Socialdemokratiet til fordel for DF.

Har før misset ministerpost i 11. time

Nu forhandles der igen regeringsdannelse. Og igen står det klart, at Sass ikke kommer med på ministerholdet – og at det er anden gang, han mister muligheden for at sætte sig på den utroligt vigtige post som finansminister, kort før en ny regering skal udnævnes.

I 2013 blev Henrik Sass Larsen erhvervs- og vækstminister, da statsminister Helle Thorning-Schmidt annoncerede en regeringsrokade. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Det er en helt unik situation og en enestående barsk skæbne for en mand, hvis liv har været præget af parti og politik helt siden ungdommen.

Første gang, Sass Larsen missede muligheden, var efter den røde valgsejr i 2011, hvor PET skrev en bekymret sikkerhedsvurdering om ham på grund af et møde på offentligt sted med en rocker i Køge.

Helle Thorning-Schmidt valgte i stedet Bjarne Corydon som sin finansminister, og Sass måtte vente et par år på sidelinjen, før han i 2013 kom med på ministerholdet som erhvervs- og vækstminister.

Denne gang, i 2019, har Sass selv trukket sig ud af spillet med sin sygemelding. Og mange på Christiansborg har da også det seneste stykke tid talt om, at den magtfulde gruppeformand virkede syg. Som Sass Larsen selv skrev på Facebook tidligere i dag:

- Jeg tror, de fleste godt har kunnet se, at jeg ikke har haft det så godt.

Ramt af depression i 2018

Henrik Sass Larsens depression er ikke ny. Allerede i februar fortalte han i et stort interview i Politiken, at han i efteråret 2018 havde været igennem en svær depresssion.

Men han fortalte også, at han var kommet ud på den anden side og nu kunne hellige sig det politiske arbejde 100 procent. Og dét har været den officielle linje fra Socialdemokratiet, også i valgkampen, hvor han var synlig på gaden i Køge, men blev skærmet mod de fleste forsøg på at få ham til at udtale sig til medierne.

Det gjorde ikke spekulationerne om Henrik Sass Larsens fremtid i en kommende regering mindre.

Nu ved vi, at han for anden gang går glip af en ministerpost. Men ikke nok med det – vi ved også, at han senest ved næste valg forlader Folketinget, efter en forelskelse i Socialdemokratiet i begyndelsen af 1980'erne og et foreløbigt 53-årigt liv, hvor politik har fyldt mere, end det gør for de fleste.

Hør herunder Henrik Sass Larsen sætte ord på sin depression i Aftenshowet tilbage i februar:

Facebook
Twitter