Pressede danskere står i timelang kø foran kirke for gratis havregryn og pasta: 'Det er hjerteskærende'

Kirker og organisationer melder om stor efterspørgsel på hjælp.

(Foto: © Therese Bach Øvlisen DR nyheder)

En far med to børn og en naturgasregning, der æder familiens rådighedsbeløb.

En folkepensionist, der forsøger at få råd til familiebesøg.

En ung kvinde, der bor hjemme hos sine forældre, som har svært ved at sætte aftensmad på bordet.

Det er ansigterne på nogle af dem, som for alvor mærker krisen og prisstigningerne på mad, el og varme.

Derfor står de sammen med mange andre pressede danskere i lange køer hos kirker og hjælpeorganisationer, som deler gratis mad ud til trængende.

I Sct. Clemens Kirke i Randers står op imod 50 personer i kø i op til tre timer hver torsdag for at udvælge fem stykker madvarer til en værdi af 50-75 kroner. Især havregryn, ris og pasta er populært blandt dem, der dukker op.

- Det er da fortvivlende og hjerteskærende, at man finder det værd at stå i kø i tre timer for næsten ingenting, siger Helle Holst Haugaard, som er kordegn og ansvarlig for kirkens Foodbank.

Førhen stod folk i en lang kø ude foran kirken, men det var uværdigt og gav trælse situationer, når der var bisættelser. Nu åbner man kælderen tre timer før uddelingen, så folk kan sidde ned og få en kop kaffe indenfor, fortæller kordegn Helle Holt Haugaard. (Foto: © Therese Bach Øvlisen DR nyheder)

DR Nyheder er med, da kirken i Randers deler mad ud. De fremmødte vil gerne fortælle deres historier, men hverken med navn eller ansigt.

For skammen er for stor, fortæller en af de fremmødte.

Det er mennesker i forskellige aldersgrupper og livssituationer. De fleste er krigsflygtninge fra Ukraine. Og så er der en håndfuld danskere.

Forrest i køen står en ung kvinde. Hun er færdig med gymnasiet og bor hjemme hos sine forældre. Men det er svært at få et decideret måltid på bordet til aftensmad hver gang.

Den unge kvinde i køen valgte de her fem madvarer. Havregryn er rigtig godt, for så kan hun lave to forskellige retter - havregryn med mælk og havregrød. Bind er dyrt selv at købe, og så var hun heldig at få frisk brød denne gang, fortæller hun. (Foto: © Therese Bach Øvlisen DR nyheder)

Sidst i køen står en far. Det er første gang, han er her. Han er eneforsørger for familien med to børn. Han har et job, men familiens naturgas- og elregning på mange tusinde kroner om måneden æder rådighedsbeløbet op.

Ved et bord sidder en ældre kvinde og støtter sig til sin indkøbstrolley. Hun lever af sin folkepension, men hun har ofte huset fuld af børn og børnebørn, som også skal have mad.

For et år siden gav kirken mad til fem personer om ugen. Det tal er mangedoblet, og nu ser kirken en helt ny gruppe iblandt.

- Der begynder at komme nogen, som egentlig har jobs, men som også mærker, at deres rådighedsbeløb bliver så lille, at de ikke kan få enderne til at holde sammen længere, forklarer Helle Holst Haugaard.

Maden i kirkens foodbank kommer fra donationer fra private, der enten afleverer madvarer eller donerer penge.

  • De fremmødte må vælge fem genstande fra to madvogne. Det er langtidsholdbare tørvarer, fordi kirken ikke kan håndtere friske grøntsager eller køle-/fryseprodukter. (Foto: © Jeppe Bruun Christensen- DR)
  • Førhen kunne folk komme alle hverdage og få udlevet en hel pose mad. Nu søger så mange hjælp, at man kun kan have åbent én time om ugen, og man må maks tage fem madvarer hver. (Foto: © Jeppe Bruun Christensen- DR)
  • Hygiejneprodukter forsvinder altid hurtigt. Førhen købte kirken også makrel eller tun, men det er blevet for dyrt. (Foto: © Jeppe Bruun Christensen- DR)
1 / 3

Men det bliver stadig sværere at skaffe nok mad. For efterspørgslen på hjælp stiger over hele landet, fortæller flere organisationer.

Hos Frelsens Hær har man modtaget lige så mange ansøgere til hjælp i første kvartal i går som hele sidste år, og siden er det bare vokset, fortæller informationschef Lars Lydholm.

- Udsatte familier og mennesker er enormt pressede for tiden, og de kontakter os og søger ekstra legater, selv om vi ikke har nogen, siger han.

- Folk er desperate. Det er jo ikke noget, vi kan skrue ned på – man kan ikke lade vær med at spise. Man bliver også nødt til at have el og varme. Så folk er desperate, og det kan en NGO (nonprofitorganisation, red.) ikke finansiere. Der skal andre politiske tiltag til, understreger Lars Lydholm.

Frygter for vinteren

I Sct. Clemens kirke frygter man, hvad der kommer til at ske hen over vinteren. Hvor lang køen bliver. For allerede nu kan personalet mærke, at færre og færre donerer mad eller penge til foodbanken. Og samtidig kommer der flere og flere, som har brug for hjælp.

Er det jeres job at sørge for, at folk har mad på bordet?

- Det er en del af kirkens DNA, at man hjælper, hvor der er behov. Så svaret må være ja, det er det, når vi har muligheden. Det kunne være ønskværdigt, at det slet ikke var nødvendigt, men det er nok bare en drøm, siger Helle Holst Haugaard.

Hun mener dog, at køen i sig selv er et billede på, at der er mennesker i vores samfund, som ikke får den hjælp, de har behov for.

En række hjælpeorganisationer kræver, at politikerne tager affære og hjælpe de mest udsatte med en kontant håndsrækning.

Også selvom Folketinget har lavet flere tiltag som at forhøje børnechecken og lægge loft på huslejestigninger.

- Der skal meget, meget mere til. Det her kan ikke løses af julehjælp eller af humanitære organisationer. Vi kan putte et lille plaster på, men der er brug for, at politikerne tager ansvar for, hvor mange der skal drives ud over kanten i vores samfund, siger Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl.

Skattelettelser og julecheck blandt forslag

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) fremhæver, at man allerede har taget initiativ til at hjælpe dem, der har allermest brug for det, herunder med varmechecken, loft på huslejestigninger, øget julehjælp og forhøjet børne- og ældrecheck.

Derudover har man også spyttet 100 millioner kroner ekstra i en pulje, som kommunerne kan søge til mennesker på overførselsindkomst, som for eksempel står til at må gå fra sit hjem på grund af en stor energiregning, man ikke kan betale.

- Det er en meget alvorlig situation, som rammer allerhårdest for dem, som har mindst, og som er på kanten af samfundet i forvejen. Nogle af de borgere, som i forvejen mødte op ved uddeling af overskudsmad, har ikke fået det nemmere i den her situation.

- Det er fuldstændig afgørende, at vi ikke laver en økonomisk politik, der puster til inflationen, for det vil også ramme dem, som har det hårdest. Derfor har vi haft fokus på, hvor vi kan lave en målrettet hjælp, som er social retfærdig, men også økonomisk forsvarlig, tilføjer Astrid Krag.

Politikernes citater er taget fra partilederdebatten 5. oktober 2022.

Enhedslisten mener til gengæld, at vi gør alt for lidt for de grupper, som har det svært.

- Det er helt forfærdeligt, at folk skal føle sig nødsaget til at tage imod almisser, fordi de ikke har råd til almindelige ting som rugbrød og æg og til at betale regningerne. Sådan skal det ikke være i vores land, siger politisk ordfører Mai Villadsen.

- I Enhedslisten har vi foreslået, at man skal lave en målrettet engangsskattelettelse på 10.000 kroner til de to millioner danskere, der har mindst. Det er til folk på overførselsindkomster, men også pensionister og folk, der er lavt lønnet, for krisen rammer hårdt for rigtig mange, tilføjer hun.

For at undgå at puste til inflationen vil Enhedslisten finansiere forslaget, som de præsenterede før valgudskrivelsen, ved at lægge engangsskat på den overnormale profit hos virksomheder, som har tjent på inflationen.

Hos Dansk Folkeparti er man enig med hjælpeorganisationerne i, at der er behov for mere hjælp. Blandt andet ved at sænke priserne på el, varme og fødevarer.

- Det skal være, så man kan komme igennem julen i hvert fald. Vi foreslår, at alle dem, der modtager ældrecheck, får en julecheck på 2.000 kroner, siger partiformand Morten Messerschmidt.

- Vi kan sagtens finansiere det her, statskassen har masser af penge i øjeblikket, tilføjer han.

Målrettet hjælp er bedst for inflationen

Men hvordan og hvor meget kan man hjælpe, uden at det gør inflationen værre?

Spørger man professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer er en god tommelfingerregel, at man skal målrette indsatsen til dem, der får mest gavn af dem, i stedet for at sende hjælpen bredt ud i befolkningen.

Det betyder, at den forhøjede børnecheck, som alle børnefamilier får til januar, i teorien er problematisk. For nogle børnefamilier har et fint rådighedsbeløb med billig fjernvarme. Andre lider rigtig meget.

- Så ved at give det bredt ud spilder man så at sige nogle penge på at hjælpe nogen, hvor det sådan set ikke gør nogen forskel på, om de kan komme igennem vinteren. De penge kunne man have kanaliseret bedre over til nogle grupper, der lider mere, forklarer han.

Men samtidig er det bare rigtig svært at målrette en indsats, som også balladen om varmechecken viste, hvor nogen, som slet ikke skulle have haft checken, også fik penge.

- Jo mere målrettet, man kan gøre det, jo flere penge kan man give, samtidig med at man fører en ansvarlig økonomisk politik, hvor man ikke er med til at øge inflationen, siger professoren.

Denne gang var der mad nok

I Randers er dagens maduddeling ved at være slut. Det er første uddeling efter lønningsdag, så derfor er der "kun" mødt omkring 20 mennesker frem. Det bliver nok værre sidst på måneden, forudser kordegn Helle Holst Haugaard.

Denne gang var der heldigvis mad nok til alle, ligesom der stadig er lidt tilbage på hylderne til næste gang.

Hun håber, at politikerne vil ruste folk bedre, så de kan klare sig selv. Indtil da træder kirken til.

- Det er rart at kunne være bare et lille lys i det mørke, de måske synes, de befinder sig i.