På sine arme og hals har 35-årige Cecilie Skovbjerg tydelige ar efter at leve med diagnoserne PTSD, borderline og spiseforstyrrelse.

Hun har skåret i sig selv, fordi det var for svært at være i verden, som hun selv beskriver det.

Cecilie Skovbjerg har ikke tal på, hvor mange gange hun har været indlagt på psykiatriske afdelinger, og flere gange har hun oplevet at blive udskrevet, før hun var færdigbehandlet.

- De fleste psykiatriske patienter har prøvet at blive udskrevet alt for tidligt. Alt for pludseligt. Nogle gange bliver det sådan lidt: Du bliver udskrevet om tre timer. Engang var det ved at koste mig livet, fordi jeg havde det så dårligt, fortæller Cecilie Skovbjerg.

Psykiatere udskriver i utide

En til flere gange om ugen bliver psykiatere nødt til at udskrive psykisk syge patienter som Cecilie Skovbjerg, selvom patienterne ikke er behandlet færdigt.

Det svarer 60 psykiatere i en rundspørge foretaget af DR i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab.

Psykiaterne føler sig nødt til at udskrive patienterne fra de psykiatriske afdelinger for at få plads og ledige senge til nye patienter, viser rundspørgen.

Udskrevet med stemmer i hovedet

Susanne Feierskov er en af de psykiatere, der føler sig presset til at udskrive psykisk syge patienter i utide.

- Vi må udskrive dem, fordi der står nogen og banker på ude i skadestuen. Vi udskriver ikke nogen, hvor det er uforsvarligt. Men vi udskriver nogen, hvor de ikke er helt klar, siger hun, mens hun viser rundt på Psykiatrisk Center Amager, hvor hun er overlæge.

Patienterne bliver utrygge og nervøse over at blive udskrevet i utide, beskriver Susanne Feierskov:

- Når jeg sidder og skal udskrive dem, siger de, at de ikke føler sig velkomne. Hvorfor udskriver du mig, når jeg stadig er angst og hører stemmer. Så siger jeg, at jeg er ked af det, men at jeg bliver nødt til det.

- Ulykkelig situation

Det er ”helt utilstedeligt” og en ”meget ulykkelig situation”, at psykiatriske patienter bliver udskrevet i utide, fastslår Gitte Ahle, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge på retspsykiatrisk afdeling i Glostrup:

- De bliver ikke udskrevet, fordi de er raske eller stabile. De bliver simpelthen udskrevet, fordi der er nogen, der har det værre, som vi er nødt til at prioritere.

Når psykiatriske patienter bliver udskrevet for tidligt, får de ofte tilbagefald. Det siger Poul Videbech, der er professor og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup.

- For nogen patienter betyder det, at de ikke får tid til at komme på afstand af for eksempel et misbrug, der har medført en forværring af deres psykiske sygdom. Deres krop og hjerne får ikke tid til at komme sig. De kommer for hurtigt tilbage og genoptager misbruget, og så kører der en ond spiral.

Hvis man får en psykisk sygdom, kan man sagtens blive rask, hvis behandling er rigtig. Det fortæller Poul Videbech om her.

Mange bliver indlagt igen

Tilbagefaldene betyder ofte, at de psykisk syge bliver genindlagt. Det oplever Susanne Feierskov jævnligt på Psykiatrisk Center Amager:

- Folk bliver udskrevet om formiddagen, og så står de senere om aftenen i skadestuen og siger, den gik altså ikke – hjælp! Her til morgen hørte vi om en, der var blevet genindlagt 27 gange inden for de seneste måneder.

I rundspørgen foretaget af DR i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab svarer 115 psykiatere, at de en til flere gange om ugen oplever genindlæggelser, der skyldes, at patienter ikke var færdigbehandlet, da de sidst blev udskrevet.

Svarene bliver bakket op af tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der viser, at genindlæggelser udgør 22,3 procent af de indlæggelser, der er på psykiatriske afdelinger.

Ønske om 10-årig plan

Selvom psykiatrien de seneste år har fået flere økonomiske midler, mener både Poul Videbech, Susanne Feierskov og Gitte Ahle, at der skal endnu flere ressourcer til efter det forestående folketingsvalg, hvis psykiatrien skal have det bedre.

Hos Dansk Psykiatrisk Selskab ønsker de sig helt konkret en langsigtet 10-årig psykiatriplan.

- Der skal nedsættes et fagligt udvalg, der skal være med til at lave den psykiatriplan, og så skal der en fast finansiering på finansloven, så vi ved, hvad vi har at gøre med flere år frem, siger Gitte Ahle og uddyber:

- Vi er nødt til at svinge pendulet tilbage og sige, at vi har behov for nogle flere sengepladser for at få ro på og stabiliseret systemet. Når der så er kommet ro på, har vi måske ikke behov for alle de sengepladser, og så kan nogle af dem nedlægges igen, siger Gitte Ahle.

Mere støtte fra start

35-årige Cecilie Skovbjerg skærer ikke længere i sig selv. I stedet er hun blevet bedre til at snakke om de svære ting i sit hoved. Men det har taget mange år.

Hun håber også, at forholdene i psykiatrien bliver bedre, og at der bliver sat ind med ordentlig behandling tidligere end i dag. Det vil lønne sig for samfundet i det lange løb, mener Cecilie Skovbjerg.

Selv er hun i dag på førtidspension og bor på et bosted.

- Jeg tror godt, at jeg kunne være fleksjobber, hvis jeg havde fået mere støtte til at starte med.