Psykiatrien har fået 41.000 flere patienter – men kun 1.300 flere ansatte

Martin Mølholm måtte sygemelde sig for at passe sin datter, der lider af paranoid skizofreni.

Martin Mølholms datter har haft svært ved at få den hjælp, hun har brug for, oplever familien. (Foto: Rasmus Jungersen © DR Nórdjylland)

Trykket på de psykiatriske afdelinger i Danmark er stort.

Flere psykiatere oplever, at de er nødt til at udskrive patienter, før de er færdigbehandlet, fordi der mangler sengepladser.

Men også bemandingen på de psykiatriske afdelinger kan gøre det svært at få tingene til at hænge sammen.

I løbet af de seneste otte år er antallet af personer, der modtager psykiatrisk behandling i Danmark, steget med omkring 41.000 personer.

I 2009 var i alt 110.498 patienter gennem psykiatrien i Danmark. I 2017 var tallet steget til 151.262.

Men medarbejderne er ikke fulgt med – og i samme periode er antallet af patienter pr. fuldtidsansat gået fra 12 til 15 patienter i gennemsnit.

Overladt til sig selv

Det giver travlhed på gangene, lyder det fra flere kanter.

Deriblandt Martin Mølholm fra Aalborg, der har en datter, der lider af paranoid skizofreni.

- Jeg kan ikke svare på, hvordan personalesituationen har set ud tidligere, men jeg kan som pårørende stå med den der fortvivlende oplevelse af, at ens datter mere eller mindre er overladt til sig selv, fortæller han.

Martin Mølholms datter er i dag 20 år.

Første gang hun blev indlagt, var hun 17 år, og hun har været i kontakt med både børne- og ungepsykiatrisk afdeling og siden voksenafdelingen.

Særligt på voksenafdelingen oplevede Martin Mølholm, at der var begrænsede ressourcer til behandlingen af datteren.

- Når hun var indlagt, kunne der gå en hel dag uden, at der var nogen, der kiggede ind til hende. Vi kunne komme og hente hende, køre en tur og komme tilbage og have en opfattelse af, at der ikke var noget personale, der stod klar eller havde kræfter og overskud til at tage en snak og høre, hvordan det var gået, og hvordan hun havde det, siger han.

- Hun var meget overladt til sig selv og den medicin, hun fik.

Betalte selv for ekstra hjælp

Martin Mølholm var i en periode nødt til at sygemelde sig fra arbejde for at klare nogle af de ting, som han ellers havde forventet, at personalet ville tage sig af.

Her var der ifølge Martin Mølholm ikke tid til de omsorgssamtaler, datteren havde brug for, og hun fik ikke hjælp til kost og motion, selvom hun tog voldsomt på i vægt som følge af den tunge medicin.

Derfor betalte familien selv for en diætist og en fysioterapeut, som kunne hjælpe datteren, så hun kunne komme til at ligne sig selv igen.

Forløbet påvirkede ikke bare hende, men hele familien.

- Som forældre er man enormt påvirket af den her situation. Man har svært ved at sove om natten og ved at koncentrere sig om sit arbejde, siger Martin Mølholm.

Hårdest var det, da datteren var i risiko for at blive udskrevet, selvom hun ikke var færdig med sin behandling.

Datterens situation taget i betragtning følte familien ikke, at de kunne tage ansvar for hende derhjemme, og derfor kunne hun reelt ende på gaden eller på et forsorgshjem med misbrugere.

- Der var vi virkelig bekymrede, siger Martin Mølholm, der dog efter en lang samtale med en læge fik afdelingen til at fastholde indlæggelsen.

Pivpresset psykiatri

Hos foreningen Bedre Psykiatri kalder man det dybt bekymrende, at antallet af medarbejdere pr. patient i løbet af de sidste knap ti år er faldet markant.

- Det viser jo en psykiatri, der er pivpresset hele vejen rundt, siger generalsekretær Thorstein Theilgaard.

Han er ikke i tvivl om, at den lave bemanding har konsekvenser for patienterne.

- Grundlæggende handler det jo rigtig meget om tid til den enkelte. Så derfor er det her jo en-til-en udtryk for dårligere kvalitet til mennesker, der har brug for behandling. Desværre, siger han.

Et stedbarn i systemet

Også hos Dansk Sygeplejeråd er man bekymrede over situationen.

- Der er rigtig mange eksempler på nogle, der er blevet udskrevet for tidligt og efterfølgende har udsat sig selv eller andre for forfærdelige hændelser. Det er jo det, vi skal undgå, og derfor skal der føres flere ressourcer til psykiatrien, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grethe Christensen.

- Vi må konstatere, at psykiatrien har været et stedbarn i vores sundhedsvæsen igennem rigtig mange år, og at det aldrig har fået den prioritering, som det egentlig fortjener. Og at vi har et samfund i øjeblikket, hvor mange flere får psykiatriske diagnoser. Så der er mange forskellige facetter ved det her, fortsætter hun.

Skal ikke gå ud over patienten

I præcise tal var der i 2009 8.967 fuldtidsansatte. I 2017 lå tallet på 10.278.

Der er altså kommet knap 1.300 flere fuldtidsansatte i psykatrien, men antallet af medarbejdere kan ikke følge med udviklingen i antallet af patienter.

Kigger man på tværs af regionerne, så har Region Nordjylland haft landets største procentvise stigning i antallet af patienter pr. ansat.

Siden 2009 er man gået fra 11 til 15 patienter pr. medarbejder - en stigning på 34 procent.

Færre medarbejdere pr. ansat resulterer dog ikke nødvendigvis i en dårlige behandling, mener psykiatridirektør i Region Nordjylland, Anette Sloth.

Også hun oplever, at der er travlt, men man arbejder hele tiden på at blive mere effektive og på at bruge medarbejderne bedre. Og faktisk har Region Nordjylland landets laveste genindlæggelsestal.

- For det enkelte menneske eller den enkelte borger, skal det helst ikke få en betydning. De skal gerne opleve et godt og sammenhængende patientforløb med høj kvalitet, siger hun.

Brug for et bedre arbejdsmiljø

Spørger man Martin Mølholm, så ville han ønske, at psykiatrien havde lige så høj prioritet som andre velfærdsområder.

Og blandt de folketingskandidater, som DR Nordjylland har snakket med, er der da også enighed om, at der må gøres noget.

Kristendemokraternes Britta Eckhardt arbejder selv som sygeplejerske andetsteds i sundhedsvæsenet.

Hun mener, at et bedre arbejdsmiljø er nødvendigt, hvis man skal holde på medarbejderne i psykiatrien og trække nye til.

I øjeblikket er der for mange vikarer, siger hun.

- Arbejdsmiljøet er sådan, at man ikke har lyst til at være fastansat, og det er det, vi skal sætte ind på, synes jeg.

K-kandidat vil give mere i løn

Hos Konservative er folketingskandidat og 1. viceborgmester i Hjørring Kommune Per Møller klar til at give ansatte i psykiatrien højere løn.

Sammen med bedre uddannelsesforhold kan det give psykiatrien det løft, som den har brug for, mener han.

- Region Nordjylland bruger lige nu omkring 750 millioner kroner på det psykiatriske område, og det kan lyde af mange penge, men det er det faktisk ikke i forhold til et budget på 12 milliarder kroner. Så jeg tror, vi skal begynde at kigge på lønnen, selvom det ikke kan gøre det alene, siger Per Møller.

Hos Socialdemokraterne er sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen enig i, at det skal gøres mere attraktivt at arbejde i psykiatrien.

- Når der er for få penge i sundhedsvæsenet, er det altid psykiatrien og de ældre medicinske patienter, der får mindst. Så der skal være en helt anden politisk prioritering, siger han.

Martin Mølholms datter har det i dag godt.

Facebook
Twitter