S vil flytte tre milliarder kroner fra konsulenter til kernevelfærd

Partiet foreslår et loft over, hvor mange penge det offentlige må hyre konsulenter for.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vil sætte et loft over, hvor mange penge stat, regioner og kommuner må bruge på at hyre eksterne konsulenter til at løse opgaver i det offentlige.

Med sit første konkrete udspil i valgkampen foreslår S-formand Mette Frederiksen i dag at sætte et loft over, hvor mange penge den offentlige sektor må bruge på at hyre eksterne konsulenter - og dermed vil hun flytte tre milliarder kroner fra konsulenter til kernevelfærd.

Staten, regionerne og kommunerne bruger tilsammen omkring 11 milliarder kroner på konsulenter inden for alt fra revision til management og it.

Står det til Socialdemokratiet, må de fremover maksimalt bruge otte milliarder kroner om året. Resten skal gå til det, som Mette Frederiksen betegner som "kernevelfærd":

- Vi har flyttet mandskab og ressourcer til skrivebordene, til analyser, til new public management og alle de andre fine begreber. Men det er bare ikke der, kernevelfærden er, siger S-formanden og tilføjer:

- Vi har simpelthen behov for at sikre flere penge til daginstitutioner, ældre og sundhedsområdet. Og en af de måder, vi kan sikre det, er ved at skære ned på antallet af konsulenttimer og antallet af milliarder, vi bruger på konsulenter i den offentlige sektor.

I 2015 blev der i alt brugt knap 9,8 milliarder kroner på konsulenter på tværs af stat, regioner og kommuner. Selvom der er bred politisk enighed om at holde konsulentudgifterne på et minimum, er den samlede regning steget til i omegnen af 11 milliarder kroner.

Udgifterne er især steget på statens område. Her brugte man i 2015 i alt 3,1 milliarder kroner, mens man sidste år brugte 4,6 milliarder kroner.

Den samlede opgørelse har dog en vis usikkerhed - både fordi sektorerne ikke har særskilte konti til konsulentudgifter, og fordi man har ændret måden at opgøre det på undervejs. Der er heller ikke helt opdaterede tal for kommunernes og regionernes konsulentforbrug, men det har - modsat statens udgifter - ligget nogenlunde stabilt.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Dansk Industri: Det kan blive dyrt at droppe konsulenter

Det offentlige køber sig til konsulenter, fordi de har en specialiseret viden, der har stor værdi, lyder forsvaret fra Henriette Søltoft, der er branchedirektør i Dansk Industri.

Mette Frederiksen mener, at en del konsulenter laver decideret unødvendigt arbejde på skatteydernes regning.

- Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om vi som almindelige mennesker i det her velfærdssamfund får værdi ud af alle de milliarder, der bliver brugt på konsulentydelser.

- I forhold til tidligere bruger vi uendeligt mange ressourcer på projekter, analyser, implementering, forankring og evaluering – og så starter det hele forfra, siger partiformanden.

Hos Dansk Industri, der har flere konsulentvirksomheder blandt sine medlemmer, er branchedirektør Henriette Søltoft bestemt ikke enig i, at der ydes unødvendig konsulentbistand for det offentlige.

- Konsulenterne har en dybt specialiseret viden og løser opgaver, som det offentlige efterspørger, og som giver værdi, siger hun.

Branchedirektøren vil ligefrem vove at påstå, at det vil blive langt dyrere for det offentlige, hvis man ikke benytter sig af konsulenter til at løse særlige opgaver.

- Hvis man i stedet skulle ansætte folk, så ville man have en lang række specialister siddende hele tiden til at løse opgaver, der kun er relevante engang imellem. Og det bliver dyrt, siger Henriette Søltoft og tilføjer:

- Konsulenter er en fleksibel ressource, man kan tage ind og ud, og de kommer med erfaring fra både det offentlige og det private.

Professor: Vi ved meget lidt om, hvad vi får for pengene

Ingen har overblikket over, hvad vi får for milliarderne til konsulenter, påpeger Peter Bjerre Mortensen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Ifølge Peter Bjerre Mortensen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, ved vi utroligt lidt om, hvad vi egentlig får for de 11 milliarder kroner i konsulentydelser,.

Derfor kan han hverken vende tomlen op eller ned til Socialdemokratiets forslag.

- Om man så kan spare tre milliarder kroner eller ikke særligt meget, det er svært at sige, når vi ved så lidt om det. Man risikerer jo at spare de forkerte steder. Hvis man sparer tre milliarder væk, så kræver det, at vi har folk i det offentlige, der så selv kan løfte de opgaver, siger Peter Bjerre Mortensen.

Han understreger samtidig, at konsulenterne løser mange vidt forskellige typer opgaver for det offentlige, så de kan ikke skæres over én kam.

- Nogle løser it-udviklingsopgaver, nogle løser opgaver omkring styring og indretning af den offentlige sektor, og andre igen løser driftsopgaver og noget, der ligner egentlig sagsbehandling, siger han og efterlyser en mere konkret model for, hvordan loftet skal skrues meningsfuldt sammen.

Socialdemokratiet har ikke en konkret model i skuffen, men påpeger, at eksempelvis udvikling af komplicerede it-systemer kan være nødvendige at få konsulenternes hjælp til. Derimod ser partiet ingen grund til, at staten betaler dyre konsulenter til at løse management-opgaver, som fastansatte i den offentlige sektor selv kunne løse.

V: Man kan ikke opstille et meningsfuldt måltal

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) mener ikke, at man kan opsætte måltal for brugen af konsulenter i det offentlige. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Regeringen har ingen planer om at lave måltal for konsulentydelserne, slog minister for offentlige innovation Sophie Løhde (V) for en måneds tid siden fast i et folketingssvar:

- Statslige institutioner skal have for øje ikke at anvende unødige penge på konsulenter og overveje deres køb nøje. Regeringen mener dog ikke, at man kan opstille et meningsfuldt måltal for anvendelsen af konsulenter, da det er ministeriernes eget ansvar at forvalte de finansielle rammer.

- Regeringen har tillid til at statens ledere og medarbejdere kan træffe de rette valg, og er de bedste til at vurdere, hvornår det er nødvendigt at anvende konsulenter som del af opgaveløsningen, skrev Sophie Løhde.

Har prøvet det før

Det er ikke første gang, Socialdemokratiet går til valg på at spare på konsulentudgifterne. I valgoplægget "Fair løsning" fra 2011 ville daværende S-formand, Helle Thorning-Schmidt, sammen med SF barbere statens brug af konsulenter ned med en milliard kroner.

Dengang brugte staten omkring fire milliarder kroner på ekstern konsulentbistand - hvilket faldt til godt tre milliarder kroner under Thorning. Men siden regeringsskiftet i 2015 er udgifterne altså steget igen.

SF lægger i sin nye 2025-plan også op til at finde knap 1,6 milliarder kroner ved at fastsætte et loft for, hvor mange penge hvert enkelt ministerium må bruge på konsulenter.

Derudover har Enhedslisten foreslået et omprioriteringsbidrag på konsulentydelser, så de nedbringes med fem procent om året. Alternativet vil begrænse brugen af politisk bestilte konsulentrapporter og skabe mere åbenhed omkring det offentliges brug af eksterne konsulentydelser.

Opdateret med video.

Facebook
Twitter