S vil lade virksomhedsarvinger og banker betale del af velfærdsplan

S vil blandt andet tilbagerulle skattelettelser og sende en regning til den finansielle sektor.

Gruppeformand Henrik Sass Larsen, partiformand Mette Frederiksen og politisk ordfører Nicolai Wammen præsenterer Socialdemokratiets økonomiske 2025-plan 'Gør gode tider bedre - for alle".

Socialdemokratiet vil i 2025 bruge 37,4 milliarder kroner mere på offentligt forbrug. Det fremgår af partiets nye 2025-plan "Gør gode tider bedre - for alle".

Velfærdsniveauet, som vi oplever det i dag, er nemlig ikke godt nok, fastslår Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på et pressemøde, hvor hun præsenterer partiets samlede økonomiske plan.

- Det går godt for dansk økonomi. Opgaven er at sikre, at det bliver ved med at gå godt, og at det løfter vores fællesskab - også for dem, der endnu ikke har fået adgang til de gode tider, siger hun.

Af de 37,4 milliarder kroner kommer de første 27,8 milliarder fra det såkaldte økonomiske råderum - altså de penge, der de næste år forventes at være i statskassen.

De resterende 9,6 milliarder kroner finder Socialdemokratiet ved en række tiltag.

Blandt andet vil partiet tilbagerulle skattelettelser for virksomhedsarvinger. Under statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er bo- og gave-afgiften for virksomhedsarvinger blevet sænket fra 15 til 5 procent. Det frigiver ifølge partiet 1 milliard kroner årligt.

1,5 milliarder kroner skal opkræves fra den finansielle sektor, som i Mette Frederiksens optik ikke bidrager nok til fællesskabet. Hvordan pengene konkret skal opkræves, vil partiet aftale med den finansielle sektor på den anden side af valget.

Dernæst finder partiet 700 millioner kroner årligt ved at annullere regeringen og Dansk Folkepartis aftale om at afskaffe skatten på fri telefon og internet næste år. Det er i Socialdemokratiets optik en "skjult topskattelettelse", fordi det især er vellønnede borgere, der har fri telefon på arbejdet.

Langt hovedparten af de 37,4 milliarder kroner til offentligt forbrug vil Socialdemokratiet bruge på "tryg og nær velfærd".

Ligesom Venstre afsætter Socialdemokratiet 20,5 milliarder kroner mere til velfærd i 2025. Pengene rækker til at dække det såkaldte demografiske træk, så velfærdsniveauet ikke bliver udhulet af befolkningsudviklingen med flere plejekrævende ældre og flere pasningskrævende børn.

Derudover vil Socialdemokratiet blandt andet afsætte i alt 3 milliarder kroner til en ret til tidligere folkepension for nedslidte.

Artiklen fortsætter under grafikken.

'De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder'

Selvom Socialdemokratiet altså vil lade visse skatter stige, vil ingen almindelige lønmodtagere opleve skattestigninger, hvis Socialdemokratiet får magten, forsikrer politisk ordfører Nicolai Wammen på pressemødet:

- Med Socialdemokratiets 2025-plan vil almindelige danske lønmodtagere ikke opleve skattestigninger. Danskerne kan være helt trygge ved, at der er ro på boligskatten, skatten på arbejde og skatten på pension.

Omkring 95 procent af alle danskere vil ikke få en skattestigning med Socialdemokratiets plan, understreger Nicolai Wammen.

- Med Socialdemokratiets politik skal man være en bank, arve en virksomhed eller tjene rigtig mange penge på aktier for at opleve skattestigninger, siger han.

De bredeste skulde skal bære de tungeste byrder, istemmer Mette Frederiksen. På pressemødet bliver hun spurgt, om man som almindelig lønmodtager så ikke vil opleve at få en skattestigning, hvis man arver et hus.

- Hvis man arver et hus med en friværdi på 3 millioner kroner, så har man også ret god mulighed for at bidrage til velfærdssamfundet.

- Derimod hæver vi bundgrænsen, så hvis man arver en pose penge, skal man ikke betale skat af dem indtil de første 500.000 kroner, svarer Mette Frederiksen.

S varsler ny reformkurs

Mette Frederiksens forgænger på formandsposten, Helle Thorning-Schmidt, udtalte som statsminister, at hendes regering var "gået reform-amok" for at rette op på dansk økonomi efter finanskrisen.

Men tiden er ikke længere til store klassiske arbejdsudbudsreformer, slår Mette Frederiksen fast på pressemødet. I stedet vil Socialdemokratiet med "en ny reformpolitisk kurs" blandt andet tage hånd om de nedslidte på arbejdsmarkedet og få flere ikke-vestlige indvandrere i job.

- Vi har igennem de seneste 10-15 år haft rigtig meget fokus på arbejdsudbudsreformer. Det er det, der gør, at dansk økonomi står godt, og at vi kan finansiere fremtidens velfærd. Men enhver reformtanke møder også på et tidspunkt sin afslutning – og opgaven i de kommende år er ikke at udvide arbejdsudbuddet, siger Mette Frederiksen.

Det er netop arbejdsudbudsreformer, der finansierer mange af milliarderne i råderummet, som Socialdemokratiet vil øremærke til velfærd, påpeger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

- Det er klart, at hvis man fravælger at lave reformer, der kan få arbejdsudbuddet til at stige eller få tiltrukket udenlandsk arbejdskraft, jamen, så bliver vækstpotentialet alt andet lige mindre, og der bliver selvfølgelig også færre penge til at afholde udgifter, siger han.