Vi er stået op til et nyt Folketing.

Selvom der ikke er sat endeligt navn på alle medlemmerne endnu, så står fordelingen af mandaterne mellem partierne klar.

Rød blok med Mette Frederiksen (S) i spidsen står på papiret til et flertal med 90 mandater, hvis man medregner de tre nordatlantiske mandater, som peger på Mette Frederiksen som statsminister.

Men først vil Mette Frederiksen afsøge, om der kan dannes en bred regering, sagde hun i sin tale i nat.

- Det står også klart, at der ikke længere er et flertal bag regeringen i dens nuværende form. Derfor vil jeg i morgen indgive regeringens afskedsbegæring til dronningen, siger Mette Frederiksen.

- Socialdemokratiet gik til valg på at danne en bred regering. Hvis et flertal af partierne peger på mig som kongelig undersøger, vil jeg afsøge, om det kan lade sig gøre. For det er det, der vil være godt for Danmark, siger Mette Frederiksen.

Grunden til, at Mette Frederiksen ikke bare bruger det flertal, som hun har i rød blok, er, at hun har lovet at gøre det modsatte og søge en bred regering, forklarer DR's politiske analytiker Rikke Gjøl Mansø.

- Hun lovede så sent som på valgkampens sidste dag, at selv hvis hun fik et rød-grønt flertal, så ville hun afsøge muligheden for at danne en regering hen over midten. Det spændende bliver nu, hvor besværligt det bliver, siger Rikke Gjøl Mansø.

Et flertal af Folketingets partier peger på Mette Frederiksen som kongelig undersøger.

Hvis Mette Frederiksen ikke vil danne en traditionel rød regering med mandater fra Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet og de tre nordatlantiske mandater, som blev røde, åbner der sig flere muligheder.

Med Socialdemokratiets 50 egne mandater er hun allerede nået over halvvejs til at tælle til det magiske tal, 90, der giver flertal i Folketinget.

Men hvad mere skal der til, før Mette Frederiksen kan tælle til 90 mandater og samtidig overholde sit løfte om en bred regering.

SMV og en sidste tunge på vægtskålen

Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen har tidligere talt varmt om en SMV-regering med dem selv, Socialdemokratiet og Venstre.

Men de tre partier alene kan kun tælle til 89, så der skal findes endnu et mandat.

Et bud på det sidste mandat i den konstellation kunne være et af de nordatlantiske mandater. For eksempel har Aaja Chemnitz, der blev valgt for Inuit Ataqatigiit (IA), tidligere talt varmt om netop en bred regering.

Hun understreger overfor det grønlandske medie Sermitsiaq, at for hende er det vigtigste, at Grønlands interesserer bliver varetaget.

- For mig er der to mulige scenarier, vi vil prioritere. Det ene er, at det bliver en bred rød regering med Mette Frederiksen i spidsen. Den anden er en bred regering med røde partier, men også med Moderaterne, hvor Mette Frederiksen er statsminister, sagde Aaja Chemnitz mandag.

Men Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har svært ved at se for sig, at Venstre går med i en socialdemokratisk ledet regering, sagde han i nat.

- Politik handler om politik og indflydelse. Vi vil have så meget Venstre-politik igennem som muligt. Og hvis Mette Frederiksen vil adoptere Venstres partiprogram, så er det interessant. Men jeg har svært ved at se det for mig, siger han.

Omvendt ser Lars Løkke Rasmussen (M) på det, og i nat sagde han, at det var en konstellation, han "hjertens gerne" ville indgå i.

En anden mulighed er at danne flertal med Radikales syv mandater - altså en SMVR-regering.

Valganalytiker og partner hos Rud Pedersen Public Affairs Sune Steffen Hansen kan sagtens se et samarbejde mellem Socialdemokratiet og Moderaterne for sig, men han har sværere ved at se Socialdemokratiet samarbejde med Venstre.

- Jeg tror, at hun vil have svært ved at lave noget med Venstre. Det tror jeg også, at hendes bagland ville have meget svært ved at se for sig.

- Jeg tror måske mere på en regering med S-SF-M og så måske Radikale. Det ville være en total ydmygelse af Radikale, hvis de ikke kom med i regeringen efter den voldsomme tilbagegang, siger Sune Steffen Hansen.

Blå regering med Radikale og Moderaterne

Da valgresultatet lå klart, var flere partier i blå blok ikke sene til at række hånden ud til Sofie Carsten Nielsen og resten af de Radikale mandater.

Valgresultatet betød, at blå blok kan tælle til 89 mandater, hvis man medregner Moderaterne.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, inviterede i nattens debat Radikale over i blå blok.

- Så kunne det jo være interessant, hvis det røde flertal alligevel ikke bliver, som det ser ud til i målingerne, sagde Pernille Vermund.

Sofie Carsten Nielsen tog ikke imod invitationen fra Nye Borgerlige med åbne arme. Men der var heller ikke tale om en decideret afvisning.

- Jeg er ikke særlig rød. Men jeg er heller ikke særlig blå. Jeg går rigtig meget op i at behandle folk ordentligt, uanset hvor de kommer fra og ikke dømme dem på baggrund af deres baggrund eller etnicitet, men deres handlinger.

- Det er rigtig, rigtig vigtigt for mig, og det kommer vi til at stå fast på. Det er grundlæggende radikale værdier, lød det fra Sofie Carsten Nielsen.

Også Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, rakte hånden ud til Radikale og ville vide, om Sofie Carsten Nielsens svar betød, at Radikale kunne finde på at lægge mandater til en regering uden om Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

- Selvfølgelig handler det altid om de politiske muligheder, svarede Sofie Carsten Nielsen.

Og Radikale er, til trods for vælgerlussingen, positioneret centralt i den kommende regeringsdannelse, pointerer DR's politiske analytiker Rikke Gjøl Mansø.

- De Radikale spiller en helt central rolle. Nok fik de en vanvittig stor vælgerlussing, men det er dem, alle kigger mod nu, og dem, vi alle gerne vil have svar fra. Radikale har krævet, at der kommer en regering med flere partier, og de vil også gerne have, at den går hen over midten, og de vil også gerne selv med i den regering, siger hun.

Men det vil ikke være konsekvensfrit for Radikale at indgå i en blå centrum-regering, vurderer Sune Steffen Hansen.

- Forholdet mellem R og S har været belastet gennem længere tid, og med så stor en nedgang er der kun dem tilbage i partiet, der vil følge det langt ind i helvede. Og så kunne man jo godt være fristet til at kaste boldene op i luften.

- Men det er meget farligt at gå til valg på at pege på én statsminister, og så pege på en anden efter valget. Det ville ikke være uden konsekvenser i forhold til vælgerne, siger Sune Steffen Hansen.

Onsdag formiddag går Mette Frederiksen til dronningen for at indgive regeringens afskedsbegæring.

Dermed skal der forhandles om, hvorvidt hun kan blive statsminister igen. Det skal forhandles i en såkaldt dronningerunde.