Se støttepartiernes krav: Mette Frederiksen skal danne regering med krævende partier

Svære forhandlinger i vente for den socialdemokratiske formand.

Mette Frederiksen står med al sandsynlighed over for nogle meget besværlige regeringsforhandlinger. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det kan godt være, at S-formand Mette Frederiksen nu får chancen for at danne en helt ny regering med sig selv i spidsen, men forhandlingerne tegner til at blive både langstrakte og besværlige.

Kravene til hende tårner sig op og kommer fra partier, der kan notere markant fremgang ved folketingsvalget. De Radikale og SF går henholdsvis otte og syv mandater frem.

Herunder har vi samlet de konkrete krav, der er formuleret over en lang periode, og som bliver omdrejningspunkt for de regeringsforhandlinger, der snart sættes i gang:

De Radikale og den ny udlændingepolitik

Morten Østergaard omfavner landsformand for Radikal Ungdom Sigrid Friis Proschowsky, da han holder tale under valgfesten hos Radikale i Indre Slotsgård på Christiansborg. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Et af de helt centrale krav til Mette Frederiksen er, at hun skal gøre sig uafhængig af Dansk Folkepartis politik, som partileder Morten Østergaard (R) formulerede for snart længe siden.

Derudover vil De Radikale før en regeringsdannelse kræve, at Mette Frederiksen skriftligt forpligter sig til at øge integrationen af flygtninge i Danmark og tager et opgør med centrale dele af det såkaldte paradigmeskifte, som blev vedtaget med finansloven for 2019.

Målet med paradigmeskiftet er at forberede flygtninge på hjemsendelse frem for at integrere dem.

Så er der økonomien. Her står De Radikale for en markant anderledes politik end de andre partier, der støtter Mette Frederiksen: De ønsker nemlig reformer for at øge arbejdsudbuddet og sikre et større råderum.

Morten Østergaard vil blandt andet sænke beløbsgrænsen for udenlandske medarbejdere fra lande uden for EU fra 417.800 kroner til 325.000 kroner og sætte pensionsalderen op for dem, der ikke er nedslidte. Socialdemokratiet er inderligt imod begge krav.

- Det er tydeligt, at vælgerne har givet mandat til forandring. Den situation, der har været i dansk politik de sidste to årtier, hvor Dansk Folkeparti har svunget taktstokken, er det et massivt opgør med. Det, er jeg optaget af, afspejler sig i den politiske prioritering, sagde Morten Østergaard under partilederrunden natten til torsdag.

SF og minimumsnormeringerne

SF får syv mandater ekstra med i Folketinget efter valget. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

SF og partiformand Pia Olsen Dyhr har for længst formuleret to krav, og de er endda ultimative.

Det første af de to krav er indførelsen af minimumsnormeringer i daginstitutionerne, så der er mindst én voksen til tre børn i vuggestuer og mindst én voksen til seks børn i børnehaver.

Det andet krav er en afskaffelse af kontanthjælpsloftet.

Leverer Mette Frederiksen ikke på de to krav i et regeringsgrundlag, så har Pia Olsen Dyhr varslet, at SF ikke stemmer for S-formandens første finanslov.

SF kræver også, at Danmark igen tager 500 kvoteflygtninge om året, og at børnene på Udrejsecenter Sjælsmark skal have en bedre hverdag.

- Danskerne er rykket markant til venstre i dansk politik og giver så klart et flertal til de røde partier. Det er et udtryk for, at de gerne vil i en grøn retning og have en ambitiøs klimapolitik.

- De unge forventer, at vi leverer og ikke bare snakker videre. Det samme gælder i forhold til vores børn. Forældre forventer, at der kommer minimumsnormeringer, og det kommer jeg til at arbejde ihærdigt for, sagde Pia Olsen Dyhr under partilederrunden.

Socialdemokratiet har under valgkampen sagt, at de er skeptiske over for minimumsnormeringer, men at partiet vil arbejde for, at der kommer flere hænder ud i daginstitutionerne.

Når det kommer til kontanthjælpsloftet har Socialdemokratiet varslet nedsættelse af en kommission, der skal vurdere behovet for at sætte ydelserne i vejret.

Enhedslisten og den økonomiske politik

Enhedslisten går et enkelt mandat tilbage ved valget. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Hos Enhedslisten, der noterer en lille tilbagegang ved valget, har det igen og igen lydt, at de stiller klare og grundlæggende betingelser om "en mere human" udlændinge- og integrationspolitik, hvis de skal lægge stemmer til Mette Frederiksen som statsminister.

Pernille Skipper har ikke formuleret ultimative krav som Pia Olsen Dyhr, men står fast på, at det er hjerteblod, at der gøres noget for de børn, der bor på Udrejsecenter Sjælsmark, at Danmark igen tager kvoteflygtninge, og at integrationsydelsen skal afskaffes eller forhøjes.

Men det vigtigste krav fra Enhedslisten kan vise sig at være det, der handler om den økonomiske politik. Mette Frederiksen må nemlig ikke bøje sig for De Radikales krav til stram økonomisk politik. Hvis S-formanden gør det, så trækker Enhedslisten stikket.

- Vi har sagt, at hvis en regering skal basere sig på Enhedslistens mandater, så skal den trække Danmark i en ny retning, både når det kommer til velfærd, den grønne omstilling og selvfølgelig skal vi også have indflydelse på udlændingepolitikken. Og jeg tror godt, at Mette Frederiksen ved, hvor vores største prioriterer er, lød det fra Pernille Skipper natten til torsdag.

Alternativet og de fælles krav

Uffe Elbæk under Alternativets valgfest i Cirkusbygningen i København. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

I fællesskab har Enhedslisten, De Radikale og SF krævet, at en kommende S-regering forpligter sig til at gennemføre en bindende klimalov med et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Lige præcis det krav har Alternativet tilsluttet sig, selvom partiet ikke støtter Mette Frederiksen som statsminister.

- Selvom vi ikke har peget på Mette Frederiksen som statsminister, så skal vi da nok få en kop kaffe sammen og finde ud af, om vi kan lave noget samme. Men vi ser os fremadrettet som den frie spiller. For vi ønsker at gøre op med rød og blå blok. Der skal være en grøn kile ind i det, sagde Uffe Elbæk natten til torsdag.

Mette Frederiksen lagde ikke skjul på, at hun er under pres fra flere sider, når regeringsforhandlingerne går i gang.

- Jeg tager ikke noget eller nogen for givet. Selvfølgelig skal alle have indflydelse i det samarbejde, som vi gerne vil facillitere. Det siger sig selv. Jeg håber på et folketing, som kan finde ud af at samarbejde og forhåbentlig endnu mere end de sidste fire år.

- Der venter spændende dage og forhandlinger, men det ville være at spilde en historisk chance, hvis det nye flertal smider det på gulvet, for vi kan rykke nu på den grønne dagsorden og gøre noget for normeringerne i daginstitutionerne, sagde Mette Frederiksen under partilederrunden.

Facebook
Twitter