Skal et postnummer afgøre, om din bedstemor får besøg af hjemmehjælpen hver tredje eller hver fjerde uge?

Skal en kommunegrænse afgøre, hvor mange varme hænder der er i vuggestuen, eller om den lokale skole stadig lever eller har måttet lukke?

Nej, mener et flertal af de partier, der stiller op til folketingsvalget.

Forskellen på den kernevelfærd, som kommunerne leverer på tværs af landet, er blevet for stor. Det svarer syv af ni partier i en rundspørge, som DR har lavet.

Og der er god grund til at have øje på udviklingen, vurderer Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Hele formålet med at have kommuner er, at der skal være forskel, og at man ikke skal have samme standardvarer hele vejen rundt. Men kommer der for store forskelle på tværs af landet, hvor velfærdsydelserne bliver for ringe nogle steder, så udfordrer det hele idéen om at have et velfærdssamfund, siger han.

SF er et af de partier, som mener, at der er blevet for stor forskel.

- Når vi snakker om velfærd, snakker vi om borgernære opgaver. Og der er det vigtigt, at alle borgere har lige gode muligheder for at få den hjælp, som de har behov for. Det må simpelthen ikke være postnummeret, der afgør, hvor man får den bedste hjælp, siger SF’s kommunalordfører Kirsten Normann Andersen.

Den holdning deles af Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen:

- Det er et stort problem, hvis man oplever steder i Danmark, hvor man får en dårligere skolegang eller en ikkeværdig ældrepleje, og det er på grund af økonomien i kommunen. Der er vi simpelthen et for lille land til at have så store forskelle, siger finansordfører for Dansk Folkeparti, René Christensen.

For få penge i kassen

Niveauet af den kernevelfærd, som kommunerne leverer, afgøres i høj grad af deres økonomiske råderum.

Et råderum, hvis størrelse blandt andet afhænger af, hvor mange skatteindtægter den enkelte kommune får i kassen. Og her er der markante forskelle kommunerne i mellem.

En undersøgelse, som DR har lavet på baggrund af nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, viser, at 27 af de 98 kommuner i Danmark har oplevet faldende skatteindtægter per borger over de seneste fem år.

En af de afgørende årsager til, at nogle kommuner har faldende skatteindtægter, er, at de yngre - og i denne sammenhæng skattebetalingsdygtige - borgere flytter fra kommunerne, mens de ældre bliver boende.

- Mange steder har man en ubalance imellem, hvor mange penge der er i kassen, og de behov der er i kommunen. Og den blanding af skattebetalingsevne, og hvor meget man trækker på de offentlige ressourcer, er meget forskellig rundt omkring i landet, fortæller kommunalforsker ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole, Roger Buch.

Tendensen med unge, der flytter fra landet til de større bykommuner, skaber en negativ spiral, siger kommunalforskeren.

- For at overleve økonomisk bliver de fattigste kommuner nødt til at skære ned på skoler, de bliver nødt til at skære ned på ældreplejen, eller de bliver nødt til at give en dårligere vedligeholdelse på vejene, forklarer han.

- Den vare, man tilbyder borgerne, bliver dårligere, og så vælger flere borgere at flytte væk fra kommunen, og det forstærker de centraliseringsprocesser, som er i gang, hvor borgere flytter ind til de større byer, og virksomhederne gør det samme, siger Roger Buch.

Hør Roger Buch forklare mere om forskelle på kommunerne her:

Nogle kommuner skal kompenseres

Det er imidlertid ikke nyt, at nogle kommuner har flere penge at rutte med end andre.

Forskellene på kommunernes økonomiske råderum skal i princippet udlignes via det kommunale udligningssystem, hvor de rigeste kommuner sender penge i de mindre velståendes retning.

Men systemet virker ikke godt nok, lyder det fra flere partier. Systemet bør reformeres, mener for eksempel Dansk Folkeparti, så de fattigste kommuner bliver bedre kompenseret.

- Det handler ikke om, at borgmestrene skal stjæle fra hinanden. Men hvis man ser på de byer, hvor det går godt, er det typisk universitetsbyer, og dem har fællesskabet betalt for, ikke kommunerne, siger finansordfører René Christensen.

I SF mener Kirsten Normann Andersen, at de kommuner, som kan se frem til at få endnu flere ældre og endnu færre unge, skal kompenseres i særlig grad.

- Vi har overvejet, om man skal tildele ressourcer til ældreområdet, netop ved at se på den demografiske udvikling. Så dér hvor der er forholdsvist mange ældre, der har brug for hjælp, skal der tildeles flere ressourcer, så pengene følger med den demografiske udvikling, siger hun.

Enhedslisten mener ikke, at den nuværende udligningsmodel kan skabe god nok velfærd i kommunerne. I stedet peger partiet på, at der skal sættes væsentligt mere gang i den offentlige vækst, end hvad man har set de sidste ti år.

- Det kan ikke lade sig gøre at løse inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det vil bare føre til, at man fordeler elendigheden på en anden måde. Der er ikke nogen kommuner - heller ikke de rige - der yder for meget velfærd, som det er i dag.

- Derfor kan man ikke lave en retfærdig udligningsreform, hvis ikke staten tilfører et betragteligt milliardbeløb, så kagen kan blive større, siger Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Samme niveau i alle kommuner

I DR’s rundspørge tilkendegiver ni af ni partier, at der bør være samme niveau af kernevelfærd på tværs af de danske kommuner.

Men ifølge Roger Buch er hele grundtanken med det kommunale selvstyre, at der faktisk er forskelle mellem dem.

- Man kan slet ikke i Danmark forvente at få den samme service, uanset hvor man bosætter sig. Hvis vi ville have den samme vare i hele landet, så skulle det kommunale selvstyre afskaffes og alle beslutningerne skulle flyttes til Christiansborg, siger han.

Så vidt er de adspurgte partier på Christiansborg dog ikke villige til at gå.

Men hvis det står til Kristendemokraterne kan noget af den kommunale autonomi godt blive indskrænket.

Isabella Arendt foreslår, at flere penge skal øremærkes, når de sendes ud til kommunerne.

- Der er nogle af kommunens opgaver, der skal bestemmes fra Christiansborg. For eksempel hjemmepasning eller minimumsnormeringer, hvor vi er villige til at gå ind over det kommunale selvstyre og diktere, at noget skal være ens på landsplan, siger hun.

Den holdning deles af Dansk Folkeparti.

- Vi skal have mulighed for at have minimumskrav, som kommunerne skal leve op til. Og så bliver vi måske også nødt til at låse nogle af de penge, vi sender til kommunerne - blandt andet på ældreområdet, så pengene faktisk bliver brugt på netop det område, siger René Christensen.

Regeringen lagde i foråret 2018 op til at ændre udligningsreformen, men forhandlingerne faldt til jorden.