Børn skal have mulighed for gratis psykologhjælp, hvis de har let til moderat angst eller depression. Psykiatri skal vægte højere, når læger bliver uddannet. Og psykiatrien skal på finansloven.

Det er 3 af de 11 punkter, som Socialdemokratiet fremlægger i en ny 10-årig psykiatriplan. Samtlige 11 punkter kan du se i bunden af artiklen.

- Det vigtigste for os med en 10-års-plan for psykiatrien er at få givet psykiatrien det løft, der skal til, for at vores alvorligt psykisk syge får en bedre behandling. Og at vi bliver bedre til at forebygge den psykiske sårbarhed, vi desværre oplever blandt mange børn og unge, siger Mette Frederiksen til DR.

Skal initiativerne i planen sættes i søen med det samme og vare i 10 år? Eller skal de 11 initiativer søsættes i løbet af 10 år?

- Jeg tror ikke på, vi kan realisere alle de her ideer på én gang i psykiatrien. Ganske enkelt fordi vi mangler medarbejdere i psykiatrien. Så vi må udbygge det i den takt, det faktisk kan lade sig gøre, siger Mette Frederiksen.

Gode tanker

Professor og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech, og Gitte Ahle, der er psykiatrisk overlæge og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, har læst den tre sider lange plan igennem for DR.

Begge er enige i, at der er gode tanker i planen. De hæfter sig ved punktet om, at psykiatrien skal indgå i finanslovsforhandlingerne - udover de nuværende økonomiaftaler mellem staten, kommunerne og regionerne.

Poul Videbech håber, at det vil sikre flere faste midler til psykiatrien, så det bliver nemmere at planlægge langsigtet:

- Vi har fået en del midler fra satspuljemidlerne, som kun er til konkrete projekter i tre år. Det betyder, at mange gode tiltag er blevet startet på den måde, og så er de blevet lukket efter tre år, hvilket er frygteligt ærgerligt.

En halv milliard ekstra

Hvor mange penge Socialdemokratiet vil sætte af til at føre de 11 punkter ud i livet, fremgår ikke af planen. Men til DR siger Mette Frederiksen, at partiet er villig til at afsætte op mod en halv milliard ekstra om året.

Den nuværende VLAK-regering satte i sin psykiatriplan fra 2018 525 millioner kroner af om året i fire år frem mod 2022.

Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, mener ikke, at 500 millioner kroner ekstra om året kommer til at slå til.

- For at genoprette en nødlidende psykiatri er vi nødt til at sætte massivt økonomisk ind i begyndelsen. Og der forslår hverken 500 millioner kroner eller en milliard om året, siger hun.

Til kritikken siger Mette Frederiksen:

- Jeg påstår ikke, at det her er nok og svarer på alle udfordringer. Men jeg mener, at det er de rigtige steder, at vi foreslår at sætte ind.

Hjælp til misbrugere

Professor Poul Videbech fremhæver særligt tre punkter i psykiatriplanen. Han roser et punkt om, at der skal oprettes et samlet tilbud, hvor mennesker med psykisk sygdom og misbrug kan behandles.

- Det er simpelthen så vigtigt. Det er meget, meget almindeligt, at hvis man har psykisk sygdom, så finder man på at drikke alkohol eller tage stoffer for at dulme sine forfærdelige symptomer. Så falder man mellem to stole i dag, hvor ingen rigtigt vil tage ansvaret for at hjælpe en ud af den her problematik, siger han.

Derudover fremhæver Poul Videbech et punkt om, at psykiatrien skal fylde mere på lægernes uddannelser - ikke kun for dem, der vælger at blive psykiatere.

- Det er fremragende, fordi – uanset hvor man havner henne i sundhedsvæsnet – så er der rigtig meget psykiatri i forbindelse med de legemlige sygdomme, siger han.

Bedre overgange efter hospital

Det sidste punkt, Poul Videbech trækker frem, handler om, at der skal være en bedre overgang, når patienter bliver udskrevet fra hospitalet.

- At man vil sikre overgangen til den kommunale socialpsykiatri. Det vil mange psykisk syge med længerevarende sygdom få rigtig stor glæde af, siger professoren.

DR har de seneste dage fortalt, hvordan psykiatrien er presset, og at 69 procent ud af 363 psykiatere i en rundspørge svarer, at den kommunale opfølgning på udskrevne patienter fra psykiatriske hospitaler ikke er god.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Nye sengepladser

Af DR's dækning fremgår det også, at 60 psykiatere en til flere gange hver uge udskriver patienter, der ikke er behandlet færdigt, fordi de skal give sengepladser videre til patienter, der er endnu mere syge.

Artiklen fortsætter under grafikken.

I Socialdemokratiets psykiatriplan står det sort på hvidt, at "ingen patienter skal udskrives for tidligt, fordi der ikke er senge nok", og partiet derfor som en start vil tilføre 100 flere pladser til psykiatrien.

50 af pladserne skal dog findes ved en "bedre udnyttelse af kapaciteten", som der står i udspillet. Derfor mener Gitte Ahle reelt kun, at der er tale om 50 nye pladser.

- Og det forslår altså ikke i det store billede. Vi har tidligere anslået, at vi manglede 400 sengepladser. Og efter den tid er der blevet nedlagt endnu flere pladser, siger hun.

Siden 2007 er antallet af sengepladser i psykiatrien faldet med 388 pladser, viser tal fra Danske Regioner.

Mette Frederiksen erkender, at de nye sengepladser i psykiatriplanen ikke vil løse de pladsudfordringer, der er på landets psykiatriske afdelinger i øjeblikket.

- Jeg vil ikke love, at de 100 sengepladser, vi foreslår at finansiere i vores plan, er nok til at løse alle de problemer, der er i psykiatrien i dag i forhold til patienter, der udskrives for tidligt. Men det er en start. Og vi skal selvfølgelig også gøre det her på en måde, så vi kan følge med på medarbejdersiden, siger hun og henviser til, at der mangler ansatte i psykiatrien.

Ikke alene om 10-årig plan

Socialdemokratiet står ikke alene med ideen om en 10-årig plan for psykiatrien.

Ti ud af 13 partier sagde i en rundspørge foretaget af DR i sidste uge ja til at ville indfri Dansk Psykiatrisk Selskabs ønske om at lave en 10-årig psykiatriplan med fast finansering i samarbejde med fagpersoner.

De 11 punkter i Socialdemokratiets psykiatriplan