Søren er hjerneskadet og parkeret på et ressourceforløb: 'Det er frustrerende'

Folk i ressourceforløb får ikke det nødvendige afsæt videre ud på arbejdsmarkedet, mener lektor.

I hjemmet i Mejdal er der masser af mapper med oplysninger om Søren Riis Christiansens forløb. (Foto: Thomas Bach Poulsen)

På væggen lige inden for døren hos Søren Riis Christiansen og Lise Nielsen står der: "Formår du at være positiv selv i negative situationer, så vinder du."

Sådan forsøger ægteparret fra Mejdal ved Holstebro at leve, selvom det indimellem er svært. Søren Riis Christiansen er hjerneskadet efter et cykelstyrt, og sidste år faldt han om med et epileptisk anfald.

Han har brugt sine 22 uger på sygedagpenge og er derfor kommet på ressourceforløbsydelse, hvilket er den laveste ydelse, kommunerne kan udbetale.

Men det er ikke kun bekymringerne om penge, der er hårde for ham og konen. Alene papirarbejdet for at få pengene udbetalt er ved at tage pusten fra dem.

Parret vurderer, at de hver uge bruger i hvert fald et par timer på at sikre, at der er styr på alle papirerne mellem dem og de forskellige grene af systemet.

På trods af grundigheden er der alligevel ting, der smutter. Alle papirer skal nemlig sendes til Søren Riis Christiansen selv, og på grund af hjerneskaden er det ikke alt, han forstår eller formår at give videre til sin kone.

- Det er frustrerende. Jeg har altid været vant til at klare mig selv, siger Søren Riis Christiansen.

Når han glemmer at give besked til sin kone om, at der er post, som skal besvares, kommer der reprimander med posten.

- Hvis der er noget, som er glippet, er tonen i brevene ofte rigtig hård, siger Lise Nielsen og uddyber:

- Vi får, hvad jeg vil kalde en trussel, hvis vi ikke har reageret inden for få dage. En trussel om, at vi mister en ydelse.

Lektor: Man parkerer borgerne

Det er seks år siden, området vedrørende jobafklaring, ressourceforløb, fleksjob og sygedagpenge blev reformeret af et bredt flertal i Folketinget.

Ifølge Iben Nørup, der er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, faldt antallet af førtidspensioner ret markant efter reformen, fordi man gjorde det sværere at tilkende pension. I samme periode er flere og flere kommet i ressourceforløb.

Men nu er kurven knækket, og det er ifølge hende kun mellem en og tre procent, der ender i varig beskæftigelse.

- I de senere år er der igen sket en stigning i antallet af folk på førstidspension, fordi flere af de her ressourceforløb ikke fører noget med sig, siger Iben Nørup.

- Man kan kritisere nogle af de her forløb for at være en parkering af borgere, der burde få afklaret deres situation på en anden måde.

Hun mener derfor, ressourceforløbsydelsen kan være en stopklods frem for en fremdrift i at få personerne i arbejde.

- Hvis man ser det fra et borgerperspektiv, er den lave ydelse et problem. Det er ikke noget, der for målgruppen har en effekt i forhold til deres mulighed for at få job, siger Iben Nørup.

Reformen er blevet evalueret

Finansminister Kristian Jensen, der også er folketingskandidat for Venstre, mener, at reformen har været til gavn. Tidligere blev alt for mange nemlig parkeret på førtidspension uden at komme videre igen, mener han.

- Man kan se, at en lang række personer, der har været gennem ressourceforløbsydelsen, er kommet ud på den anden side og kommet i beskæftigelse eller videre uddannelse, siger han og uddyber:

- Jeg prøver ikke at sige, at der ikke er problemer, men vi kan se, der har været en effekt.

Sidste år blev reformen evalueret, og for få måneder siden vedtog et enigt folketing en ændring, der gør, at man kan gå direkte til førtidspension, hvis man ikke har udsigt til, at ressourceforløbet bringer en frem til arbejde.

Men folketingsmedlem Karin Gaardsted, der igen stiller op for Socialdemokratiet, mener ikke, den nuværende regering har kigget evalueringen nok efter i sømmene.

- Vi skal stadig se på, hvor det ikke fungerer godt nok for borgerne og samfundet. Vi skal have alle dem ud på arbejdsmarkedet, vi kan få, også selvom det er på færre arbejdstimer, siger hun.

Kristian Jensen er også enig i, at der stadig bør laves ændringer på området. Han mener eksempelvis ikke, det er fair, at Søren Riis Christiansen selv har ansvar for at læse og besvare de breve, der sikrer, at han får penge ind på kontoen hver måned.

- Vi skal se på, om der er andre familiemedlemmer, der har mulighed for at modtage oplysningerne, så man ikke risikerer, at tingene falder ned, hvis ikke man får svaret på det, siger finansministeren.

Vil helst i arbejde igen

Det står klart, at familien i Mejdal gerne vil ud af systemet. Men det er svært, når det hænger sammen, som det gør nu.

- Det er skræmmeeksemplet for min mand at skulle på førtidspension. Han vil gerne arbejde, siger Lise Nielsen og uddyber:

- Men jeg oplever, at ydelsen er blevet kassetænkning. Man bliver placeret der uden udsigt til noget andet.

Facebook
Twitter