Der er en risiko for, at Rusland vil forsøge at påvirke det danske folketingsvalg, og derfor skal danskerne være opmærksomme på, hvilke artikler de deler på sociale medier.
Sådan lyder en blanding af en fælles opfordring og advarsel fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, og Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.
En succesfuld påvirkning kræver en del forberedelse. Selv om Rusland "har kapaciteten til at forsøge at påvirke det kommende danske folketingsvalg", og at Rusland trods en svækkelse som følge af større vestlig indsats "fortsætter med at forsøge at splitte vestlige lande og befolkninger i Europa", vurderer efterretningstjenesterne ikke, at Rusland har gang i nogle større tiltag på det område.
- Det er dog muligt, at Rusland vil gennemføre en mindre påvirkningsoperation, hvis der op til folketingsvalget opstår en mulighed for med begrænsede midler at øge splittelsen i den danske befolkning og blandt danske beslutningstagere, skriver tjenesterne i en pressemeddelelse.
Tænk dig om
En af metoderne, hvor udenlandske aktører som Rusland kan blande sig i valgkampen, er ved at manipulere og sprede fake news.
Det sker ved at påvirke den offentlige meningsdannelse via platforme på internettet eller gennem "påvirkningsaktører" – netværk, meningsdannere eller politikere – der er synlige i medierne og få forkerte budskaber ud den vej.
Her er sociale medier en vigtig kilde til spredning af de falske nyheder, og derfor opfordrer tjenesterne danskerne til at stille sig selv nogle kritiske spørgsmål, inden de deler historier.
- Før du deler en historie på sociale medier, kan du blandt andet stille dig selv følgende spørgsmål: Er det sandsynligt, at det er en ægte historie? Eller er historien "for god (eller dårlig) til at være sand"? Vær opmærksom på, at der er større risiko for, at du tror på en historie, hvis den passer ind i dit verdensbillede, og tit også hvis den vækker stærke følelser i dig.
- Er afsenderen troværdig? Hvor har vedkommende historien fra? Hvilket motiv kan personen eller organisationen have for at lægge historien ud? Er der andre kilder til historien? Hvis ja, hvilke vinkler har de så på historien, lyder opfordringen fra PET og FE.
Oplever man desinformation, kan man anmelde indholdet til mediet, og har man mistanke om, at det ligefrem er en fremmed efterretningstjeneste, der er på spil, kan man henvende sig til PET på pet@pet.dk.
Ekspert: Tjek kilderne
Tobias Liebetrau er forsker i militærstudier på København Universitet. Han er tovholder på bogen 'Cybertrusler – Det digitale samfunds skyggeside', som udkom i forrige måned, og som blandt andet kigger nærmere på desinformation, cyberkrig og hacking.
I forhold til at undgå at dele opdigtede historier, opfordrer han til at se på kilderne.
- Selv om det er nogen, man kender, der har slået det op på et socialt medie, så se på, hvor oplysningerne kommer fra. Man kan forsøge at gå tilbage til den oprindelige kilde og se, om det er nogen, man kender og stoler på. Gå ind på profilen, det stammer fra: Er det et nyhedsmedie eller privatperson? Er det nogen, man kan have tillid til?
- Deler man noget kontroversielt, der går mod konsensus eller en bredere norm, kan man sætte en disclaimer ind om, at man ikke ved, hvor det stammer fra, eller at der er usikkerhed om kilden, forklarer han.
Mistillid afgørende for succes
Han peger på, at det kræver "vilje, incitament og ressourcer" at blande sig i et andet lands valgkampe, hvis målet er at destabilisere landet, svække dets institutioner eller i særlige tilfælde decideret promovere visse kandidater frem for andre.
De krav snævrer feltet ind, og hans vurdering er, at selv om Rusland er det land med størst interesse i at blande sig, er interessen for det danske valg næppe særlig stor.
Årsagen til det er, at mistillid, usikkerhed og utryghed mellem et lands befolkning og dets politiske system er afgørende for, hvor stor succes man kan opnå med en påvirkningskampagne, og i Danmark er der generelt høj tillid, påpeger Tobias Liebetrau.
- Det er sandsynligt, at Rusland blander sig, men jeg forventer ikke, at de gør det i særlig stor udstrækning eller med særlig stor effekt. Skulle der komme et emne i valgkampen, der splitter folk helt vildt, vil de nok forsøge at påvirke mere. Men jeg synes ikke, der er så meget, der tyder på det, siger Liebetrau.
Der er folketingsvalg den 1. november.