Støjberg om skoler med mange tosprogede: 'Det nytter simpelthen ikke noget'

Skoler med mange elever af udenlandsk herkomst bliver fravalgt af ressourcestærke familier.

På Sødalskolen i Brabrand ved Aarhus kræver det en ekstra indsats at få elevernes faglighed op på det niveau, som skolen ønsker.

De etnisk danske forældre i skoledistriktet sender nemlig typisk deres børn til andre skoler. Det samme gør de ressourcestærke tosprogede.

Ifølge skoleleder Karen Henriette Jessen skyldes det, at en stor andel af eleverne på skolen er af udenlandsk herkomst.

- Forældrene vil jo gerne have, at deres børn får de allerbedste muligheder, og derfor har vi en kæmpe opgave i at fortælle dem, at eleverne faktisk bliver så dygtige, som de kan, her på Sødalskolen, uanset hvordan vores elevsammensætning er, siger skolelederen.

Karen Henriette Jessen fortæller om at være en skole med mange nationaliteter:

Ved afgangsprøverne i 9. klasse lå karaktergennemsnittet på Sødalskolen ifølge de seneste tal fra Undervisningsministeriet på 5,9. Det er på det niveau, man kan forvente af eleverne, når man tager deres socioøkonomiske baggrund med i ligningen.

Karaktergennemsnittet for kommunens øvrige skoler kan tjene som et pejlemærke, for hvordan det kunne se ud, hvis Sødalskolens elevsammensætning var en anden:

De aarhusianske elever fik i gennemsnit 7,2 i karaktergennemsnit, da de gik ud af skolen.

Minister: Der skal hårde initiativer i brug

DR Nyheder har været i kontakt med skolelederne fra 19 ud af de 22 folkeskoler i landet, hvor mindst 50 procent af eleverne er af udenlandsk herkomst.

Hovedparten af skolelederne oplever, at etnisk danske familier fravælger deres skole på grund af elevsammensætningen.

Mange af skolerne bliver også fravalgt af ressourcestærke tosprogede til fordel for skoler med flere etnisk danske elever.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, der er god grund til at få spredt de tosprogede elever, så de ikke "bliver klumpet sammen" på enkelte skoler i en kommune.

- Det nytter simpelthen ikke noget, siger hun.

Én metode til at få spredt eleverne kan ifølge ministeren være at indføre en kvotefordeling eller at sætte et loft over, hvor stor en andel elever af udenlandsk herkomst der må gå på de enkelte skoler.

- Det er så hårde initiativer, vi skal have i brug nu, siger Inger Støjberg.

Hun mener, at løsningen skal komme fra politikerne på Christiansborg:

- Vi kan simpelthen ikke tillade os at se på, at der er børn, der forlader folkeskolen uden at kunne læse, regne eller skrive på et niveau, der gør, at de kan komme videre. Og uden at de har fået dansk kultur og værdisæt ind under huden.

Det er blandt andet forsøgt tidligere:

  • I København har der været forsøg med "magnetskoler", hvor kommunen har reserveret pladser til tosprogede elever på skoler med mange etniske danskere og forsøgt at ændre elevfordelingen via opsøgende arbejde målrettet forældrene.

  • Esbjerg Kommune har forsøgt at tiltrække etnisk danske forældre til skoler med stor andel tosprogede ved at tilbyde mere praktisk undervisning og en e-sportlinje.

  • Aarhus Kommune har kørt tosprogede elever i bus til skoler med flere danske elever.

  • I Holstebro har der tidligere været et loft på 18 procent tosprogede elever per klasse.

  • Odense Kommune har brugt et fordelingsværktøj ved indskrivning til skole, hvor etnicitet vægter højere end søskendekriterier og afstand mellem skole og hjem.

Facebook
Twitter