En septemberdag søgte en 13-årig syrisk pige asyl i Danmark sammen med sine forældre og tre søskende. I hælene på dem var et land i krig. Foran, et håb om en bedre fremtid.

Det er syv år siden, og nu skal pigen, som nu er en 20-årig kvinde, sendes alene tilbage til Syrien. Det kræver de danske udlændingeregler. Samme regler tillader, at resten af familien må blive.

Derfor skal hun forlade familien, sin mand, sin uddannelse som sosu-assistent, arbejdet på plejehjemmet og ledertjansen hos De Grønne Pigespejdere.

Hun er dog ikke helt alene. I hendes mave ligger en lille dreng.

- Jeg er bange. Jeg vil ikke forlade min familie, siger Mariam Karim, som stadig klynger sig til det sidste håb om, at nogen ændrer mening.

Flere unge syriske kvinder som Mariam Karim er lige nu i såkaldt 'udsendelsesposition'.

DR Nyheder har kendskab til ni konkrete sager, hvor der primært er tale om syriske kvinder i starten af 20'erne, som inden de fik inddraget deres opholdstilladelse var i både uddannelse og arbejde.

De er de eneste i deres familier, som har fået inddraget opholdstilladelsen, og i flere tilfælde er de allerede blevet placeret på Udrejsecenter Kærshovedgård. Her bor de sammen med udvisningsdømte og udviste kriminelle.

Hos Mellemfolkeligt Samvirke fortæller forkvinde Haifaa Awad, at de i øjeblikket er i kontakt med flere syriske kvinder, som får inddraget opholdstilladelsen.

De syriske flygtninge er aldrig blevet lovet en permanent opholdstilladelse i Danmark, men har fået at vide, at de skal hjem, når der ikke længere er krig. Er det ikke fair nok?

- Det er helt korrekt, at man skal hjem ifølge Flygtningekonventionen, når forholdene i ens land er varigt, fundamentalt stabile. Sådan er det bare ikke i Syrien. Vi er stort set det eneste land, som mener, at Syrien er sikkert. Vi straffer rigtig mange unge kvinder og sætter dem i et udrejsecenter, i en position som vi ved kan være permanent resten af deres liv.

'Jeg har gjort alt det rigtige'

Mariam Karims mands, søskendes og forældres skæbne er afgjort – i hvert fald for to år endnu. Mændene må blive, fordi de er i den militærpligtige alder, og hendes forældre må blive, fordi hendes to mindre søskende er mindreårige.

Det må de syriske kvinder ikke.

Men Mariam Karim ønsker ikke at forlade Danmark frivilligt, og kvinder kan ikke tvangshjemsendes, for Danmark har ikke en aftale med det syriske regime, hvor Bashar al-Assad er i spidsen. Mariam Karim kalder ham for tyran.

Det var ham, familien Karim flygtede af frygt fra i 2015. Familien har haft lovligt ophold i Danmark i fem år, mens Mariam Karims har levet sine teenageår i Silkeborg.

Hun har gået i dansk folkeskole, og hun har arbejdet som ungarbejder i det lokale supermarked. I foråret begyndte hun på uddannelsen til social- og sundhedshjælper, og samtidig er hun vikar på et plejehjem. Hun drømmer om at blive sygeplejerske. Og så er hun spejderleder for de mindste medlemmer af De Grønne Pigespejdere, Smutterne.

I mellemtiden blev det såkaldte ’paradigmeskifte’ vedtaget i 2019, som betød en stramning af udlændingeloven. Det blev blandt andet besluttet, at opholdstilladelser kun skal være midlertidige. Reglen er, at flygtninges opholdstilladelse inddrages eller undlades forlænget, så snart det er muligt. Med andre ord; når Danmark vurderer, at Syrien er sikkert.

- Jeg er overhovedet ikke enig. Jeg har gjort alt det rigtige. Jeg har gjort alt for at være en del af det danske samfund. Jeg vil gerne fortsætte min uddannelse, jeg vil gerne arbejde, siger hun på dansk med arabisk og jysk accent.

Er det ikke rimeligt, at du bliver sendt tilbage, når det vurderes som sikkert?

- Jeg synes ikke, det er rimeligt. Jeg er i sikkerhed her, og jeg gør alt det, jeg skal gøre for at være en del af det danske samfund.

En stram udlændingelov uden tåbeligheder

DR Nyheder har fremlagt sagen for flere politikere. Manden i spidsen for stramningerne erkender, at de har været for stramme. Det er den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, som i dag er partiformand for Moderaterne.

- Det her er en utilsigtet sidegevinst ved en stram udlændingepolitik. Så uden at blive beskyldt for at være halal-hippie, bliver vi nødt til allesammen at arbejde på at få fjernet tåbelighederne.

Men du var selv statsminister for en regering som i 2019, med et bredt flertal i Folketinget, vedtog paradigmeskiftet. Var du med til at overstramme reglerne og fjerne fornuften?

- Det er jo grundlæggende en fornuftig tanke, at man skal være her så længe, der er basis for, at man er forfulgt. Derfor skal vi have en stram og fair udlændingepolitik, men den skal også være fornuftig. Den må ikke være dum. Og det her er dumt.

Hos Liberal Alliance mener politisk leder Alex Vanopslagh, at Mariam Karims sag beviser, at udlændingepolitikken er ufornuftig.

- Det er tudetosset, at vi i Danmark fører en udlændingepolitik, hvor det er rigtig svært at få lov til at komme til Danmark eller blive i Danmark, hvis man arbejder, mens nogle gange kan vi ikke sende folk ud, selvom de er dybt kriminelle, og tydeligvis ikke burde være her.

Men der er intet ønske om at ændre noget ved udlændingeloven hos Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek. Han skriver i et skriftligt svar:

- Jeg forstår godt, at de her enkeltsager vækker følelser, og at man kan have stor sympati for udlændinge, der ønsker at leve i Danmark. Men vi er helt inde i kernen af dansk udlændingepolitik: Når man er her som flygtning, så er man her midlertidigt. Og det gælder uanset, om man er ledig, i arbejde, under uddannelse eller pensioneret, for alle er lige for loven.

Bliver hjem på et udrejsecenter?

Mariam Karim har ikke været i Syrien, siden hun var 13 år og flygtede ud af landet, men nu skal hun rejse tilbage.

Hun har allerede fået to afslag på at forlænge opholdstilladelsen. Men efter pres fra Dansk Flygtningehjælp har Flygtningenævnet genoptaget hendes sag én gang til. Samtidig har hun søgt om familiesammenføring med sin mand.

- Jeg føler, jeg er mere dansk end syrisk, fortæller hun.

Nu venter hun i en lejlighed i Aarhus, hvor der hænger similibesatte lamper over spisebordet og et similibesat ur på væggen. Her bor hun med sin ægtemand, en bunke af udskrifter fra afgørelser og interviews med de danske myndigheder. Men på børneværelset er væggene tomme.

Hun ved, hvor sengen skal stå. At uroen med fire grå elefanter skal skabe ro lige dér over sønnens hoved. Og at der er plads til en kommode med pusleplads i hjørnet ved skråvæggen. Men hun tør ikke at gøre værelset klar.

- Før afgørelsen havde vi en masse planer, men dem har jeg ikke energi til at tænke over. Jeg har stress hver dag, og jeg har svært ved at sove om natten, siger hun og forsøger at finde ro i skufferne med babytøj.

- Det her har min svigermor købt. Vores forældre glæder sig sådan.

Mariam Karim viser stolt hendes kommende søns første sæt tøj. Et hvidt sæt med blå sløjfer og glimmer.

- Det skal her skal han have på, når han skal hjem fra hospitalet.

Hjem til lejligheden i Aarhus. Eller hjem til udrejsecentret.

Venstre og Konservative har ikke ønsket at stille op til interview, og Danmarksdemokraterne er ikke vendt tilbage på DR’s henvendelser.