Tosprogsprocent boomede efter flygtningekrise: Nu håber skole på politisk indgreb

Flere skoler med en stor andel af tosprogede elever oplevede, at etniske danske familier valgte dem fra.

For fire år siden strømmede omkring en million flygtninge og migranter ind over de europæiske grænser.

På Lindeskovskolen i Guldborgsund Kommune vendte flygtningekrisen hverdagen så meget på hovedet, at skoleleder Hans Christiansen nu håber på et politisk indgreb.

- Da flygtningene kom gående ad motorvejen i Jylland, havde vi kommunens modtagecenter her på skolen. Og det betød, at der kom rigtig mange elever med flygtningebaggrund ind, siger han.

  • Tosprogede og etnisk danske elever skal blandes bedre på skolerne, mener skoleleder Hans Christiansen. (© DR Nyheder)
  • På kort tid har Lindeskovskolens elevsammensætning ændret sig, så 82 procent af eleverne er tosprogede. (© DR Nyheder)
  • Nogle af eleverne er efterkommere af indvandrere og taler flydende dansk. Andre har været kort tid i Danmark og er sprogligt udfordrede. (© DR Nyheder)
1 / 3

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er der 22 folkeskoler i Danmark, hvor mindst halvdelen af eleverne er af udenlandsk herkomst.

DR Nyheder har været i kontakt med skolelederne fra 19 af skolerne.

Ti af dem ønsker politiske tiltag for at få fordelt kommunens tosprogede elever mere ligeligt.

De etniske danskere sagde farvel først

Efter opholdet på modtagecenteret på Lindeskovskolen flyttede mange af flygtningebørnene og deres familier ind i boliger nær skolen. Derfor fortsatte en stor del af børnene deres skolegang på skolen.

På et tidspunkt var der forældre, som begyndte at brokke sig, fortæller Hans Christiansen.

Derefter begyndte forældrene at melde deres børn ud. Første bølge af udmeldingsblanketter kom fra de etnisk danske familier.

- Og vi kan se på vores tal, at nogle af de velfungerende tosprogede forældre også begyndte at sige 'nej, nu bliver tosprogsprocenten for stor', siger skolelederen.

På under ét år faldt antallet af elever på Lindeskovskolen med over 100.

Elevflugten har fået andelen af tosprogede elever til at stige fra omkring 50 procent til 80 procent.

I Guldborgsund Kommune diskuterer politikerne nu, om Lindeskovskolen skal lægges sammen med naboskolen for at ændre elevsammensætningen.

Den løsning støtter Hans Christiansen:

- For så vil vi sænke vores tosprogsprocent helt naturligt, og børnene vil stadigvæk gå i skole med de børn, de bor tæt på. Det gælder både de etnisk danske og de tosprogede.

De to skoler er vidt forskellige, selvom de ligger en kort køretur fra hinanden. (© DR Nyheder)

I dag bliver Lindeskovskolen ifølge Hans Christiansen fravalgt af de etnisk danske forældre allerede før indskrivningen til børnehaveklassen.

Tilbagemeldingen fra de få etniske danske forældre, der kommer for at se skolen an, er ifølge skolelederen typisk, at de har svært ved at se deres barn i en klasse, hvor der kun går få andre børn, som ikke er tosprogede.

- Jeg kan godt forstå, at man er betænkelig, når man starter i 0. klasse, og der kun er tre, som taler dansk fra starten som modersmål, siger Hans Christiansen:

- Lige så vel som jeg kan forstå, når en velfungerende tosprogsfamilie siger: 'Prøv at hør, det nytter ikke noget. De skal ud at møde flere danske elever'.

- Vi skal være mere danske i vores kultur

Ifølge skolelederen har den ændrede elevsammensætning fået det faglige niveau til at dykke.

- Det oplever vi nogle gange i de nationale test. Når vi tager dem, kan vi se, at eleverne i 4. klasse nærmest ligger på 2. klassetrin. Derfor er de nationale test ikke særlig rare at tage her på stedet, siger Hans Christiansen.

Samtidig har skolen og lærerne fået en anden rolle.

- Vi har blandt andet snakket om, at vi skal være mere danske i vores kultur her på skolen, end man skal på andre skoler, fordi vi voksne er de eneste, der kan lære dem det, siger skolelederen.

- Vi kommer jo til at mangle nogle rollemodeller i undervisningen. Der mangler dem, der taler dansk, og dem der er indfødt i dansk kultur. De andre børn. De børn er væk.

Ekspert: Et etisk dilemma

Udfordringen med skoler, der bliver fravalgt af etnisk danske elever, er ikke ny. En række kommuner har med større eller mindre succes afprøvet modeller for at påvirke skolernes elevsammensætning.

Løsningen ligger dog ikke lige til højrebenet, forklarer folkeskoleekspert og forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen.

- Det indeholder nogle etiske problemstillinger, siger han.

- Hvordan gør man det? Skal man fragte dem rundt i busser og langt fra deres bopæl til en anden skole, så betyder det noget for deres nærmiljø og deres fritid. Og hvis kommunerne ændrer på skoledistrikterne, får de tit og ofte forældrene på nakken.

Andreas Rasch-Christensen vurderer, at det kunne have en effekt, hvis politikerne på Christiansborg lavede en landspolitisk ambition om en bedre blanding af eleverne:

- Den næstbedste løsning ville være at se på, hvordan ressourcerne investeres bedst muligt. For eksempel i lærere, der har kompetencer i at undervise tosprogede, i ledere, som har erfaringer med at lede skoler med en høj koncentration af tosprogede, og i redskaber til at skabe et godt skole-hjem-samarbejde.

Undervisningsordfører: Forældrene er problemet

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) genopstiller ikke til folketingsvalget. Derfor udtaler hendes partis undervisningsordfører, Henrik Dahl (LA), sig i sagen.

Han opfordrer forældre til børn af udenlandsk herkomst til at "tage deres forældreskab alvorligt" ved at sikre deres børn en god skolegang.

- Grundlaget for det her problem er, at der er nogle forældre, som ikke kan finde ud af, hvad der er fornuftigt for deres børn, og at de altså er i Danmark nu, siger Henrik Dahl.

- De forældre skal tage sig sammen og lade være med at ødelægge livet for deres børn.

Han mener, at politikerne skal blande sig fuldstændig uden om familiernes frie skolevalg og ikke for eksempel prøve at få flere etnisk danske familier til at tilvælge specifikke skoler:

- Vi kan ikke pålægge de enkelte forældre at skulle stille deres børn til rådighed for et samfundseksperiment.

Det er blandt andet forsøgt tidligere:

  • I København har der været forsøg med "magnetskoler", hvor kommunen har reserveret pladser til tosprogede elever på skoler med mange etniske danskere og forsøgt at ændre elevfordelingen via opsøgende arbejde målrettet forældrene.

  • Esbjerg Kommune har forsøgt at tiltrække etnisk danske forældre til skoler med stor andel tosprogede ved at tilbyde mere praktisk undervisning og en e-sportlinje.

  • Aarhus Kommune har kørt tosprogede elever i bus til skoler med flere danske elever.

  • I Holstebro har der tidligere været et loft på 18 procent tosprogede elever per klasse.

  • Odense Kommune har brugt et fordelingsværktøj ved indskrivning til skole, hvor etnicitet vægter højere end søskendekriterier og afstand mellem skole og hjem.

Facebook
Twitter