Trængsel på højrefløjen: Tre partier kæmper om de samme vælgere

Flere partier bejler til danskere, der vil have stram udlændingepolitik.

Karsten Nissen stemmer ikke på Dansk Folkeparti igen i år. Nu bliver hans kryds sat ved et nyt højrefløjsparti. (Foto: © (privatfoto))

I morgen åbner valgstederne.

Og der er nok at vælge imellem på stemmesedlen i år. Hele 14 partier stiller op til folketingsvalget, og især på højrefløjen er der mange valgmuligheder.

Det betyder, at Karsten Nissen fra Bredevad i Aabenraa Kommune vil prøve noget nyt.

- I 2019 stemte jeg på Dansk Folkeparti. Men i år ender min stemme et andet sted, siger han.

For både Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne vil ligesom DF stramme udlændingepolitikken, og det har fået tankerne i gang, forklarer han.

- Inger Støjberg siger tingene, som de er. og hun tager sin straf. Det har jeg respekt for. Pernille Vermund siger også, hvad hun mener. Hun kalder en skovl for en skovl - og sådan skal det være.

Den seneste måling viser også, at flere vælgere, ligesom Karsten Nissen, nu foretrækker Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne frem for DF.

Kampen om de samme vælgere

I flere årtier har Dansk Folkepartis mærkesag været en stram indvandrepolitik.

Det var med til at sikre en storsejr ved folketingsvalget i 2015, hvor hver femte stemte på partiet.

Især i Sydjyllands Storkreds var DF populær. Her endte knap 30 procent af stemmerne på partiet.

Sådan fordelte stemmerne sig ved folketingsvalget i 2015. I de gule områder, fik Dansk Folkeparti flest stemmer. Rød = Socialdemokratiet. Blå = Venstre.

Men siden er Nye Borgerlige kommet til - og i år kan du også stemme på Danmarksdemokraterne. Og de tre partier kæmper om de samme vælgere, forklarer Rune Stubager, der er professor i Statskundskab ved Århus Universitet.

- Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne kommer til at stjæle stemmer fra DF, siger han.

Men det er ikke udelukkende den stramme udlændingepolitik, der sikrer stemmer hos Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne.

Det betyder også meget, at markante personer står i spidsen for partierne, forklarer Rune Stubager.

- Det er måske tydeligst ved Danmarksdemokraterne, for på stemmesedlen står der 'Danmarksdemokraterne - Inger Støjbjerg'. Så der er ingen tvivl om, hvem partistifteren er. Og Pernille Vermund fylder også godt i dækningen af sit parti, Nye Borgerlige.

Nedturen for Dansk Folkeparti startede allerede ved folketingsvalget i 2019, hvor færre end hver tiende stemte på partiet.

Sådan fordelte stemmerne sig ved folketingsvalget i 2019. Her var Dansk Folkeparti ikke længere størst i nogen kredse. Rød = Socialdemokratiet. Blå = Venstre.

Hvad er forskellen på DF, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne?

Én ting er sikkert: Alle tre partier slår sig op på en stram udlændingepolitik. Men hvad er forskellen på de tre blå partier? Vi har bedt tre af deres folketingskandidater fortælle, hvordan partierne adskiller sig fra hinanden.

Susanne Eilersen, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti:

Susanne Eilersen, folketingskandidat for Dansk Folkeparti. (Foto: © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix, Ritzau Scanpix)

- Til forskel for Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne vil Dansk Folkeparti ikke ændre på grænsekontrollen. Vi ønsker heller ikke, at der skal komme mere udenlandsk arbejdskraft ind. Og så vil vi også gerne have, at pensionsalderen ikke fortsætter med at stige.

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige:

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- For Nye Borgerlige er det helt afgørende at få løst udlændingepolitikken fra bunden. Det betyder, at vi skal sikre bedre muligheder for nogle udlændinge. Dem der respekterer vores værdier, forsørger sig selv og overholder vores lovgivning, kan få lov til at være i landet. Men udlændinge, der dømmes for grove forbrydelser eller som nægter at forsørge sig selv, skal udvises.

Patrick Culmsee Bryhl, folketingskandidat for Danmarksdemokraterne:

Patrick Culmsee Bryhl, folketingskandidat for Danmarksdemokraterne. (Foto: © Jacob Kjerumgaard - Danmarksdemokraterne)

- Vi i Danmarksdemokraterne skiller os ud, fordi vi vil have et større fokus på udkantsdanmark – og på vores udlændingepolitik. Vi vil også have en permanent grænsekontrol, og det skal være nu.

Krydser på nye partier

I Sønderjylland er flere tidligere DF-vælgere nu fast besluttet på søge nye veje.

Det gælder også i den lille by Hjordkær ved Aabenraa, hvor allerflest vælgere i 2015 satte kryds ved Dansk Folkeparti.

Du har før stemt på Dansk Folkeparti. Hvem overvejer du at stemme på i år?

- DF har skuffet mig fælt, så i år vil jeg stemme på Nye Borgerlige, siger Jan Kyed fra Hjordkær.

Elke Magnusson fra Hjordkær ser også bort fra Dansk Folkeparti i år.

- DF har mistet sin troværdighed med deres fnidder og indbyrdes skænderier. Det kommer ikke vælgerne ved. Så i år skal Inger Støjberg have chancen. Jeg tror, hun er dygtig indenfor politik, fortæller hun.

Både ved folketingsvalget i 2015 og 2019 stemte Karsten Nissen fra Bredevad på Dansk Folkeparti. Og selvom han har været i tvivl helt til det sidste, ved han nu, hvem han stemmer på.

- Jeg sætter mit kryds ved Danmarksdemokraterne, slutter han af.