Trine, Stine og Jane sidder uafklarede med tårnhøje regninger efter lang valgkamp: ’Det er pænt ufedt’

Der er brug for hjælp nu og ikke om tre måneder, lyder nyt opråb fra Kirkens Korshær.

Nogle af de mest udsatte borgere kæmper lige nu med tårnhøje el- og varmeregninger. De føler ikke, at de får ret meget hjælp. DR Grafik: Nathalie Nystad

Brevene titter frem under Lidl-reklamen og Albertslund Posten i Jane Lyngholm Thøgersens postkasse.

Hun har i dagevis taget tilløb til at åbne den og frygter endnu en rykker på en ubetalt regning.

- Det her er huslejen. Nu er den så røget op på 6.000 kroner. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Den ryger ind på bordet sammen med de andre, siger førtidspensionisten, der bor i Albertslund lidt uden for København.

I begyndelsen af valgkampen besøgte DR Nyheder Jane Lyngholm Thøgersen, hvor hun fortalte, at hun har akut brug for hjælp til store el- og varmeregninger.

Siden er hendes økonomiske situation kun blevet værre.

- Mine regninger ligger der stadig. Jeg har stadig brug for hjælp. De lukker snart for min strøm. Og jeg har ikke pengene, siger hun.

Derfor er planen at finde hendes powerstation frem og få den ladet op hos venner og bekendte.

- Så jeg har lidt strøm til mobilen. Det er pænt ufedt.

- Jeg kan godt lide, man kalder det velfærdssamfund. Men til hvem? Jeg skal blive selvforsørgende nu. Jeg kan jo ikke bruge systemet til noget.

Du må kunne sælge nogle af dine ting?

- Min hund måtte jeg lige aflive for nylig, så der er da lidt ekstra penge. Jeg har en opvaskemaskine, jeg vil sælge, men jeg tvivler på, at nogen vil have den.

Du har stadig telefon og internet. Kan du ikke skære det fra?

- Hvordan skal jeg så kunne komme igennem til systemet? Så skal jeg melde mig helt ud og flytte på gaden, siger Jane Lyngholm Thøgersen.

Nødråb: Hjælp nu, ikke om tre måneder

En stribe hjælpeorganisationer har været ude og advare om, at situationen for landets udsatte borgere er desperat på grund af stigende inflation og tårnhøje el- og varmeregninger.

Et nødråb, de ikke mener er blevet hørt i valgkampen.

- Derfor er jeg glad for at få lov at sige det igen, siger Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær:

- Der er brug for målrettet hjælp, og det er her og nu. Ikke om tre måneder. Ikke om et halvt år, men nu, siger hun.

Også Blå Kors vil gerne gentage deres nødråb fra begyndelsen af valgkampen:

- Politikerne taler en del om det her, men jeg savner de konkrete løsninger. Vi vil gerne appellere til, at man lige efter valget får taget fat, for de her familier er rigtig pressede, siger generalsekretær Christian Bjerre.

Ifølge regeringen er der blandt andet afsat 100 millioner kroner til en varmepulje, som kommunerne kan søge og dermed hjælpe de mest udsatte borgere med deres høje regninger.

En af dem kunne være førtidspensionist Trine Juhl fra Randers.

For tre uger siden fortalte hun, at familien samler affaldstræ til brændeovnen, fordi de ikke har råd til at tænde for varmepumpen.

Trine Jul fik leveret en palle med træbriketter fra en privat.

Socialminister Astrid Krag (S) var klar i mælet og opfordrede dengang Trine Jul til at søge varmepuljen.

Efterfølgende har Trine Jul forsøgt at følge socialministerens råd, men opgav.

- Det er så ubeskriveligt hårdt at gå ned og få endevendt ens liv i den grad. De skal have alt, og de skal have alt på skrift, siger hun.

DR Nyheder har siden afdækket, at ganske få af de 100 millioner kroner i varmepuljen er kommet ud til de udsatte borgere.

Ifølge kommunerne er reglerne alt for strikse - de mener, at der skal ske en lempelse, før pengene for alvor kan komme ud til de udsatte borgere.

I stedet har Trine Jul fået flere private donationer fra gavmilde danskere:

- Det er jeg virkelig glad for, men det undrer mig, at hjælpen skal komme fra den kant, når man påstår, at vi har et velfærdssamfund, siger Trine Jul.

- Hvad hjælper det at gå til valg?

På Sydfyn sidder kontanthjælpsmodtager Stine Henricksen også tilbage i en uafklaret situation med en ny elregning, der siden sidste kvartal er steget med over 3.000 kroner. Regningen skal betales senest i midten af november.

- Det er ikke muligt for os at betale hele regningen, kun noget af det, siger Stine Henricksen, der for nylig fik en gasregning på 10.893 kroner - den er vokset fra 3.557 kroner i samme periode sidste år.

Stine Henricksen fra Faaborg har lige fået endnu en tårnhøj regning.

Hun har fået afslag på at få hjælp igennem varmepuljen, blandt andet fordi familien har "unødvendige" udgifter i form af ulykkesforsikringer, børneforsikringer, hundeforsikring og fordi de afdrager på gæld og i øvrigt betaler til Klasselotteriet.

Regeringen foreslog i midten af september at lade danskerne udskyde betalingen af deres stigende energiregning med en afdragsordning, så man kan dele betalingerne op i bidder over eksempelvis fem år.

Den ordning vil Stine Henricksen egentlig gerne gøre brug af, men hun føler ikke, at det kan hjælpe familien lige nu:

- Der er ikke noget fokus på, hvordan jeg kan søge det, og hvad så med behandlingstiden? Er den 6-8 uger, så når de jo at lukke for gas og strøm til vinter. Så det er rigtig svært, siger Stine Henricksen.

Lige nu glæder hun sig bare over de usædvanligt høje temperaturer udenfor, så familien kan vente med at tænde for varmen.

I Albertslund har Jane Lyngholm Thøgersen også søgt om tilskud til varmeregningerne, men fik nej af kommunen.

Hun ved stadig ikke, hvad hun skal gøre for at få hjælp.

- Hvem kan jeg henvende mig til? Hvem kan hjælpe mig med den udgift lige nu? Jeg betaler det gerne tilbage, når jeg kan, siger hun og finder sit valgkort i bunden af postkassen.

- Men hvad hjælper det at vælge? Der sker jo ikke noget, siger Jane Lyngholm Thøgersen.

Den stort set ubrugte varmepulje får nu Enhedslistens finansordfører, Victoria Velasquez, til at kræve forhandlinger med regeringen omgående.

- Det er jo hamrende alvorligt. Folk kan ikke betale deres regninger og har ondt i maven, når de går mod køledisken i slutningen af måneden. Vi ved, at de kriterier for at få penge fra den her varmepulje er alt for strikse, siger hun.

Socialminister Astrid Krag (S) erkender, at der er brug for handling, hvis pengene skal nå ud til de mest udsatte borgere.

- Noget tyder på, at der er behov for at få kigget på kriterierne for at få godkendt en ansøgning til varmepuljen. Det håber jeg, et flertal vil være med til på den anden side af valget, siger hun.