Valgdagen nærmer sig: Her er syv opgør, du skal holde øje med

Partifæller dyster internt, nye partier udfordrer gamle, og der kæmpes om personlige stemmer.

Et af valgkampens store opgør kommer til at stå i Sønderjylland, hvor Nye Borgerliges Pernille Vermund udfordrer DF-formand Kristian Thulesen Dahl. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Valgkampen er i fuld sving, og landet over kæmper kandidaterne om vælgernes stemmer - og der kæmpes både mod politiske modstandere, mod spærregrænsen og mod partifæller.

Få her et overblik over syv af de mest interessante opgør:

1. Slaget om Sønderjylland

Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, og formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, er begge på stemmesedlen i Sydjyllands Storkreds. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Ved folketingsvalget i 2015 blev Dansk Folkeparti med 28,4 procent af stemmerne det største parti i Sydjyllands Storkreds.

Især partiformand Kristian Thulesen Dahl trak partiet op - og med 57.371 personlige stemmer tog han samtidig førstepladsen som den politiker, der på landsplan fik flest personlige stemmer.

Men her fire år senere er der en ny politiker, der udfordrer ham på hjemmebanen. Nye Borgerliges stifter og partiformand, Pernille Vermund, stiller også op i Sydjyllands Storkreds og ventes at tage stemmer fra især Dansk Folkeparti.

2. Inger Støjberg vs. Kristian Jensen

Partifællerne og minister-kollegerne Kristian Jensen og Inger Støjberg er begge opstillet i Vestjyllands Storkreds, hvor Støjberg ved valget i 2015 fik flest personlige stemmer. (Foto: ERIC VIDAL © Scanpix)

Finansminister Kristian Jensen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er begge opstillet i Vestjyllands Storkreds, hvor de endnu engang kæmper om flest personlige stemmer.

Ved det seneste folketingsvalg i 2015 vandt Støjberg det vestjyske kapløb. Hun fik 16.356 personlige stemmer mod Kristian Jensens 14.028.

Dysten mellem de to partifæller er ikke blevet mindre interessant siden. Og det skyldes blandt andet en melding, Støjberg kom med op til Venstres landsmøde i efteråret 2018. Her sagde hun, at hun ikke ville afvise, at hun vil gå efter posten som Venstres formand.

En post, næstformand Kristian Jensen ellers er udset til at skulle overtage fra Lars Løkke Rasmussen (V), når tid er.

3. Får Mette Frederiksen hjemmebanefordel?

Mette Frederiksen er ved dette valg for første gang på stemmesedlen som partiformand i hjembyen Aalborg. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Folketingsvalget bliver Mette Frederiksens første som partiformand for Socialdemokratiet. Og det bliver samtidig også første gang, hun stiller op i barndomsbyen Aalborg. Hun har nemlig skiftet sin valgkreds i Ballerup ud med Aalborg Øst.

Ved folketingsvalget i 2015 fik Mette Frederiksen 24.486 personlige stemmer - og det var vel at mærke, før hun blev partiformand. Dermed blev hun på landsplan den politiker, der fik 7. flest stemmer.

4. Kan Løkke hente tabte stemmer tilbage?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik ved det seneste folketingsvalg knap 23.000 færre stemmer end ved folketingsvalget i 2011. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Selvom Lars Løkke Rasmussen (V) ved folketingsvalget i 2015 fik nøglerne til Statsministeriet tilbage fra Helle Thorning-Schmidt (S), blev valget ikke nogen succes for hverken ham selv personligt eller Venstre som sådan. Partiet gik 7,2 procentpoint tilbage i forhold til folketingsvalget i 2011 og blev med 19,5 procent blå bloks andetstørste parti efter Dansk Folkeparti.

Ved folketingsvalget i 2011 var Lars Løkke Rasmussen den politiker, der fik flest personlige stemmer, nemlig 56.285. Det tal skrumpede gevaldigt til 33.393 personlige stemmer i 2015.

Venstre tabte mange stemmer på partilederens lave troværdighed, har valgforskere konkluderet med henvisning til den række af såkaldte møgsager, der ledte op til valget - blandt andet bilagssager om flyrejser på 1. klasse med organisationen GGGI og partibetalt tøj og sko til formanden.

5. Kristendemokraterne kan overraske med vestjysk vindpust

Kristendemokraternes formand Stig Grenov (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Kristendemokraterne har ikke været på tinge siden 2005, og i meningsmålingerne ser det indtil videre heller ikke ud til, at det vil lykkes partiet at kravle op over spærregrænsen på to procent ved dette valg.

Men der findes en alternativ vej ind i Folketinget, nemlig via et såkaldt kredsmandat. Hvis Kristendemokraterne får omkring 18.000 stemmer i Vestjyllands Storkreds, behøver partiet nemlig ikke at komme over spærregrænsen på landsplan for at komme tilbage i Folketinget.

Partiet står ganske stærkt i det vestjyske. I Ringkøbing fordoblede Kristendemokraterne ved kommunalvalget i 2017 sine mandater i byrådet til seks, og Kristian Andersen fik 3.618 personlige stemmer og posten som anden viceborgmester.

Hvis det lykkes Kristendemokraterne at opnå et kredsmandat i Vestjylland, giver det samtidig partiet et lod i den komplicerede fordeling af tillægsmandater, der afgøres efter valgresultatet på landsplan.

Men der er et stykke vej til de nødvendige 18.000 vestjyske stemmer. Selvom Vesjyllands Storkreds var partiets stærkeste ved det seneste valg, lød resultatet på 7.646 stemmer.

6. Tre Venstre-mænd kæmper om hovedstaden

Tommy Ahlers (V) vil for første gang være på stemmesedlen, efter han i foråret 2018 blev udnævnt som uddannelses- og forskningsminister og trådte ind i regeringen uden at være medlem af Folketinget. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

I hovedstaden står tre Venstre-mænd til at kæmpe om formentlig to pladser. Det er tidligere iværksætter og nuværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, regionsrådsmedlem Martin Geertsen og en af folketingsgruppens mest markante liberale stemmer, Jan E. Jørgensen, der samtidig er viceborgmester på Frederiksberg.

Det var Søren Pinds exit fra dansk politik, der i foråret 2018 banede vejen ind på Christiansborg for både Tommy Ahlers og Martin Geertsen. Førstnævnte overtog hans ministerpost, sidstnævnte hans plads i Folketinget.

Siden har Tommy Ahlers også overtaget Søren Pinds Østerbro-kreds, og dermed er der lagt op til en stoledans mellem de tre Venstre-mænd.

7. Tre nye partier banker på Christiansborgs port

Klaus Riskær Pedersen er en af tre nye partiledere, der ved dette valg håber at komme i Folketinget. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Udover Folketingets nuværende ni partier forsøger yderligere fire partier at komme ind på Christiansborg ved dette valg.

Foruden Kristendemokraterne - der tidligere har været på tinge og forsøger at komme det igen denne gang - har tre nystiftede partier indsamlet nok vælgererklæringer til at kunne opstille:

Det er Nye Borgerlige med den tidligere konservative politiker Pernille Vermund i spidsen, partiet Klaus Riskær Pedersen med - ikke overraskende - finansmanden Klaus Riskær Pedersen i spidsen samt partiet Stram Kurs med partiformand Rasmus Paludan, der vil forbyde islam i Danmark.

Mens Nye Borgerlige og Stram Kurs i en række meningsmålinger står til at klare sig ind i Folketinget, sender målingerne både Klaus Riskær Pedersen og Kristendemokraterne under spærrregrænsen.

Facebook
Twitter