Dine penge forsvinder på stigende mælkpriser, høje elregninger og dyr benzin. Klimaet kokser, og der har aldrig været flere partier at stemme på.

Alligevel har flere vælgere valgt at skippe turen til valgstedet for at sætte krydset. Valgdeltagelsen ved gårsdagens valg lå på 84,1 procent, og man skal helt tilbage til 1990 for at finde en stemmeprocent, der var mindre.

Tilbage i 2011 lå den på 87,7 procent, men siden er stemmeprocenten faldet.

- Vi er endt i en situation, hvor konflikterne mellem partierne er væk. Det har simpelthen været svært at se forskellen på rød, blå og lilla. Når konflikten er væk, så er der også mange tvivlere, der bliver hjemme, siger Kasper Møller Hansen, der er valgforsker ved Københavns Universitet.

De store, åbne skænderier er væk

I 2011 stod kampen om Statsministeriet mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen, hvor der var åbne skænderier mellem de to kandidater. Men denne gang har der mellem blokkene været enighed om langt flere ting, fortæller valgforskeren.

- Alle vil give flere penge til sygeplejerskerne. Alle vil gøre noget ved psykiatrien. Forskellene kommer kun til at være i detaljerne om, hvordan de vil handle. Det gælder sundhed, inflation og klima. Selvfølgelig er der forskelle på yderfløjene, men for de store partier, som er 80 procent af spektret, er der stort set enighed, siger Kasper Møller Hansen.

I hans øjne har partierne forsøgt at kapre midten, hvilket er vigtigt for at skabe et flertal. Men det gør altså også, at vælgerne har svært ved at vælge og særligt at fravælge et parti eller blok, man ikke vil have ind i Statsministeriet, lyder det.

Små procenttal betyder alligevel meget

Selvom stemmeprocenten er lav, ligger den dog ikke meget lavere end sidste gang, der blev sat kryds hos folketingskandidaterne.

Tilbage i 2019 var stemmeprocenten på 84,6 – altså 0,5 procentpoint højere end ved dette valg. Alligevel er det bekymrende.

- Det kan virke som små tal, men der er tale om mange vælgere, selvom det er små tal. Samtidig er det tredje gang i træk, at den falder, så tendensen er klar, lyder det Kasper Møller Hansen.

Desuden fortæller han også, at en faldende valgdeltagelse øger uligheden. Historisk set er det nemlig de kortuddannede, mænd, nydanskere, singler og ældre over 80 år, der særligt fravælger stemmeboksen, når stemmeprocenten falder.

- Vi plejer at se, uligheden vokser med det tredobbelte, når valgdeltagelsen falder. Derfor er der grund til at råbe vagt i gevær, når det i stigende grad er højtuddannede, kvinder og folk i arbejde, der stemmer, siger han.

Måske bør politikerne vælge ny strategi

Om politikerne skal vælge at ændre strategi og igen skrue op for forskelle og mundhuggeriet, synes han umiddelbart, politikerne skal vente lidt med.

Han forklarer, at vi stadig befinder os midt i valget, og at man nu skal til at undersøge, hvad vælgerne egentlig synes om de politiske forskelle og politikernes troværdighed.

- Hvis vi i de undersøgelser får nogle indikationer på ændringer i de mere bløde ting om tillid og forskelle mellem politikerne, så bør der reageres. For så risikerer vi hurtigt at nærme os de 80 procent, og så er det en udfordring.

- Men jeg tror, at vi i fremtiden vil se en faldende stemmeprocent, hvis politikerne fortsætter med at favne mest muligt, og ingen tør tage konflikterne. Og det kan betyde, at vi står med en valgdeltagelse på 100 procent for én gruppe, mens den kun er 50 procent for en anden, siger Kasper Møller Hansen.