Valgets ABC

Bliv klædt på til valgkampen med denne guide til de vigtigste politiske og valgtekniske begreber, der vil svirre igennem luften i valgkampen.

A

Partibogstav for Socialdemokratiet, som blev stiftet i 1871 og ved valget i 2015 fik 26,3 pct. af stemmerne og 47 mandater. Partiformand er Mette Frederiksen, og hende peger partiet på som statsminister.

B

Partibogstav for De Radikale, som blev stiftet i 1905 og ved valget i 2015 fik 4,6 pct. af stemmerne og 8 mandater. Politisk leder er Morten Østergaard. Partiet peger på Mette Frederiksen (S) som statsminister

Blokpolitik

I den nyere politiske historie har Folketinget været opdelt i en rød og en blå blok. En rød blok bestående af partier, der støtter Socialdemokratiets formand som statsminister, og en blå blok med partier, der støtter Venstres formand som statsminister.

Det kaldes blokpolitik, når partierne i den blok, der har flertallet, gennemfører sin politik uden at lytte til partierne i den anden blok. Begrebet var især relevant i 00’erne, da VK-regeringen havde et solidt flertal sammen med Dansk Folkeparti.

C

Partibogstav for De Konservative, som blev stiftet i 1915 og ved valget i 2015 fik 3,4 pct. af stemmerne og 6 mandater. Partiformand er Søren Pape Poulsen. Partiet peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

D

Partibogstav for Nye Borgerlige, som blev stiftet i 2015, og denne gang for første gang stiller op til et folketingsvalg. Partiformand er Pernille Vermund. Partiet peger – men med betingelser – på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

Dronningerunde

Almindelig praksis er, at regeringen ikke går af, når statsministeren udskriver valg. Det betyder, at regeringen uden videre kan fortsætte efter valget, hvis den stadig har flertal bag sig, og hvis ingen af partierne i regeringens parlamentariske grundlag kræver en dronningerunde.

Denne gang har Dansk Folkeparti bebudet, at partiet vil have en dronningerunde, selv om der er flertal bag statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter valget. Det skyldes, at DF vil have Liberal Alliance ud af regeringen og måske selv er klar til at gå i regering. Men i den situation kan Løkke faktisk godt forhandle en ny regering på plads uden en dronningerunde, hvis ikke DF står fast på sit krav om dronningerunde.

Mister regeringen sit flertal, skal der være dronningerunde. Den består i, at partierne efter tur og efter størrelse er på Amalienborg for at fortælle dronningen, hvem de vil have til at lede forhandlingerne om at danne en ny regering.

Dronningen udpeger den partileder med flest mandater bag sig til at være ”kongelig undersøger” og lede forhandlingerne om at danne en ny regering.

Dronningen har ingen reel indflydelse, og det er den fungerende statsminister, der har ansvaret for processen.

Nogle gange skal der flere dronningerunder til, før det lykkes at sikre støtte til en ny regering.

E

Partibogstav for partiet Klaus Riskær Pedersen, som blev stiftet i 2018, og for første gang stiller op til et folketingsvalg. Partiformand er Klaus Riskær Pedersen, som peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister. I hvert fald i første omgang.

Et-parti-regering

I Danmark er det mest almindeligt, at regeringer består af flere partier. Da Lars Løkke Rasmussen (V) i 2015 dannede en ren Venstre-regering, var det den første et-parti-regering i 33 år.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har bebudet, at hun vil danne en ren S-regering, hvis hun kan blive statsminister efter valget.

F

Partibogstav for Socialistisk Folkeparti, SF. Partiet blev dannet i 1959 og fik ved valget i 2015 4,2 pct. af stemmerne og 7 mandater. Partiformand er Pia Olsen Dyhr. SF peger på Mette Frederiksen (S) som statsminister.

Flertalsregering

En regering, der selv har flertal – altså mindst 90 mandater – er meget sjældne i Danmark. Den seneste var den såkaldte rødkløver-regering med statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i spidsen fra 1993 til 1994. Den bestod af Socialdemokratiet, De Radikale, CD og Kristendemokraterne.

Forlig

Det kalder man en politisk aftale, som partierne er enige om skal være omfattet af de særlige – og uskrevne – regler for forlig. Reglerne betyder, at forligspartierne skal være enige, hvis noget skal ændres, og at partierne er bundet af forliget efter et valg. Hvis et parti vil opsige et forlig, er det almindelig praksis, at det skal ske op til et valg.

Forretningsministerium

Hvis regeringen mister sit flertal og går af efter valget, fortsætter den som forretningsministerium, indtil der kan udpeges en ny regering. I den periode må ministrene kunne ekspedere de sager, som skal klares, og de skal holde sig tilbage med væsentlige politiske beslutninger.

Grundloven

Grundloven er den danske forfatning, og den lov, der står over al anden lovgivning i Danmark. Den er fra 1849 og er ændret fire gange siden. Sidste gang i 1953.

Det er meget svært at ændre grundloven. Først skal Folketinget vedtage ændringen. Efter et valg skal det nye Folketing vedtage samme ændring, og til sidst skal der være folkeafstemning. Her skal et flertal og mindst 40 pct. af alle stemmeberettigede stemme ja til ændringen.

Det d’Hondtske valgsystem

Udtales ”donske” og er det valgsystem, der bruges i Danmark. Det er opkaldt efter opfinderen, den belgiske Victor d’Hondt, som konstruerede det i 1899. Fra 1953 og indtil 2005 brugte Danmark en tilpasset udgave af valgsystemet, men efter kommunalreformen og den deraf følgende valgkredsreform er man gået tilbage til den originale metode.

Valgsystemet er matematisk kompliceret, men regnes for at være meget retfærdigt. Dog mener nogle af de mindre partier, at det især favoriserer de største partier.

I

Partibogstav for Liberal Alliance. Partiet blev oprindelig stiftet som Ny Alliance i 2007 og fik ved valget i 2015 7,5 pct. og 13 mandater. Partileder er Anders Samuelsen. Partiet peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

K

Partibogstav for Kristendemokraterne. Partiet blev stiftet i 1970 som Kristeligt Folkeparti og har ikke været i Folketinget siden 2005. Ved valget i 2015 fik partiet 0,8 pct. af stemmerne og klarede ikke spærregrænsen. Partiformand er Stig Grenov. Partiet peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

Kredsmandat

Der er 135 kredsmandater, som skal fordeles efter valget. Hvert femte år beregner Indenrigsministeriet, hvor mange kredsmandater hver storkreds skal have. Beregningen tager hensyn til kredsens geografiske størrelse, antal vælgere og antal indbyggere. Det skal sikre, at alle dele af landet bliver repræsenteret i Folketinget, uanset om der bor mange eller få mennesker. Det betyder, at der er forskel på, hvor mange stemmer, der skal til for at få et kredsmandat forskellige steder i landet.

Kredsmandaterne fordeles efter partiernes stemmetal ved hjælp af en særlig matematisk formel, som kaldes den d’Hondtske metode.

Løsgænger

Man kan godt stille op til Folketinget uden at være med i et parti. Det kræver, at mellem 150 og 200 vælgere skriver under på, at man skal opstilles. Som løsgænger stiller man op i en storkreds og skal have omkring 20.000 stemmer i den storkreds for at blive valgt. Det svarer til det antal stemmer, der skal til for at få et kredsmandat i den storkreds.

Siden 1953 er det kun en gang lykkedes en løsgænger at blive valgt. Det var da komikeren Jacob Haugaard i 1994 blev valgt med 23.253 stemmer.

Mandat

Det tekniske udtryk for folketingsmedlemmerne. Der er 179 mandater i Folketinget. Fire af dem vælges i Grønland og på Færøerne. De kaldes de nordatlantiske mandater.

Mindretalsregering

I Danmark er det mest almindeligt, at en regering ikke selv har flertal. En mindretalsregering skal fra sag til sag forhandle sig til de nødvendige 90 mandater i Folketinget.

Negativ parlamentarisme

Den danske styreform er negativ parlamentariske. Det betyder, at en regering ikke må have et flertal i Folketinget imod sig. Der behøver til gengæld ikke at være et flertal, som aktivt støtter regeringen.

Ved dette valg spekuleres der i, at Dansk Folkeparti kan bruge den negative parlamentarisme til at hjælpe S-formand Mette Frederiksen til magten, hvis der ikke er flertal for, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan fortsætte.

Hvis Mette Frederiksen i den situation ikke kan blive enig med de andre partier i rød blok, kan Dansk Folkeparti erklære, at de ikke vil stemme for et mistillidsvotum til hende. Partiet kan på den måde lade S-formanden blive statsminister uden at være en egentlig del af hendes parlamentariske grundlag.

Nordatlantiske mandater

Det kalder man de to mandater, der vælges i Grønland, og de to mandater, der vælges på Færøerne. Nogle gange går de nordatlantiske politikere sammen med et parti i Folketinget. Andre gange agerer de selvstændigt.

O

Partibogstav for Dansk Folkeparti, som blev stiftet i 1995 og ved valget i 2015 fik 21,1 pct. af stemmerne og 37 mandater. Partiformand er Kristian Thulesen Dahl. Partiet peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

Opposition

Består af de partier, som ikke er i regering eller støtter regeringen.

Opstillingsberettiget parti

Ved dette valg er der 13 partier, som er berettiget til at stille op til valget. Det er partierne, hvis de enten sidder i Folketinget i forvejen eller har fået omkring 20.000 vælgere til at skrive under på, at de kan stille op.

Opstillingskreds

Landets 10 storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse, som vælger de enkelte folketingskandidater. Man kan stemme på alle kandidater i den storkreds, hvor man bor.

P

Partibogstav for Stram Kurs, der blev stiftet i 2017, og for første gang opstiller til Folketinget. Partiets leder er Rasmus Paludan, og partiet peger på ham som statsminister.

Parlamentarisk grundlag

Det kalder man det eller de partier, som støtter en regering uden at være med i regeringen. I det daglige kaldes det også for støttepartier.

Partibogstav

Når et parti er godkendt til at opstille til Folketinget, får det tildelt et partibogstav af Indenrigsministeriet. Partiet kan ønske et bestemt bogstav, men kan ikke selv bestemme. Partibogstavet bruges på stemmesedlen, og partierne står i alfabetisk rækkefølge efter partibogstav.

Partibogstavet er ikke altid det samme, som den forkortelse parti og medier bruger i hverdagen.

Partiliste

En af de måder partierne kan vælge at opstille deres kandidater på. Opstillingsformen har betydning for, hvordan partiets stemmer fordeles på de enkelte kandidater.

Partiliste giver partiet størst mulig indflydelse på, hvem der bliver valgt, fordi stemmer på partiet går til den, der står øverst på listen. Det kan dog lade sig gøre at sprænge en partiliste med mange personlige stemmer.

På stemmesedlen skal den kandidat, der er opstillet i en kreds, altid stå øverst på stemmesedlerne i den kreds.

Politisk leder

Det kalder man den politiker, der er partiets leder på Christiansborg. Betegnelsen bruges især, når den politiske leder ikke er den samme som partiformanden.

Præsidentvalgkamp

Udtrykket bruges, når der er et rimelig klart valg mellem to statsministerkandidater som denne gang Venstres formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Fænomenet er ikke nyt i Danmark. Helt tilbage i 1853 advarede pressen om, at amerikanske valgkampe var på vej til Danmark. Valgets to hovedpersoner besluttede den gang helt bevist at tørne sammen i samme valgkreds, og på vælgermøderne blev der råbt, piftet og hujet ihærdigt.

Regeringsgrundlag

Beskriver hvilken politik en regering er enig om og almindeligvis også en række initiativer, regeringen vil arbejde for at gennemføre.

Der er ingen formelle krav om, at en regering skal have et regeringsgrundlag. Det første blev lavet af Poul Nyrup Rasmussens flertalsregering i 1993, og siden dengang har alle regeringer skrevet et regeringsgrundlag.

Sideordnet opstilling

En af de måder partierne kan vælge at opstille deres kandidater på. Opstillingsformen har betydning for, hvordan partiets stemmer fordeles på de enkelte kandidater.

Her står kandidaterne i alfabetisk rækkefølge, og lidt forenklet forklaret betyder det, at det er kandidaternes personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt.

Ved dette valg kan partierne for første gang vælge ”prioriteret sideordnet opstilling”. Det betyder, at partiet helt selv kan bestemme kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen.

Spærregrænse

For at undgå alt for mange små partier i Folketinget, har man besluttet, at et parti skal have mindst 2 pct. af stemmerne for at komme ind. Spærregrænsen betyder også, at et parti, der kommer over spærregrænsen, normalt kommer i Folketinget med mindst fire mandater.

Et parti kan dog godt komme i Folketinget uden at få 2 pct. af stemmerne. Det kan f.eks. ske, hvis en enkelt kandidat i en storkreds får stemmer nok til at få et kredsmandat. Det vil sige omkring 20.000 stemmer.

Statsministerkandidat

Den politiske leder i et parti, der går efter at få statsministerposten. I de seneste mange år har der været to statsministerkandidater. Denne gang er der både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og S-formand Mette Frederiksen og Alternativets formand Uffe Elbæk. Også Rasmus Paludan fra Stram Kurs har meddelt, at han vil pege på sig selv.

Desuden har både Pernille Skipper fra Enhedslisten og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige erklæret, at de under bestemte omstændigheder kan finde på at melde sig som statsministerkandidater efter valget.

Stemmeprocent

Den andel af vælgerne, som stemmer ved et valg. Ved valget i 2015 stemte 4.145.105 vælgere og det gav en stemmeprocent på 85,89 pct.

Stemmeret

Danske statsborgere, som er fyldt 18 år og bor i Danmark, har ret til at stemme. Der er dog en del undtagelser fra reglen om, at man skal være bosat i Danmark.

Stemmeseddel

Der bliver trykt 92 forskellige stemmesedler, fordi kandidaterne skal stå forskelligt i de enkelte opstillingskredse, som landet er opdelt i. Opstillingskredsene hører under de 10 storkredse, og man kan stemme på alle kandidater i en storkreds.

Det er vigtigt kun at sætte ét kryds på stemmesedlen. Enten ved partiets bogstav eller ved et af navnene under partiet. Ellers risikerer man, at stemmesedlen bliver erklæret ugyldig.

Storkreds

Valgteknisk er Danmark opdelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Landsdelene består af i alt 10 storkredse, som igen er inddelt i 92 opstillingskredse.

Man kan stemme på alle de kandidater, der er opstillet i den storkreds, hvor man bor.

Tillægsmandat

Dem er der 40 af, og de fordeles efter kredsmandaterne. Fordelingen foregår efter en matematisk model, men i den enkle udgave regner man ud, hvor mange mandater hvert parti skulle have på grundlag af det samlede stemmetal i hele landet. Så trækker man partiets kredsmandater fra, og forskellen svarer til antallet af tillægsmandater.

Først når både kreds- og tillægsmandater er fordelt mellem partierne, regner man på, hvilke personer der så er valgt. Derfor går der som regel et par dage, før politikerne med sikkerhed ved, om de er valgt

Udvalget til valgs prøvelse

Efter valget nedsætter det nyvalgte Folketing et udvalg til at tjekke valget. Udvalget skal undersøge, om alle de nyvalgte lever op til reglerne samt behandle eventuelle klager over valget.

V

Partibogstav for Venstre, som blev stiftet i 1870 og ved sidste valg fik 19,5 pct. af stemmerne og 34 mandater. Partiformand er Lars Løkke Rasmussen, og ham peger partiet på som statsminister.

Valgkamp

Perioden fra statsministeren har udskrevet valget til selve valgdagen. Der er ingen regler om, hvor lang en valgkamp skal være, men alt det praktiske i forbindelse med valget tager cirka tre uger at ordne. Derfor varer en valgkamp normalt omkring tre uger.

Valgperiode

Folketingsmedlemmerne bliver valgt for fire år. Men statsministeren kan altid beslutte at udskrive valg. Et flertal i Folketinget kan også tvinge regeringen til at gå af, eller den kan selv give op. I den situation behøver statsministeren ikke at udskrive valg, men der skal være dronningerunde og dannes en ny regering.

Men når der er gået fire år, skal der være valg. Det står i Grundloven. Sidste valg var 18. juni 2015, så sidste mulige valgdato er 17. juni 2019.

Folketingsmedlemmerne bevarer deres mandat, indtil det nye Folketing er på plads efter valget. Der skal nemlig altid være et Folketing, som kan træffe beslutninger, hvis der sker et eller andet, der kræver handling.

Ø

Partibogstav for Enhedslisten. Partiet blev stiftet i 1989 og fik ved valget i 2015 7,8 pct. af stemmerne og 14 mandater. Politisk leder er Pernille Skipper. Enhedslisten peger på Mette Frederiksen (S) som statsminister.

Å

Partibogstav for Alternativet. Partiet blev dannet i 2013 og fik ved valget i 2015 4,8 pct. af stemmerne og 9 mandater. Politisk leder er Uffe Elbæk. Alternativet peger på Uffe Elbæk som statsminister.

Åbningstale

Statsministeren holder åbningstale hvert år, når Folketinget åbner den første tirsdag i oktober. Efter et valg skal Folketinget efter grundloven samles senest kl. 12 på den tolvte søgnedag, som er hverdage og lørdage. Også ved åbningen efter valget skal statsministeren holde åbningstale og fortælle Folketinget om regeringens planer.

Facebook
Twitter