Valgkampens dag 26: S vil have flere studieboliger i storbyerne, og Mads skiftede monopolet ud med partiledere

Der er fem dage til, der skal stemmes til folketingsvalget. Se dagens højdepunkter her.

Studerende skal sikres tag over hovedet, og der skal være flere almene boliger, der skal have en lavere husleje.

Sådan lyder overskrifterne i det boligudspil, Socialdemokratiet har præsenteret i dag under mottoet 'Byer med plads til alle'.

Et af målene i udspillet er at bygge 110.000 nye boliger frem mod 2031 i de fire største byer.

Udspillet faldt ikke i god jord hos Venstre, hvor man vil have studieboliger i hele landet og ikke kun i de fire største byer. Generelt var der skepsis at spore hos fungerende politisk ordfører for Venstre, innovationsminister Sophie Løhde:

- Vi har set det før. Sidste gang var det 5.000 billige boliger i København, Socialdemokratiet lovede. Efterfølgende kom der tolv styks. Jeg synes, det er vigtigt, at de løfter, man giver os, også er nogle, der kan realiseres efterfølgende.

Vil genoplive broløb

Hos Venstre tager de ikke kun afstand fra deres røde rivaler, men også fra regeringens trafikministers beslutning om at lukke Broløbet i 2017.

- Vi har aldrig været enige, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag.

I dag var partilederne forbi Mads Steffensen på P4, hvor flere end 100 vælgere udgjorde publikum og stillede toppolitikerne spørgsmål. Det kan du høre her.

Det sker i morgen:

  • Forældre går på gaden for at demonstrere for minimumsnormeringer. Her holder Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), og Pernille Skipper (EL) blandt andre tale. Vi sender live fra demonstrationen her på dr.dk.

  • Klokken 21 mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen til duel på DR.

Facebook
Twitter