Forældrepar fik brev fra kommunen: I kan ikke længere begge være fædre

Forældre til børn født af rugemødre risikerer at miste retten til deres børn.

Forældrepar, der har fået børn ved hjælp af en rugemor, risikerer at miste retten til deres børn, fordi de er blevet fejlregistreret. (Foto: Flemming Krogh © Scanpix)

"Kommunen har konstateret, at der er sket en fejl, da I begge blev registreret som forældre".

Nogenlunde sådan lød beskeden, da Thomas for et par måneder siden åbnede et brev fra kommunen.

Sammen med sin mand blev han bedt om at møde op på kommunen og svare på, hvem af dem, der er biologisk far til deres lille datter.

- Hvis jeg bliver frataget retten til min datter, er der mange ting, jeg ikke længere kan: Så kan jeg ikke tage med hende til lægen eller komme på vuggestuens familie-intra. Og hvis min mand skulle dø, har jeg ingen ret til hende, siger Thomas og tilføjer:

- Og så betyder det også utroligt meget for min retsfølelse, at myndighederne anerkender mig som far til min datter, som jeg jo elsker over alt på jorden. Det gør da ondt i hjertet, hvis man ikke vil anerkende mig som far til hende.

Thomas og hans mand har sammen to børn, der begge er født af en rugemor i USA.

Thomas er biologisk far til sønnen, der går i børnehave, og hans mand er biologisk far til datteren, der går i vuggestue.

Indtil videre er parret begge fædre til begge børn - både i praksis og på papiret. Men med brevet fra kommunen står Thomas til at miste retten til sin datter - i hvert fald på papiret.

- Jeg blev ked af det, da jeg læste det. Det er jo vores familie, og hun er jo lige så meget min datter, som min søn er min søn. Det betyder intet i forhold til kærligheden, om man er biologisk far, siger han.

Af hensyn til sagsbehandlingen i kommunen har Thomas ønsket at være anonym. Hans navn er derfor opdigtet. Redaktionen er bekendt med hans rigtige navn og identitet og har også set henvendelsen fra kommunen.

Myndighederne anser rugemoren som barnets mor

De danske myndigheder anerkender ikke automatisk par, der kommer hjem fra udlandet med et barn født af en rugemor, som forældre.

Man anser nemlig den udenlandske rugemor for at være mor til barnet juridisk set – også selvom hun ikke er biologisk mor, men har fået opsat en anden kvindes æg.

Det betyder, at den danske kvinde, der ønsker at være mor, ikke har nogen ret til barnet, men først efter 2,5 år kan søge om at adoptere.

Det samme gælder den såkaldte medfar blandt homoseksuelle par som i Thomas' eksempel.

Det er netop med den begrundelse, at kommunen har skrevet til Thomas og hans mand.

- De har bedt os møde op og diskutere den biologiske oprindelse af vores datter, så den af os, der ikke er biologisk far, kan få frataget retten til hende, siger han.

Da parret i sin tid mødte op på Borgerservice med deres nyfødte datter på armen, havde de ingen problemer med at få hende registreret. Det skete med store smil og lykønskninger fra medarbejderen bag skranken, husker Thomas:

- Og vi er to mænd, så de vidste jo godt, at det nok ikke var en af os, der havde født hende.

Menneskerettighedsdomstol: Børn skal sikres to forældre

Thomas har ikke svaret på brevet fra kommunen.

Han ved godt, det ikke er en langtidsholdbar løsning at ignorere myndighederne, men han sætter nu sin lid til en ny udtalelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Den fastslår, at børn født af en rugemor hurtigst muligt skal sikres to forældre.

Og udtalelsen bør føre til en ændring af den danske praksis, vurderer eksperter.

- Jeg håber selvfølgelig, at det kommer til at betyde, at danske børn får lov til at få de forældre, som det fra begyndelsen har været meningen, de skulle have, siger Thomas.

Det samme håber Louise Traberg Smidt, der er næstformand i foreningen Dare, der arbejder for ligestilling for alle familiekonstellationer.

Hun er samtidig advokat for flere "rugeforældre", og hun fortæller, at Thomas ikke er den eneste, der har fået et ubehageligt brev fra kommunen.

- Man er blevet opmærksom på, om der kan være tale om et barn født af en rugemor, og nu er man begyndt at kigge tilbage og se, om der er sager, hvor man har overset problemstillingen, siger hun.

Gør myndighederne ikke bare deres arbejde og tjekker, om lovgivningen er blevet fulgt?

- Jo, men udtalelsen fra menneskerettighedsdomstolen giver anledning til at sige, at vi skal have rettet op på den praksis, siger Louise Traberg Smidt.

Det vides ikke, hvor mange forældrepar, der har fået en henvendelse fra kommunen. Det vides heller ikke, hvor mange danske børn, der kommer til verden ved hjælp af en rugemor, men eksperter vurderer, at der er tale om mellem 50 og 100 børn om året - og at tallet er stigende.

'Man diskriminerer både børn og forældre'

Når myndighederne ikke har sat spørgsmålstegn ved Thomas' og hans mands forældreskab til deres søn, skyldes det, at han blev registreret i en anden kommune, da han som nyfødt kom til Danmark fra USA. Og den kommune har altså - indtil videre - ikke henvendt sig til parret.

Dermed står søskendeparret, der er blevet født af den samme amerikanske rugemor med æg fra den samme ukendte ægdonor, til at få vidt forskellige retsstillinger i Danmark.

- Jeg synes, at man både diskriminerer børn og forældre, siger Thomas og tilføjer:

- Det handler om, at vores datter skal have de samme rettigheder, som alle andre børn i Danmark har. Så kan man være uenig i den måde, vi har valgt at få hende på, men det er en helt anden diskussion.

Ankestyrelsen, som er øverste administrative myndighed på området, er i gang med at vurdere, om udtalelsen fra menneskerettighedsdomstolen giver anledning til at overveje en praksisændring herhjemme.

Det mener en række partier på Christiansborg bør ske - men de er ikke enige om, hvordan det konkret skal ske.

Facebook
Twitter