Forening: Stemmeret til handicappede er både en sejr for den enkelte og demokratiet

Regeringen åbner for stemmeret til personer under værgemål.

I dag er cirka 1.900 personer under værgemål frataget den såkaldte retlige handleevne – og dermed også frataget stemmeretten til folketingsvalg og folkeafstemninger. Det vil regeringen lave om på ved at ændre værgemålsloven. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Det er både en demokratisk sejr for hele samfundet og en stor symbolsk sejr for den enkelte dansker, der trods sit værgemål kan få lov til at stemme til folketingsvalg.

Sådan lyder reaktionen fra flere sider, efter regeringen med et nyt lovforslag åbner op for at lade personer, der i dag er umyndiggjorte, få mulighed for at sætte deres kryds ved folketingsvalg.

- Vi er meget taknemmelige over, at man har lyttet til kritikken af, at det ikke er rimeligt, at vi i et moderne demokrati har en gruppe mennesker, der ikke har stemmeret, siger Thomas Gruber, der er leder af politik og kommunikation i LEV, landsforeningen for mennesker med udviklingshæmning.

- Det har kæmpestor betydning. Det er et symbol på, at man er en ligeværdig borger i et demokratisk samfund – også selvom man har et handicap, der betyder, at man har brug for et værgemål, tilføjer han.

Hos Institut for Menneskerettigheder er ligebehandlingschef Maria Ventegodt også "rigtig, rigtig, rigtig glad":

- Det har efter vores mening været en krænkelse af menneskerettighederne, at de her mennesker ikke har kunnet få lov til at stemme, og derfor hilser vi det her lovforslag meget velkomment.

- Det er en sejr for demokratiet, hvis vi får sikret, at folk ikke længere får frataget deres stemmeret, bare fordi de har brug for hjælp til at styre deres økonomi, siger hun.

Landsforening: Langt de fleste vil få stemmeret

Konkret lægger regeringen op til, at det fremover vil være muligt for personer under værgemål at få frataget den såkaldte retlige handleevne delvist i stedet for fuldkomment.

Når man har fået frataget den retlige handleevne, kan man ikke gyldigt indgå aftaler eller råde over sin egen formue. Det skal beskytte den umyndiggjorte mod at foretage uheldige forpligtende handlinger - men det betyder samtidig, at man ikke kan stemme til folketingsvalg, fordi grundloven fastslår, at umyndiggjorte ikke har valgret.

Men hvis man ikke fratages den retlige handleevne fuldkomment, men kun delvist, vil man efter Justitsministeriets opfattelse ikke være umyndiggjort i grundlovens forstand - og derfor have stemmeret til folketingsvalg.

I dag har cirka 1.900 personer fået frataget den retlige handleevne.

Thomas Gruber fra landsforeningen LEV vurderer, at langt de fleste af de 1.900 personer vil få mulighed for at kunne deltage i demokratiet:

- Der er utroligt få mennesker, der har behov for en fuldkommen fratagelse af den retlige handleevne – hvis der overhovedet er nogen. Så derfor tror jeg, at det her lovforslag vil løse problemet for langt, langt de fleste, om ikke alle, siger han.

Grundloven har spændt ben

En lovændring gjorde det i 2016 muligt, at personer under økonomisk værgemål kan stemme ved valg til kommuner, regionsråd og Europa-Parlamentet. Men grundloven spænder ben for, at umyndiggjorte kan sætte deres kryds ved folketingsvalg.

Tilbage i januar afgjorde Højesteret, at det er i orden, at umyndiggjorte ikke må stemme ved folketingsvalg. Fire psykisk handicappede havde lagt sag an mod staten, fordi de ikke måtte stemme ved folketingsvalg.

Men Højesteret vurderede, at det ikke var i strid med hverken grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN's Handicapkonvention, at de fire personer blev nægtet adgang til at stemme ved folketingsvalget i 2015.

Institut for Menneskerettigheder var uenig med højesteretsdommen.

- Vi var rigtig kede af, at Højesteret mente, at det var i overensstemmelse med menneskerettighederne, at de her mennesker fik frataget deres ret til at stemme. Nu skrider regeringen til handling, og på den måde sikrer den en mere nutidig demokratiforståelse, siger Maria Ventegodt.

Det er Grundlovens § 29, der fastslår, at "valgret har enhver, medmindre vedkommende er umyndiggjort".

I den bedste af alle verdener blev den paragraf sløjet, mener Thomas Gruber. Men han erkender, at en tidskrævende og kompliceret grundlovsændring ikke er realistisk lige foreløbig - og derfor er regeringens lovforslag den næstbedste løsning i hans optik:

- Modellen med at ændre i værgeloven er nok den eneste realistiske måde at gøre det på, for alternativet er at ændre i grundloven, og det er ikke særligt realistisk, siger han.

Regeringen sender lovforslaget i høring i dag og forventer, at det kan træde i kraft til januar.

Facebook
Twitter