Forligspartier om regeringens skoleudspil: Faglighed er mere end bøger

Læring gennem bevægelse skal stadig være centralt i folkeskolen, lyder det fra flere partier.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterede regeringens udspil "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - Justeringer af folkeskolereformen" på Lillevang Skole i Allerød. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det er færre timer til den såkaldt understøttende undervisning, der får flere partier bag Folkeskolereformen til at rynke brynene ovenpå regeringens forslag til ændringer af lovteksten.

Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF melder sig klar til forhandlinger, men det sker med forbehold.

For regeringens forslag om at korte skoledagene og skrue op for timer i naturfag kommer til at koste nogle af de timer, som skulle kombinere faglig læring med bevægelse, socialt samvær og praktiske erfaringer.

- Vi vil holde fast i, at man altså godt kan lære noget af at komme i skoven, hvis det er forberedt ordentligt. Det skal selvfølgelig ikke være spildtid, men al undervisning behøver altså ikke foregå i et klasselokale, lyder reaktionen fra vikarierende undervisningsordfører i Socialdemokratiet Mattias Tesfaye.

Den tidligere regeringspartner, Radikale Venstre, er på samme linje.

- Det er meget vigtigt, at børnene har en varieret skoledag, at der er bevægelse i løbet af den, og at de også kommer ud af skolen, så at de kan tage udgangspunkt i noget konkret fra omverdenen og ikke altid i en bog, siger partiets undervisningsordfører Marianne Jelved.

Tid til justeringer

Regeringens parlamentariske grundlag er ikke klar til at tage endelig stilling til ændringsforslagene.

- Jeg vil ikke begynde at skubbe noget op eller ned ad noget bræt. Jeg forbeholder mig retten til at få analyseret, hvad det har for konsekvenser, siger Jens Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

I den knapt fem år gamle aftale om folkeskolereformen lægger partierne op til en evaluering og justeringer af loven i 2020, men ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er det allerede nu tid til at justere de elementer, der ikke har virket efter hensigten.

Dét er ifølge regeringen blandt andet den understøttende undervisning, som skal supplere de traditionelle fag med læring gennem bevægelse på tværs af fag og klassetrin.

Bøger kan ikke erstatte bevægelse

Regeringen foreslår at sløjfe gennemsnitligt tre timers understøttende undervisning om ugen og veksle 1,2 af dem til fagundervisning.

Men den plan holder ikke, mener SF's undervisningsordfører Jacob Mark:

- Det, regeringen gør forkert, er, at den lægger op til, at noget af den tid, man gør skoledagen kortere med, den skal man bruge på flere fagtimer. Jeg vil give skolerne mere frihed, gøre skoledagen kortere – og til gengæld investere i flere timer med to voksne, siger han.

Heller ikke Mattias Tesfaye mener, at den understøttende undervisning, som var en grundpille i den store reform af folkeskolen, har været en fiasko.

- For os er der ikke nogen modsætning mellem at bevæge sig og have en stærk faglighed, siger han og uddyber:

- Nogle børn lærer bedst med røven til bænken. Det er også godt nok og en vigtig del af folkeskolen, men der er også børn, der har større behov for at komme ud og røre sig, og det skal også være en del af folkeskolen.

Facebook
Twitter