Formand i fokus: 'Pia Kjærsgaard forudså nærmest selv al balladen'

Ikke overraskende med blæst om Pia Kjærsgaard, siger analytiker. I går sendte hun barn ud af folketingssalen.

Erling Olsen, Ivar Hansen, Christian Mejdahl. Thor Pedersen og Mogens Lykketoft.

Det var ikke lige frem folketingsformænd, der skabte blæst om deres personer og endte i centrum af adskillige hårdtslående debatter.

Men så kom Pia Kjærsgaard til. Hun har alle dage været en politisk karakter, der får folk op af stolene, og den evne har hun båret med sig ind i jobbet som formand for Folketinget, konstaterer DR Nyheders politiske analytiker, Jens Ringberg.

Senest tirsdag eftermiddag, hvor hun bad om at få sendt den konservative Mette Abildgaards lille barn ud af folketingssalen.

Men Pia Kjærsgaard forudså faktisk selv, at der ville opstå ballade, allerede da hun blev valgt til den vigtige post.

- Det var kronen på en helt usædvanlig politisk karriere, da Pia Kjærsgaard blev formand for Folketinget, og hun var utroligt stolt. Men det var også lidt karakteristisk, at det skete, efter at der havde været politisk turbulens om hendes udnævnelse, og at flere partier valgte ikke at stemme for hende i 2015. Der har altid været blæst omkring Pia Kjærsgaard, siger han.

- Derfor er det heller ikke overraskende, at der undervejs har været ballade om hendes måde at varetage hvervet på. Hun forudså det nærmest selv, da hun blev valgt. Hun sagde 'jeg er Pia Kjærsgaard, og det kan og vil jeg ikke løbe fra', siger Jens Ringberg.

Nytænkende

Som formand for Folketinget har Pia Kjærsgaard været meget optaget af, at de formelle regler i Folketingets forretningsorden skal overholdes – altså at medlemmer siger hr. og fru for eksempel.

Nogle folketingsmedlemmer har syntes, at hun har været alt for striks, men det er fejlagtigt at tro, at Pia Kjærsgaard bare har villet bevare alt ved det gamle, fortæller Jens Ringberg.

- I hendes tid som formand er der blevet eksperimenteret med mødeformen. Det nyeste eksempel er de såkaldte partilederdebatter. Dertil kommer, at Pia Kjærsgaard har presset på for at få indført en ny form for undersøgelser, der skal afløse de store undersøgelseskommissioner.

- Her har Pia Kjærsgaard presset på for at få indført høringer i Folketinget. Dermed kan Pia Kjærsgaard komme til at sætte spor længe efter sin tid som folketingsformand, siger Jens Ringberg.

Ekspert: Hun bestemmer

På Aarhus Universitet sidder juraprofessor Jørgen Albæk Jensen, der har godt styr på de formelle regler, når det handler om ledelse af Folketinget, som i sidste ende er Pia Kjærsgaards arbejde.

Han vurderer ikke, at hun generelt afviger fra andre folketingsformænd.

- Jeg tror egentlig også, at hvis vi gravede tilbage, kan vi sagtens finde eksempler på andre formænd, der også har irettesat medlemmer, når de har sagt ting, som han eller hun ikke syntes, man burde sige, siger Jørgen Albæk Jensen.

Og gransker man Folketingets forretningsorden, som er reglerne for, hvad formanden må og skal, så er Pia Kjærsgaard i sin fulde ret til at bestemme over folketingsmedlemmerne.

- Her står, at formanden leder forhandlingerne i Tinget og sørger for opretholdelse af god orden og en værdig forhandlingsform. Og ethvert medlem har pligt til at underkaste sig formandens afgørelse angående ordenens opretholdelse.

- Så der er ingen tvivl om, at hun har myndigheden til at bestemme, hvordan forhandlingerne skal foregå. Om man så er enig eller uenig i de konkrete sager, er noget andet, siger Jørgen Albæk Jensen.

Mere aktiv på sociale medier

For nogle uger siden beskyldte Enhedslistens Pelle Dragsted Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth for at komme med racistiske udmeldinger i folketingssalen, og her brød Pia Kjærsgaard ind.

- Det dér vil jeg have mig frabedt. Det beskylder vi ikke hinanden for. Vi har en ordentlig tone, lød det fra hende.

Lige præcis i den konkrete sag afviger Pia Kjærsgaard måske en smule fra sine forgængere, lyder det fra Jørgen Albæk Jensen.

- Det, der skabte ballade om sagen med Pelle Dragsted, var vel især, at det kunne se ud, som som hun ville hjælpe et af sine egne partimedlemmer og omvendt var meget kritisk over for et af medlemmerne fra oppositionen.

- Og det er klart, at der kan opstå en mistanke om, at man prøver at gavne sine egne partifæller, og det er da en vigtig opgave for formanden ikke at få det ry på sig. Man skulle meget gerne være en samlende figur for hele Folketinget, siger juraprofessoren, der ikke har en opfattelse af, at Pia Kjærsgaard er en splittende figur.

- Jeg tror ikke, at der er en almindelig opfattelse af, at Pia Kjærsgaard skulle være særligt venlig eller imødekommende over for egne partifæller, siger Jørgen Albæk Jensen.

Efter episoden med Pelle Dragsted har Pia Kjærsgaard forsvaret sig i et indlæg i Berlingske.

- Jeg havde gjort det samme, uanset hvem der havde brugt det ord, skrev hun.

Det er ikke kun i folketingssalen, at Pia Kjærsgaard formår at sætte fokus på sin egen person. På det seneste er hun også blevet meget aktiv på Twitter, hvor hun blandt andet har været efter forretningskvinden Stine Bosse for at bruge ordet "fæste" i stedet for "fæstne":

Det fik blandt andet formanden for Ordblindeforeningen, Mogens Schmidt, til at kritisere Pia Kjærsgaard:

- Hun trækker debatten helt ned, hvor den slet ikke hører hjemme. Det ligner ikke noget at gå ind og påpege en stavefejl på den måde, som hun har gjort, sagde han til EB.dk.

Ifølge Dansk Sprognævn må man både bruge "fæste" og "fæstne".

Facebook
Twitter