Rettelse 23. november: Ved en fejl er Mikkel Bjørn ikke i tilstrækkelig grad blevet forelagt kritikken om, at hans praksis er i strid med almindelige retsstatsprincipper i hverken P1 Morgen eller i forbindelse med artiklen. DR beklager.

Rettelse 19. november: Det bliver præciseret i rettelsen i toppen af artiklen, at DR havde misforstået Eva Ersbøll, som ikke havde fået sine citater til citattjek.

Rettelse 17. november: Tidligere fremgik det af artiklen, at Mikkel Bjørns ageren er i strid med blandt andet almindelig forvaltningsret. Men det er nu slettet, da Eva Ersbøll siger, at forvaltningsloven ikke gælder for indfødsretssagsbehandlingen. Derudover er to af Eva Ersbølls citater blevet ændret.

Er det okay, at en folketingspolitiker tjekker statsborgerskabsansøgeres Facebook-profiler, for derefter at sætte spørgsmålstegn ved, om de nu også er berettiget til at få et dansk statsborgerskab?

Der er præcis, hvad Dansk Folkepartis indfødsretsordfører og formand for Folketingets indfødsretsudvalg, Mikkel Bjørn, har gjort.

Ifølge grundloven kan et dansk statsborgerskab kun gives ved lov. To gange årligt bliver der fremstillet et lovforslag med en lang række navne.

Og i den igangværende behandling har Mikkel Bjørn stillet hele 53 spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), hvor han 27 gange nævner ansøgere med deres fulde navn.

12 gange henviser han til ansøgernes Facebook-profiler.

For eksempel har han spurgt, om ministeren vil kommentere på, at en ansøger på sin Facebook-profil lagde et billede af det palæstinensiske flag med teksten ”Free Palestine” og et sort profilbillede med teksten ”Go dark for Gaza” op.

Han fremhæver, at billederne er lagt op kort efter Hamas' terrorangreb på Israel.

Og så vil han have, at ministeren garanterer, at den pågældende ansøger ikke sympatiserer med Hamas.

- Det er imod almindelige retsstatsprincipper. Så det er i hvert fald problematisk og meget usædvanligt, siger Eva Ersbøll, seniorforsker emerita på Institut for Menneskerettigheder til P1 Morgen.

Handler om palæstinensisk støtte

Mikkel Bjørn fortæller, at han bruger meget tid på at undersøge dem, der tildeles dansk statsborgerskab, for at sikre sig, at det er mennesker, der "fortjener" et dansk statsborgerskab og "abonnerer på danske værdier".

Flere af de spørgsmål, som han har stillet ministeren, hvor han henviser til en Facebook-profil, handler om palæstinensisk støtte.

Du spørger ministeren, om han finder det yderst betænkeligt, at en ansøger til et dansk statsborgerskab tilføjer et billede af et palæstinensisk flag. Hvorfor spørger du om det?

- Hvis det er noget, der er sket lige efter terrorangrebet mod Israel, kan det forekomme en anelse underligt, at man tilføjer et palæstinensisk flag på sin Facebook-profil, siger han og fortsætter:

- Det kan jo godt signalere, at man har sympatier (med Hamas, red.).

Man kunne jo sympatisere med lokalbefolkningen i Gaza, som bliver bombarderet. Er det et problem?

- Nej, det er ikke et problem. Men det er derfor, vi er nysgerrige på, om ministeren har talt med de her mennesker. Ved han noget om, hvilke sympatier de har?

- Vi i Dansk Folkeparti har i mange år slået på tromme for, at vi har samtaler med alle ansøgere, så vi ikke giver statsborgskaber til mange tusind mennesker nærmest i blinde.

Ingen grund til at gå så langt

Ifølge Eva Ersbøll kommer det ikke til at få nogen betydning for, om personerne får statsborgerskab eller ej.

Og derfor synes hun ikke, det er rimeligt, at de bliver hængt ud på den måde med deres fulde navn.

- Ansøgerne er optaget på lovforslag om tildeling af indfødsret, fordi de enten opfylder alle krav, eller fordi et flertal i Folketinget i deres tilfælde har meddelt dispensation fra et eller flere krav. De relevante oplysninger, som optagelsen på lovforslag bygger på, er allerede indsamlet af ministeriets medarbejdere, siger hun.

- Det er irrelevant at undersøge forhold, som ikke har betydning for tildelingen af statsborgerskab – og det kan bidrage til en unødvendig udstilling af ansøgerne.

Men Mikkel Bjørn mener, at der er god grund til at gå de personer, der har ansøgt om statsborgerskab, grundigt efter i sømmene.

Derfor bruger han selv meget tid på for eksempel at tjekke deres Facebook-profiler, fortæller han.

- I dag er det en meget mere administrativ ting, hvor vi giver statsborgerskab til tusindvis af mennesker, vi ikke har indsigt i. Det er altså bare ikke det, der var tanken med grundloven, da grundlovens fædre skrev den, siger han.

- Essensen med grundloven er, at man giver dansk statsborgerskab til mennesker, hvor man har indsigt i, hvorfor man giver det, siger han.

Men der er ifølge Eva Ersbøll ingen grund til at gå så langt, som Mikkel Bjørn gør.

- Da 1953-grundloven blev vedtaget, havde lovforslagsbehandlingen af indfødsretssager, hvor ansøgerne opfyldte de almindelige krav, udviklet sig til en formalitet, og der var ingen offentlig drøftelse af ansøgernes forhold.

- Folketingets medlemmer havde indflydelse i forbindelse med fastsættelsen af de generelle krav. Det var den ordning, man med 1953-grundloven valgte at videreføre.

Uden ytringsfriheden er vi fortabt

På Mikkel Bjørns egen private Facebook-profil har han skrevet, at ”når det kommer til ytringsfrihed, så er det alt eller intet. Der er ikke noget midt i mellem. Uden den er vi fortabt”. Og det mener han helt bestemt gælder for alle.

Så hvis man har den ytring, at man er pro-palæstinensisk, og man vil ytre sig med et palæstinensisk flag, så står man på sin gode danske ret til at ytre lige præcis det?

- Fuldstændig rigtigt. Det gør man, siger Mikkel Bjørn.

- Men det, at man ytrer noget bestemt, er ikke ensbetydende med, at man dermed ikke også potentielt diskvalificerer sig selv til at få et dansk statsborgerskab. De to ting har nemlig ikke noget med hinanden at gøre. Man kan jo også bruge sin ytringsfrihed til at hylde terrorangrebet den 7. oktober, men det gør jo ikke, at man er en god dansker.

Men der findes jo grænser. Og det er ulovligt. Men det er ikke ulovligt at poste et flag.

- Nej, det er ikke ulovligt. Men derfor kan det godt diskvalificere en til at være en god kandidat til at få et dansk statsborgerskab.

Burde vide han ikke får svar

Sidst, der var en behandling af ”forslag til lov om indfødsrets meddelelse”- som loven, der giver statsborgerskab, så mundret hedder, blev der stillet i alt 38 spørgsmål.

32 af dem kom fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

Også her blev der spurgt ind til Facebook-profiler. Men ministeren afviste at kommentere på konkrete sager.

- Jeg vil også gerne slå fast, at tildeling af statsborgerskab til udlændinge er en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Det er ikke noget, man har krav på. Hvis man har fået dansk statsborgerskab, skal man selvfølgelig også opføre sig ordentligt og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, skrev Kaare Dybvad Bek i et svar til Messerschmidt.

Derfor burde Mikkel Bjørn også vide, at han ikke får svar på sine spørgsmål, siger Eva Ersbøll.

- Det vil jo blive en vilkårlig sagsbehandling, hvis man skulle vurdere ud fra en Facebook-profil, fordi man måske finder noget på nogen og ingenting på andre, siger hun.

Du kan høre hele interviewet med Mikkel Bjørn i anden time af dagens P1 Morgen her: