Forskellen mellem top og bund vokser i uddannelsessystemet

Der bliver i fremtiden både flere akademikere og ufaglærte. Ekspert er bekymret for øget polarisering i samfundet.

(Foto: Grafik Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

Det vil i fremtiden vælte ud fra landets universiteter med unge, der får sig en lang videregående uddannelse, mens gruppen af ufaglærte til gengæld ventes at vokse mere end hidtil antaget.

I mere end 20 år har skiftende regeringer haft et mål om, at højst fem procent af en ungdomsårgang ender som ufaglærte, men efter flere år med en positiv udvikling på den front, går det nu i den forkerte retning.

Om 25 år ventes der således at være godt syv procent ufaglærte i en årgang, og tendensen går dermed i den forkerte retning sammenlignet med forventningerne fra de seneste år.

Hvis man skruer lidt ned for det lange lys og kun kigger 10 år frem i tiden, så ventes andelen af ufaglærte i en ungdomsårgang, at være næsten dobbelt så stor.

- Det er desværre ingen overraskelse overhovedet, siger Noemi Katznelson, som er leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

Til gengæld kom de danske politikere allerede for fem år siden i mål med en anden årelang målsætning om, at mere end 25 procent af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse. De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at 28,2 procent af en årgang ventes at have fået en sådan uddannelse, hvis vi kigger 25 år frem i tiden.

Frygt for øget polarisering

Noemi Katznelson bider mærke i tendensen med, at det på den ene side buldrer af sted i toppen af uddannelsesspektret, hvor over 25 procent af en årgang ventes at tage en akademisk uddannelse, mens der i den anden ende af spektret ikke ventes at blive færre ufaglærte. Tværtimod.

- Det er nogle tal, der fortæller historien om, hvordan vi flytter os i toppen, og hvordan de unge, der har svært ved at følge med, slæber efter, siger Noemi Katznelson.

- Det kan man frygte vil bidrage til en øget polarisering af vores unge, og at der bliver og allerede er kolossale forskelle på, hvad unge kan og hvilke uddannelsesniveau de ender med at få, siger hun.

I en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) konstateres det ligeledes, at det i de senere år er begyndt at gå i den forkerte retning med antallet af forventede ufaglærte i en ungdomsårgang.

Mangel på vækst og velstand

Siden finanskrisen i 00’erne gik det ellers længe i den rigtige retning, men den kurve er nu knækket, lyder det.

- Der er flere ting, der gør, at det ikke ser lige så rosenrødt ud, som det gjorde for nogle år siden. For det første er der en massiv mangel på praktikpladser, som gør det sværere at fuldføre en erhvervsuddannelse nu end før i tiden, siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE.

- For det andet er der også nogle unge, som qua krisen startede på en uddannelse, de måske ikke har haft kvalifikationerne til at fuldføre. De ting gør altså, at den medvind, man har haft siden krisen, er ved at forstumme lidt, siger hun.

Det kan ifølge Mie Dalskov Pihl få store konsekvenser. Ikke blot for den enkelte unge, som i fremtiden risikerer at stå uden anden uddannelse end en eksamen fra 9. klasse, men også for resten af samfundet.

- For Danmark kommer det også til at betyde mangel på vækst og velstand, fordi vi har nogle unge mennesker, som vi ligesom skyder af igennem arbejdslivet helt uden kvalifikationer til at bestride forskellige typer jobs, siger hun.

Facebook
Twitter