Forsker: Danmark læser konventioner som virksomheder læser skatteloven

Bekymring om brud på menneskeretskonventionen preller i stigende grad af på mange politikere, lyder det fra forskningschef.

En række eksperter mener, at det vil være i strid med menneskerettighederne, hvis flygtninge med midlertidigt beskyttelsesbehov skal vente tre år på familiesammenføring, sådan som regeringen har foreslået. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Regeringen erkendte tidligere på ugen, at den bevæger sig helt ude på kanten, når den har tænkt sig at lade flygtninge med midlertidigt beskyttelsesbehov vente tre år på familiesammenføring.

Det kom faktisk så langt som til, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke kunne svare klart på, om hun var blevet advaret af embedsmænd om, at forslaget var i strid med konventionerne - som en række eksperter allerede har konkluderet.

Støjberg svarede, at forslaget ville medføre en "proces-risiko", og den er hun villig til at løbe, fordi det ifølge hende er så afgørende at få strammet reglerne om familiesammenføring i en tid med massivt flygtningepres på de danske grænser.

Forsøger at finde smuthuller

Når regeringen går så langt, som den gør, er det et udtryk for, at konventionerne i stigende grad ikke er noget, man forsøger at overholde, men at omgå, lyder det fra Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef hos Institut for Menneskerettigheder.

- Man forsøger at finde de smuthuller, man kan for at undgå at leve op til konventionerne. Mange stater læser konventioner, som store virksomheder læser skattelovgivningen, siger han.

Forskningschefen vurderer, at det sker, fordi politikerne har et behov for at forsøge at tilbageerobre noget politisk magt og handlerum.

Når et modtagerland konstaterer, at en asylansøger er flygtning, betegner man personen som ”anerkendt flygtning”. Det betyder, at personen har bestemte sociale og økonomiske rettigheder. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

- Det er helt tydeligt, at der er nogle områder, hvor man føler sig presset. Det drejer sig om grænseoverskridende kriminalitet, terror og sikkerhedstrusler, men særligt også udlændingepolitikken, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Farvel til konvention - farvel EU

Som reglerne er nu, kan flygtninge med midlertidigt beskyttelsesbehov først få familien til Danmark efter et år.

Da den ventetid blev indført sidste efterår, oplyste daværende justitsminister og nuværende S-formand Mette Frederiksen, at det var de strammest mulige regler inden for konventionerne.

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen vil tre års ventetid på familiesammenføring med al sandsynlighed medføre, at Danmark bryder konventionerne, selvom Inger Støjberg siger det modsatte.

- Det er der en meget reel risiko efter vores opfattelse, siger forskningschefen.

Dansk Folkeparti har med opbakning fra de konservative og Liberal Alliance opfordret regeringen til at tage et opgør med konventionerne, når Danmark overtager formandskabet for ministerkomiteen i 2017.

Det vil dog reelt betyde, at Danmark også samtidig vil være nødt til at sige farvel til sit EU-medlemsskab, understreger Thomas Gammeltoft-Hansen.