Forsker: Karakterkrav kan skade integrationen

Et karakterkrav i gymnasiet vil ramme hver fjerde indvandrer på en videregående uddannelse, og det kan blive skadeligt, mener seniorforsker ved SFI Anika Liversage.

Dansk Gymnasielevers Sammenslutning er imod karakterkravet. Her til en demonstrations på Christiansborg Slotsplads. (Foto: Emil Hougaard © Scanpix)

Man skal være klar over, at den kommende gymnasiereform kan komme til at have store konsekvenser for unge indvandrere og efterkommere.

Sådan lyder det fra seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for velfærd, SFI, Anika Liversage, efter nye tal viser, at hver fjerde indvandrer på en videregående uddannelse ville være faldet for det karakterkrav til gymnasiet, som flere partier ønsker at indføre. Til sammenligning er det kun hver 13. etnisk dansker.

- I det omfang, at reformen betyder, at de (indvandrere og efterkommer red.) ikke bliver lige så godt uddannet, som de ellers ville være blevet, så er det ikke godt for integrationen, fordi uddannelse netop er noget af det, der skal til for at få et selvforsørgende og udmærket liv i Danmark på den lange bane, siger hun.

Blå blok ønsker karakterkrav

En studentereksamen er et krav til langt de fleste videregående uddannelser, men som led i de igangværende forhandlinger om en ny gymnasiereform ønsker alle partier i blå blok som minimum at indføre et adgangskrav til gymnasiet på mindst fire i dansk og matematik.

Regeringspartiet Venstre begrunder det blandt andet med, at man forventer, at folkeskoleelever vil gøre en større indsats, hvis de ved, de skal leve op til et karakterkrav. Men Anika Liversage mener, det er vanskeligt at forudsige, hvad et karakterkrav vil gøre.

- Vi ved ikke, hvordan de unge reagerer på det her, men vi må formode, at det har en langt større effekt hos minoriteterne, siger Anika Liversage, der understreger uddannelsens betydning for indvandrere:

- Det betyder vældigt meget. Hvis vi ser på dem med etnisk minoritetsbaggrund, der klarer sig godt i uddannelsessystemet i modsætning til dem, der ikke får nogen uddannelse, så kan man jo godt se, hvem der er i bedst beskæftigelse, hvem der får den bedste indtjening og så videre, siger hun.

Rammer socialt skævt

Tallene viser en stor forskel mellem indvandrere og danskere, hvor en langt større andel af indvandrere på videregående uddannelser ville være blevet ramt af et karakterkrav.

Og flere partier i oppositionen mener derfor, at det bekræfter deres kritik af, at et karakterkrav rammer social skævt.

- Det tror jeg, de kan have ret i, eftersom der er disse sociale forskelle mellem de to grupper, siger Anika Liversage.

- Og så skal man huske på, at mange af de her indvandrerfamilier har sociale problemer. Der er mange flere, der lever i fattigdom, og det er alt sammen noget, der udfordrer de her unge i meget højere grad, end det udfordrer sådan en pæn, ung dansk middelklasse-studerende, der har det hele med hjemmefra, siger hun.

Facebook
Twitter