Forsker: Klimastøtte til ørige på falsk grundlag

Maldiverne blev symbolet på klimakampen under klimatopmødet i København i 2009. Danmark har støttet øriget 55 millioner på falsk grundlag, siger forsker.

Maldiverne blev symbolet på klimakampen under klimatopmødet i København i 2009.

Kort efter gav blandt andre Lykke Friis, tidligere energi- og klimaminister penge til den lille ø-gruppe i det Indiske Ocean, efter at have set konsekvenserne med egne øjne.

Ingen klima fare på Maldiverne

Nu viser det sig, at ø-gruppen endnu ikke oplever klimaproblemer. Det hævder en dansk forsker:

- Effekten på Maldiverne har været nul. Hvis der overhovedet er sket noget er øerne blevet større, forklarer Nils Finn Munch-Petersen.

Han er seniorforsker ved Nordisk Institut for Asienforskning på Københavns Universitet.

Maldiverne viser ministre falske forandringer

Han forklarer, at koraløer som Maldiverne er dynamiske og ændrer sig hele tiden. Han forklarer samtidig, at de ændringer, som fik de danske ministre Lykke Friis og Søren Pind til at støtte landet med 55 millioner, er fup:

- Man viser en ø frem der blev ødelagt af Tsunamien - og fremlægger det som effekter af havstigningen. Der er til gengæld steder, hvor øerne vokser både 10 og 20 meter, men dem ser politikere fra hele verden ikke, forklarer Nils Finn Munch-Petersen.

Kender landet indefra

Han baserer sine udtalelser på undersøgelser foretaget af en gruppe internationale geofysikere på Maldiverne. Selv har han boet flere år på Maldiverne, taler sproget og har god kontakt til tidligere og nuværende ministre.

- Der er ingen tvivl om det her og på Maldiverne er man godt bekendt med havforholdene, forklarer forskeren.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter