Forsker: Ny integrationsydelse er langt ringere end SU

Det giver ikke mening når regeringen sammenligner den nye integrationsydelse for flygtninge med SU, lyder det fra forsker. For eksempel må flygtninge ikke tjene ekstra ved siden af.

Integrationsydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år. (Foto: Richard Sylvestersen/Scanpix 2014) (Foto: Richard Sylvestersen © Scanpix)

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har de seneste dage turneret med et budskab om, at Danmark sagtens kan være bekendt at tilbyde flygtninge en integrationsydelse på SU-niveau, når det er nogenlunde samme beløb, vores egne studerende får.

Men den sammenligning giver ikke rigtig mening. Studerende har nemlig en række muligheder for at øge deres indkomst betragteligt, som der ikke umiddelbart er lagt op til, at nytilkomne flygtninge kan, lyder det fra Torben Tranæs, forskningsdirektør i Socialforskningsinstituttet.

- En studerende må tjene omkring 11.000 kroner om måneden, før man bliver trukket i SU'en. Sådan som det er lagt op, må flygtninge ikke tjene noget. Hvis de gør, bliver det modregnet én til én. Så de kommer til at leve på en væsentligt lavere levefod, siger han.

Flere i beskæftigelse

Regeringen præsenterer i dag Folketinget for forslaget om den nye integrationsydelse for flygtninge. Ydelsen er lavere end den kontanthjælp, man kan få i øjeblikket, og ifølge regeringen skal det tilskynde personer, der kommer til landet, til at komme i arbejde.

Torben Tranæs har lavet undersøgelser af de ydelser, som VKO-regeringen indførte i 00'erne, og som er meget lig dem, som præsenteres for Folketingets i dag.

Erfaringerne viser, at det var med til at øge beskæftigelsen for de flygtninge, der kom i 00'erne.

- Der er flere, som kommer i beskæftigelse. Men der vil stadig være en stor gruppe - cirka halvdelen - som ikke kommer i beskæftigelse. Og de får så en meget lavere ydelse. Det vil sige, at de kommer til at leve i fattigdom. Den gruppe, der blev ramt hårdest, var de enlige. De fik de mest stramme budgetter, siger Torben Tranæs.

Hvad vil fattigdom sige i den her sammenhæng?

- Det dækker over, at man har meget få penge til at købe almindelige fornødenheder. Det er et spørgsmål, om overhovedet at få forsvarlig ernæring og leve sundhedsmæssigt forsvarligt. Man kunne se, at en familie med børn lige præcis kunne have råd til kernen i budgettet, hvis de fik klaret deres boligbehov relativt billigt, siger Torben Tranæs.

Støjberg: Vigtigst de er i sikkerhed

Integrationsminister Inger Støjberg har tidligere understreget, at det afgørende for hende er, at flygtninge "er i sikkerhed".

- Man skal bare lige tænke på, at når man kommer her til Danmark, så er der en række ting, man får med som opholdsvilkår. Det allervigtigste er, at når man kommer hertil, er man i sikkerhed. Derudover er der gratis lægehjælp, uddannelse, alle mulige ting, så ja, vi kan bestemt godt være os selv bekendt ved at give den samme ydelse som vores egne unge studerende får, siger Støjberg.

Integrationsydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år, og som ikke kan opnå status som vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten.

For eksempel vil enlige uden børn fremover modtage 5.945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden. Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.

Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på 1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2.

Facebook
Twitter