Forsker om ny skoleform: Forældre kvitter folkeskolen - så styrk den i stedet

Forskningschef mener, at ny skoleform vil sætte folkeskolen endnu mere under pres.

En ny skoleform vil skabe yderligere problemer for folkeskolen, vurderer forskningschef. Arkivfoto (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Det er en god idé at give skolerne mere frihed til at tilrettelægge og indrette skoledagen.

Men det er et forkert fokus at oprette en ny skoleform, for det vil bare ende med at skabe mere uro og sætte folkeskolen under et øget pres.

Det vurderer Andreas Rasch Christensen, der er forskningschef hos VIA University College, efter at undervisningsminister Merete Riisager (LA) i dag i Berlingske løfter sløret for, at regeringen med et kommende folkeskoleudspil vil oprette en fjerde skoleform.

- Man burde måske styrke selve folkeskolen i stedet for at oprette endnu en skoleform. Folkeskolen er i forvejen under et helt enormt pres, fordi der sker en stigende vandring mod privat- og friskoler, siger forskningschefen.

De nye skoler skal ifølge undervisningsministeren stadig være kommunalt finansieret. Det er nuværende folkeskoler, som kan søge om at komme med i en 10-årig forsøgsordning.

I forsøgsordningen skal skolerne i højere grad selv kunne tilrettelægge undervisningen og er ikke forpligtet til at have understøttende undervisning, lektiehjælp, faglig fordybelse og bevægelse.

Til gengæld skal eleverne stadig deltage i nationale test og obligatoriske prøver - lige som skolerne ikke kan afvise elever i distriktet, som privatskoler kan.

Overvej idéerne om frihed til folkeskolen

Muligheden for mere frihed i skolevæsenet får Andreas Rasch Christensen til at vende tommelfingeren opad.

Mere frihed til skolen er nemlig en nødvendighed, hvis folkeskolen fortsat skal kunne konkurrere med privat- og friskoler.

Regeringen rammer dog uden for skiven ved at oprette en helt ny skoleform, mener forskningschefen.

- Nogle af de positive tendenser i udspillet burde man overveje til folkeskolen, fordi det er meningen, at folkeskolen skal være folkets skole og dermed flertallets, siger Andreas Rasch Christensen.

Han frygter, at den nye skoleform vil svække folkeskolen yderligere og få endnu flere forældre til at flytte deres børn væk fra den traditionelle skoleform.

Hvis hans profeti holder stik, vil forældre i stigende grad sende deres børn i privat- eller friskole fra 0. klasse.

I 2007 var det godt 12 procent af børnene, der begyndte deres skoleliv i en privat- eller friskole. Det tal var sidste året steget til knap 17 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Og den udvikling kan nemt gå hen og fortsætte, vurderer Andreas Rasch Christensen fra VIA University College.

- Forældre vil i fremtiden i endnu højere grad vælge privat- og friskoler og den nye skoleform og måske i mindre udstrækning folkeskolen, siger han.

Ifølge Berlingske melder SF sig klar til at forhandle. Socialdemokratiet har ikke besluttet sig, mens Radikale Venstre er imod.

Ifølge Berlingske er DF også klar til at forhandle. Undervisningsordfører Alex Ahrendtsen siger dog til DR Nyheder, at de vil se forslaget før, at de tager stilling. Derfor kan han hverken give opbakning eller det modsatte.

Regeringens håb er, at selvstyrende skoler kan begynde ved skolestart 2019.

Artiklen er opdateret klokken 11.18: Ifølge Berlingske er der flertal for forslaget. Dansk Folkeparti siger dog til DR Nyheder, at de ikke vil beslutte sig, før de ser det endelige forslag. Hermed kan man ikke konkludere, at der umiddelbart er et flertal.

Facebook
Twitter