Forslag om lov til milliarder skal redde truede danske dyr

Miljøministeren kalder en bindende biodiversitetslov for 'spændende'.

Danmarks Naturfredningsforening ser et forbillede i regeringens klimalov, som forhandles nu og stiller mål om Danmarks reduktion af udledning af drivhusgasser. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Naturen skal skrives ind i lovbøgerne, så Danmark forpligter sig til at omlægge 30 procent af landets areal til natur, inden kalenderen skriver 2031.

Forslaget om en decideret lov på naturområdet kommer fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) i forbindelse med regeringens stort anlagte biodiversitetsmøde på Marienborg i dag.

Biodiversitetsloven, som den skal hedde, sætter bindende mål for Danmark og bliver umiddelbart mødt med åbent sind.

Interesseorganisationen for de danske landmænd, Landbrug og Fødevarer, er nemlig enig i behovet for bindende danske mål for biodiversitet, og miljøminister Lea Wermelin (S) er klar til at lytte til ønsker om både lov og målsætninger.

- Helt grundlæggende er den vigtigste opgave lige nu at vende naturens tilbagegang til fremgang og sikre, at de over 2.000 arter, som er truet af udryddelse, får en hjælpende hånd og stadig har mulighed for at være i Danmark, siger præsident for DN Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Så det er helt afgørende, at politikerne forpligter sig til mål for naturen. Forpligter sig til, præcis hvor meget areal i Danmark, der skal være helhjertet disponeret til natur. Det skal sikres med en biodiversitetslov.

Regeringen vil lave en biodiversitetspakke

Mødet på Marienborg bliver startskuddet til regeringens arbejde frem mod en 'natur- og biodiversitetspakke', som Socialdemokratiet inden valget annoncerede, de ville lave.

Ifølge miljøminister Lea Wermelin skal der handles nu, da Danmark står midt i en 'naturkrise'.

- Vi er reelt interesseret i en ny proces for, hvordan vi kan lave en langsigtet plan for Danmarks natur. Selvom rapporter siger, det ser sort ud, så siger de også, at det er muligt at sætte en ny, grøn kurs.

Derfor afviser hun heller ikke forslaget fra Danmarks Naturfredningsforening:

- Det lover godt for fremtiden, når organisationerne har konkrete idéer og ønsker til arbejdet, der skal igang. Jeg synes, at tanken om en biodiversitetslov og konkrete målsætninger er spændende tanker.

Efter planen skal biodiversitetspakken forhandles færdig i efteråret 2020, men inden første spadestik i morgen vil ministeren ikke lægge sig fast på, hvad succeskriteriet for pakkens indhold skal være.

'Én milliard til at starte med'

Hvis DN's mål skal indfries, skal der blandt andet udtages landbrugsjord til ren natur. I dag består Danmark af 0,4 procent ren, uforstyrret natur, men i biodiversitetsloven skal det tal op på 20 procent i 2030 - mens 10 procent skal bestå af landbrugsjord, hvor naturen bliver tilgodeset.

Jordudtagning betyder, at man køber eller lejer jord hos en lodsejer og lader naturen overtage.

DN-præsident Maria Reumert Gjerding erkender, at det bliver dyrt og vil koste en milliard kroner som udgangspunkt at udtage 100.000 hektar landbrugsjord til naturzone. Det svarer knap til Falster og Bornholm lagt sammen.

Det skræmmer dog ikke Landbrug og Fødevarer, der kritiserer regeringens manglende handling:

- Vi er enige i, at en milliard til at starte med, til jordudtagning, ville være rigtig fint, så man kan få gang i det. For vi har travlt. Det kan ikke hjælpe, at man venter flere år, siger viceformand Lone Andersen og understreger, at det haster:

- Det undrer mig, at der i Miljøministeriet har været mangel på handling, og derfor vil vi gerne hjælpe med at komme i gang, for vi kan jo kun være interesseret i, at vi bevarer noget af vores unikke natur. Men politikerne skal prioritere det, og det skal de ikke bare gøre ved at sige det - de skal også sætte penge af til det, siger Lone Andersen.

'Vi skal være realistiske'

Selvom der ikke er nogen tvivl om, at miljøministeren ønsker at sikre flere arters overlevelse, så er der en anderledes tøven, når det kommer til finansieringen.

- Vi er nødt til at være realistiske. Vi har selvfølgelig ikke uanede midler (...) Vi har ikke lagt os fast på, hvor meget det skal koste. Nu starter vi i første omgang arbejdet op, for vi ønsker at tage fat på den naturkrise, vi har. Vi skal vende udviklingen, siger Lea Wermelin.

I foråret foreslog Socialdemokratiet i sit udspil 'Danmark skal igen være en grøn stormagt' at øge mængden af urørt skov til 75.000 hektar.