Du, der læser denne artikel, vil med stor sandsynlighed have en holdning til Muhammed-krisen. Særligt diskussionen om tegningerne af profeten Muhammed kan bringe sindene i kog både i stuerne og også på Christiansborg.

Derfor er bølgerne også gået højt i Folketingssalen i dag, hvor politikerne i hele tre timer og tyve minutter og med følelserne uden på tøjet diskuterede et forslag om at gøre Muhammed-krisen til en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen og lave statsligt undervisningsmateriale, som lærerne kan vælge at bruge.

Med forslaget vil SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti gøre Muhammed-krisen til en del af den historiekanon, som folkeskoleelever skal igennem i løbet af skoletiden.

Derudover vil partierne sikre, at der bliver lavet opdaterede beredskabsplaner for sikkerheden i skolerne, hvis der skulle opstå en konflikt i forbindelse med undervisningen i emnet.

Ifølge SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark, er formålet med forslaget at sikre, at alle bliver undervist i krisen og at stille sig bag lærerne, så det ikke er op til den enkelte lærer at have valgt at undervise i krisen.

- Mit indtryk er, at det skaber usikkerhed og rum til konflikt, fordi eleverne i dag kan sige, at vi behøver slet ikke undervise i det her. Jeg vil ikke modtage undervisning i det her emne, fordi det handler om Muhammed.

- Der vil jeg gerne være på lærernes side og fra politisk hold sende et signal om, at det her tema er så vigtigt i nyere dansk samfundshistorie, at det skal man omkring. Det skal man ikke diskutere med lærerne, siger han.

Tegninger ikke obligatoriske

Idéen om at gøre undervisning i Muhammed-krisen obligatorisk dukkede op i kølvandet på mordet på den franske skolelærer Samuel Paty i 2020. Paty blev dræbt, efter han havde vist Muhammed-tegningerne i sin undervisning.

En måned senere viste en rundspørge i Information blandt 379 folkeskolelærere, at omkring en tredjedel ville være bekymrede over at vise tegningerne i undervisningen.

Selve Muhammed-tegningerne skal dog ifølge forslaget ikke nødvendigvis være en del af undervisningen. Det vil være op til den enkelte lærer, om man vil vise tegningerne.

- I dag er der ikke særlig meget godt undervisningsmateriale i Muhammed-krisen. Måske fordi nogle private aktører vurderer, at det kan være lidt ømtåleligt at gå ind i. Og vi har en undervisningsportal, der er finansieret af staten, og der foreslår vi at lave noget fedt materiale, som lærerne kan bruge, hvis de ønsker det, siger Jacob Mark.

Skal tegningerne så være med i det materiale?

- Det synes jeg ikke, jeg som politiker skal blande mig i. Det har jeg faktisk ikke tænkt over, før du spørger om det... Men jeg har en aversion mod politikere, der skal gå ind og blande sig i præcis hvilket indhold, der skal være i undervisningsforløb.

Men når I vil bestemme, at der skal undervises i Muhammed-krisen, så har I vel indflydelse på, hvordan undervisningsmaterialet bliver udarbejdet?

- Det er klart, at politikerne skal sætte de overordnede mål og rammer for folkeskolen. Og vi kan være med til at sige, at de her temaer er vigtige at komme ind over.

- Jeg mener faktisk, det skal laves i samarbejde med skolens parter, men jeg mener ikke, jeg ville have tid til mit folketingsarbejde, hvis jeg skulle sidde og udvælge, hvilket materiale man skal bruge, siger han.

Skyldes frygt

Allerede i morges skrev SF-formanden på sin Facebook-profil, at forslaget ville blive stemt ned, fordi partierne er bange.

- Men lad os så i det mindste være ærlige om, hvorfor forslaget ikke kan finde flertal. Årsagen er frygt. Frygt for visse muslimers vrede og raseri. Frygt for islamistisk terror, skrev hun.

Nogle timer senere, efter diskussionen i Folketingssalen, stod det klart, at hun ville få ret i forslagets skæbne: Forslaget bliver ikke til virkelighed.

For SVM-regeringen vil ikke være med til det, og da den har flertal, er der ikke meget at komme efter.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) afviste forslaget med en anden begrundelse - nemlig at det ikke løser problemet.

- I stedet risikerer det at sætte lærerne i en usikker situation uden et valg. Er vi virkelig interesserede i det? Kan vi tillade os at forlange, at de skal gøre noget, de ikke er trygge ved eller har lyst til?

- Det synes jeg ikke, vi kan. Man kan være modig på sine egne veje, men ikke på andres, lød det fra ministeren.

Afvisningen af forslaget fik en hård medfart af partierne bag. Blandt andet kaldte Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn det "kujoneri".

Mattias Tesfaye har i stedet sat gang i en kortlægning af problemets omfang.

Det ene af regeringspartierne, Venstre, bakkede ellers helhjertet op om forslaget inden valget, hvor der var flertal for forslaget. Men partiet har nu skiftet holdning.

Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, ville i dag ikke stille op til interview og forklare hvorfor.

I salen sagde hun dog, at forslagets præmis om, at det vil gøre det mindre risikabelt for lærerne, er forkert.

- Selvom intentionen er rigtig, så er præmissen forkert. Vurderingen er, at forslaget ikke fjerner risikoen fra den enkelte lærer. Den melding kommer fra de mennesker, der arbejder med at holde vores samfund, institutioner og lærere sikre. Derfor kan Venstre ikke støtte forslaget, lød det.

Det er ikke første gang, at et eller flere partier tager forslaget op. SF forsøgte også i 2021 at få uarbejdet statsligt undervisningsmateriale om Muhammed-krisen, og også Dansk Folkeparti har foreslået at gøre undervisning både i krisen og i tegningerne obligatorisk.

Forslag som dengang blev hældt af brættet af Dansk Lærerforening.