Forslag til milliarder fløj gennem luften: Sådan gik det med kravene til finansloven

Nogle krav blev indfriet helt, andre delvist og så er der dem, der aldrig blev til noget. Få overblikket her.

Finansminister Nicolai Wammen præsenterede aftalen i aftes. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Udgifter for over 36 milliarder kroner.

Det var, hvad regeringens støttepartier SF, Radikale og Enhedslisten tilsammen mødte op med af udgiftskrævende forslag, da finanslovsforhandlinger blev skudt i gang den 7. oktober.

Her små to måneder – og utallige forhandlinger i Finansministeriet og en aftale senere - kan man gøre regnskabet op.

Vi har set på nogle af de tre partiers hovedkrav og giver her en status på, hvordan det gik med at få forslagene igennem.

Radikale

Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard før et forhandlingsmøde. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Krav: En afgift på 250 kroner for hvert ton CO2, som fly, der letter fra Danmark, udleder.

Sådan lød det: - Klimaet er en af vores hovedmærkesager, og det vil til finanslovsforhandlingerne være et af vores allervigtigste krav, at man får taget fat på flytransporten, får gjort den grøn og ikke mindst får fundet nogle penge til alt det, vi går og snakker om.

Ida Auken, klimaordfører, til TV2

Sådan gik det: Der kommer ikke nogen flyafgift i denne omgang.

---- ---- ---- ----

Krav: Annullering af regeringens planlagte besparelser på uddannelse i form af at fjerne uddannelsesloft og fastholde taxameterløft. En fjernelse af uddannelsesloftet koster 300 mio. kr., mens en fastholdelse af taxameterløftet koster 303 mio. kr. En fjernelse af taxameterløftet ville betyde besparelser på de humanistiske og samfundsvidenskablige uddannelser.

Sådan lød det: Vil I støtte en finanslov, hvor der ikke bliver investeret mere i uddannelse end det, regeringen lægger op til? - Det har jeg meget svært ved at forestille mig.

Finansordfører Sofie Carsten Nielsen, til Berlingske.

Sådan gik det: Loftet fjernes med virkning fra den 1. juli 2020. Det koster 70 millioner kroner i 2020. Der bliver afsat 290 millioner kroner i 2021. Taxameterløftet bliver videreført de næste tre år. Det koster lidt over 300 millioner kroner om året.

---- ---- ---- ----

Krav: En milliard til at udtage landbrugsjord. Lavtliggende og sårbare landbrugsjorde skal udtages først.

Sådan lød det: - Vi kan ikke gå og vente på, at vi først skal have en klimalov og en klimahandlingsplan. Derfor vil vi sætte en milliard af allerede næste år til at få købt jorde op og udtage dem.

Ida Auken, klimaordfører, til TV 2.

Sådan gik det: Der blev afsat 200 millioner kroner i 2020 og i årene frem mod 2030. Over en periode på 10 år er der altså afsat to milliarder kroner.

SF

Lisbeth Bech Poulsen, Pia Olsen Dyhr og Jacob Mark har været SF's hold til forhandlingerne. (Foto: Ida Guldbaek Arentsen © Scanpix)

Krav: Minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, så der højst må være tre børn per voksen i vuggestuen og seks børn per voksen i børnehaven. Første skridt skal tages fra 2020 og være fuldt indfaset i 2025. Kravet skal gælde for hver enkelt vuggestue og børnehave

Sådan lød det: - Vi risikerer, at det bare ser pænt ud på papiret, men at det reelt står rigtig grelt til i nogle institutioner, hvis vi kun forpligter kommunerne på et gennemsnitligt niveau.

Pia Olsen Dyhr, formand, til Berlingske

Sådan gik det: Det er aftalt at indføre minimumsnormeringer fra 2020, som skal være fuldt indfaset i 2025. Men det afgørende konfliktpunkt - om det skal opgøres som et gennemsnit af de enkelte kommuners daginstitutioner eller gælde for hver enkelt vuggestue og børnehave, som SF har krævet - er udskudt til forhandlinger i foråret.

---- ---- ---- ----

Krav: Et økonomisk løft af folkeskolen og investeringer i uddannelserne.

Sådan lød det: - Det er ikke nok bare at stoppe blødningen. Vi skal investere i uddannelserne og i de unge mennesker - for uddannelse gør fri.

Jacob Mark, gruppeformand, til Politiken

Sådan gik det: Finansloven giver flere penge til folkeskolen. Der er afsat 275 millioner kroner i 2020, 400 millioner kroner i 2021, 550 millioner kroner i 2022 og 807 millioner kroner i 2023.

---- ---- ---- ----

Krav: En milliard kroner til klimaindsatsen i 2020 - herunder udtagning af den mest klimabelastende landbrugsjord, lavere elvarmeafgift og udfasning af fossile brændstoffer i industrien.

Sådan lød det: - Jeg glæder mig helt vildt til, at vi får en stærk naturpolitik, og til at vi bliver et foregangsland på klimaområdet.

Pia Olsen Dyhr, formand, til Politiken

Sådan gik det: Der blev afsat 200 millioner kroner til udtagning af landbrugsjord. Elvarmeafgift kom ikke med i aftalen, ligesom der heller ikke står noget om udfasning af fossile brændstoffer i industrien.

Enhedslisten

Pernille Skipper har blandt andet været ledsaget af gruppeformand Jakob Sølvhøj under forhandlingerne. Sølvhøj har været partiets ekspert i minimumsnormeringer. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Krav: Billetter i tog, busser og metro skal være 30 procent billigere. Det vil koste tre milliarder kroner.

Sådan lød det: - Man skal aldrig komme med ultimative krav i politik. Det lærer man hurtigt. Men jeg vil sige det sådan, at det skal kunne mærkes. Det går ikke, at man bare får en lille bitte reduktion, og at det stadig er alt for dyrt, når man pendler frem og tilbage.

Pernille Skipper, politisk ordfører, til Ritzau.

Sådan gik det: Der bliver afsat 98,7 millioner kroner til takstnedsættelser i 2020 og altså langt fra de tre milliarder, som Enhedslisten krævede.

---- ---- ---- ----

Krav: En milliard kroner til psykiatrien.

Sådan lød det: - Vi kalder det for en akut-milliard. Allerede fra 1. januar 2020 skal der sendes penge ud for at sikre flere sengepladser, flere ansatte og mere hjælp til pårørende.

Pernille Skipper, politisk ordfører, til DR.

Sådan gik det: Der bliver sat gang i en 10 års-plan, der skal forbedre psykiatrien. Til næste år er der afsat 600 millioner kroner.

---- ---- ---- ----

Krav: En milliard kroner til minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer, som skal gælde for samtlige institutioner i landet.

Sådan lød det: Minimumsnormeringer betyder, at der er en voksen, hver gang der er seks børnehavebørn eller tre vuggestuebørn. Minimum. Uanset hvilken institution du åbner døren til. Ingen fiksfakserier med at tælle ledere med, når de sidder på kontoret, at vikarer tæller dobbelt, eller at man bare tager et gennemsnit på kommunen - så det kan trække ned i én institution, hvis en anden har brug for ekstra hænder.

Pernille Skipper, politisk ordfører, på Facebook.

Sådan gik det: Der er afsat 500 millioner kroner i 2020 stigende til 1,6 milliarder i 2025. Den konkrete model skal aftales senere. Men pengene rækker ikke til den model, som Enhedslisten har foreslået.