Det er alt for nemt for politikerne at skjule for vælgerne, hvem der donerer penge til deres partier.

Sådan lyder det fra Enhedslistens Pelle Dragsted, der vil ændre reglerne om privat partistøtte og derfor i går havde et beslutningforslag i Folketingssalen om selvsamme.

Hvis ønsket om at rydde op i reglerne for privat partistøtte lyder bekendt for dig - så er du ikke helt galt på den.

Skiftende regeringer har nemlig lovet at kigge på reglerne og skabe større åbenhed om donationerne i årevis - men nu sker der måske noget på området.

For indenrigsminister Sophie Løhde (V) vil nu indkalde til forhandlinger om emnet.

- Jeg har ikke en dato med i baglommen i dag, så med fare for at jeg lover for meget, så vil vi sørge for at få indkaldt snarest muligt, sagde hun til et møde i Folketingssalen tirsdag.

Seneste lovændring i 2017

På trods af diskussioner om partistøtten år efter år, er reglerne ikke blevet ændret siden 2017, og allerede dengang mødte de kritik.

Her skrev Information, at aftalen blev kritiseret - både af partier udenfor aftalen og af tidligere medlem af partistøtteudvalget, juraprofessor på Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen.

Kritikken gik blandt andet på, at partierne fortsat kunne slippe afsted med blot at opgive, hvem der har doneret over beløbsgrænsen, der i dag er på 22.8000 kroner, men ikke beløbets størrelse. Og at folk, der donerer ved at være medlem af for eksempel erhvervsklubber, helt kan slippe for at få deres navn ud i det offentlige.

Med lovændringen kom dog et forbud mod at modtage donationer over beløbsgrænsen fra anonyme donorer.

Regler er hullede

Partistøttereglernes formål er på den ene side at sikre, at åbenhed og gennemsigtighed og på den anden side at give borgerne mulighed for at hemmeligholde deres politiske ståsted.

I oktober 2022 kunne Frihedsbrevet så afsløre, hvordan flere partier var parat til at 'krejle med partistøttereglerne for at holde donationer hemmelige for vælgerne', som de skrev.

Det skulle foregå efter det, der i folkemunde kaldes for "Britt Bager-finten", opkaldt efter tidligere folketingsmedlem Britt Bager, der dengang var medlem af Venstre. Tilbage i 2015 modtog hun 100.000 kroner fra én donor - som forblev anonym.

Det kunne lade sig gøre, fordi donoren delte pengene op i fem overførsler, som blev foretaget fra fem forskellige virksomheder, der alle var ejet af den samme person.

Da ingen af de fem overførsler hver især oversteg beløbsgrænsen, forblev donorens identitet hemmelig.

Britt Bager gjorde ikke noget ulovligt - men juridiske eksperter mente, at det var imod lovens ånd.

Europarådet med kritik år efter år

Det er nærmest blevet til en tradition, at Europarådets antikorruptionsorgan Greco hvert år kritiserer Danmark for ikke at leve op til sine demokratiske forpligtelser.

År efter år bliver de danske partistøtteregler stemplet af Greco som "globalt utilfredsstillende".

Og igen og igen beder Greco Danmark om at indføre forbud mod anonyme donationer. Desuden beder de os om at indføre sanktioner, hvis reglerne overtrædes.

Det samme bad EU-kommissionen om sidste år.

Er Dragsteds deja vu slut?

Men den løftede pegefinger har endnu ikke fået de danske politikere til at ændre reglerne endnu.

Pelle Dragsted sagde selv, at han fik deja vu, da han i går stod i salen for at debattere partistøtteregler. Men tror han egentligt, at der nu er en politiske vilje til at ændre reglerne, som gør, at han ikke skal opleve endnu et deja vu?

- Nej, det tror jeg desværre ikke. Min erfaring efter at have arbejdet med det her spørgsmål om privat partistøtte i mange år, det er, at der er en meget stor modvilje fra det, vi kan kalde de gamle store magtpartier imod at få fuld åbenhed, siger han.

- Men vi vil arbejde for, at vi for endnu mere åbenhed.

Du kan høre hele interviewet med Pelle Dragsted i dagens Slotsholmen via linket herunder: