Forstå Rønn-sagen på fem minutter

Ifølge Information blev det første dokumenterede ulovlige afslag til en statløs palæstinenser givet i 2004. Senest i oktober 2008 fik integrationsministeriet at vide at praksis var forkert.

Birthe Rønn Hornbech på det samråd, hvor hun til sidst slukkede mikrofonen. (© DR)

Sagen om Birthe Rønn Hornbech og de statsløse palæstinensere har sin baggrund i en FN-konvention fra 1961, som Danmark tiltrådte i 1977.

Ifølge konventionen skal et land give statsborgerskab til statsløse, der er født og opvokset i landet og som ikke har begået alvorlig kriminalitet. Alvorlig kriminalitet defineres som en dom på mere end fem års fængsel.

Stammer fra 1948

Begrebet "statsløse palæstinensere" stammer helt tilbage fra Israels oprettelse som en stat i 1948. I det nuværende Israel boede flere hundrede tusinde palæstinensere, hvoraf mange flygtede til Libanon. Mange flygtede også efter seksdages-krigen i 1967.

I 1992 fik 321 statsløse palæstinensere asyl i Danmark ved en meget omtalt særlov, som et flertal i Folketinget vedtog udenom den daværende borgerlige regering.

Og det er børn af dem, født her i landet, der har ret til statsborgerskab efter FN-konventionen.

Ifølge Information tiltræder Danmark i 2002 den Europæiske Konvention om Statsborgerskab, der blandt andet bekræfter at Danmark fortsat vil overholde FN-konventionen. Det er også året, hvor de første unge palæstinensere søger om statsborgerskab.

I 2004 fik den første afslag.

Konventionen skal udredes

I 2005 laver regeringen og Dansk Folkeparti en aftale, der strammer reglerne for at få statsborgerskab. Aftalen nævner, at rækkevidden af FN-konventionen skal udredes.

Ifølge Information får Integrationsministeriet senest i oktober 2008 klarhed over, at de unge palæstinensere har ret til statsborgerskab. Birthe Rønn Hornbech har ikke i dag bestridt, at hun også får det at vide på dette tidspunkt.

Først i 2010 ændres der praksis og det er det, der er det alvorlige for Rønn Hornbech, mener eksperterne. Der skulle være ændret praksis meget tidligere.

Hun kan på den baggrund tvinges til at træde tilbage, hvis et flertal i Folketinget - eller Lars Løkke Rasmussen mener det.

Rigsret

Hun kan kun blive stillet retligt til ansvar, hvis Folketinget beslutter, at der skal rejses en rigsretssag for brud på ministeransvarlighedssloven.

I Tamil-sagen blev tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen idømt fire måneders betinget fængsel, fordi han gav ordre til at stille ansøgninger om opholdstilladelser i bero, selv om han vidste, at de skulle behandles.

Facebook
Twitter