Forstå udligningsreformen: Her er 5 centrale punkter

Hvad betyder det for eksempel for yderområderne, hovedstaden og Vestegnen? Få overblik her.

En ny udligningsreform er faldet på plads mellem regeringen, Venstre, De Radikale, SF og Alternativet. Og hvis det virker teknisk at forstå reformens indhold og hvilke kommuner, der står til at miste og modtage penge, så guider vi dig et bedre overblik. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Efter et længere forhandlingforløb, der har været afbrudt af coronakrisen, er en reform af den økonomiske udligning mellem kommunerne faldet på plads på Christiansborg.

Som noget ganske særligt er reformen blevet forhandlet på plads af et bredt flertal på tværs af den politiske skala, nemlig af regeringen, Venstre, De Radikale, SF og Alternativet. Det er ikke sket de seneste 40 år.

Det nuværende system blev vedtaget tilbage i 2012. Og nu har Venstre og Socialdemokratiet da også givet hånd på ikke igen at ændre systemet uden at være enige om det.

Med reformen flyttes endnu flere penge end i dag fra rige til fattige kommuner og fra by til land. Samtidig kommer der med aftalen flere penge fra staten til kommunerne. I alt skal 19,3 milliarder hvert år flyttes på tværs af kommunerne.

Her kan du få overblik over de vigtigste punkter i den nye reform:

1. Flere penge i udligningssystemet

(Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Regeringen havde i sit udspil lagt op til at tilføre udligningssystemet flere penge. Det beløb er blevet meget højere med aftalen.

- Landets 98 kommuner bliver i alt tilført 6,5 milliarder kroner næste år i ekstra finansiering, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på dagens pressemøde.

Hvis man regner det hele med og kun kigger på 2021, er det korrekt. De næste to år får kommunerne nemlig ekstra penge som led i en gammel aftale. Men efter de to år er det 5,5 milliarder kroner ekstra, kommunerne kan regne med.

Men ud af de penge kommer 3,5 milliarder kroner fra et særligt tilskud, som kommunerne har fået de seneste år som kompensation for problemer med udligningssystemet. Nu bliver tilskuddet permanent.

Så alt i alt er det altså årligt to millarder kroner, der er nye penge til kommunerne.

2. Pulje til skattelettelser

(Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

Nogle af de kommuner, der skal betale mere, kan blive nødt til at sætte skatten op. Det varslede de allerede, da regeringens udspil kom.

Med aftalen får kommunerne mulighed for at hæve skatten for at skaffe pengene – uden at de skal betale en del af de ekstra skattekroner til staten. Hvis de hæver skatten mere end det, deres ekstraregning kræver, skal de aflevere de fleste af pengene til staten. Det gør det nemmere for kommunerne at betale de ekstra penge ved at hæve skatten.

På skatteområdet bliver der også afsat en pulje, så kommuner med høj kommuneskat – over 26,3 procent – kan sætte skatten ned til 26,3 procent og få alle pengene fra staten. De kan altså give en gratis skattelettelse til deres borgere.

Andre kommuner får også mulighed for at sænke skatten, men de skal selv betale noget af skattelettelsen.

Samlet set skal kommuneskatten holdes i ro, så der på landsplan ikke bliver krævet mere op i kommuneskat.

- Et skattesmæk er ændret til et skattetop i aftalen, sagde Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, på pressemødet.

Sophie Løhde erkender dog, at der kan være kommuner, hvor borgerne vil opleve skattestigninger.

3. Udlændingeudligning

(Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Kommuner med mange borgere med udenlandsk baggrund modtager i dag et særligt tilskud - den såkaldte udlændingeudligning - og den er med den nye reform blevet halveret. Fra 5,2 milliarder kroner årligt til 2,6 milliarder. Det var et af Venstres oprindelig krav til regeringen, der kun lagde op til at skære 900 millioner kroner i udlændingeudligningen.

Det vil altså koste for særligt de københavnske vestegnskommuner og i de store byer, der vil få mindre, end der var lagt til i regeringens udspil.

Til gengæld indebærer aftalen en ny pulje på 90 millioner kroner, der skal gå til kommuner med boligområder med høj kriminalitet. De penge går til nogle af de samme kommuner. Det kan være kommuner med boligområder med særlig høj kriminalitet.

4. Udsatte yderområder og hovedstaden

(Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)

I den nuværende aftale findes den såkaldte hovedstadsudligning, som er en særlig udligning mellem kommunerne i hovedstadsområdet. Den bliver afskaffet. I stedet kommer der et særligt tilskud til hovedstadskommuner med særlige økonomiske udfordringer. Det bliver på 600 millioner kroner årligt.

Desuden står Danmarks 30 yder- og ø-kommuner til at få yderligere 1,4 milliarder kroner årligt i et særligt tilskud.

5. Selskabsskat og parkering

(Foto: Celina Dahl © Scanpix)

Kommuner med store indtægter fra selsskabsskatter vil komme til at betale en større del af deres skatteindindtægter til andre kommuner.

For en kommune som Gladsaxe, der huser Novo Nordisk, er det medvirkende til, at et plus i regeringens udspil er blevet ændret til et minus på knap 25 millioner kroner med aftalen.

Til gengæld får kommunerne selv lov at beholde mere af den indtægt, der kommer fra parkeringsafgifter.

Kommunerne kan ikke selv bestemme, hvor mange penge der skal gå til velfærd. Kommunernes velfærdsbudget begrænses nemlig af serviceloftet, der hvert år forhandles med KL.

I den nye aftale skal i alt 25 kommuner betale mere end i dag til udligning, mens de resterende 73 kommuner får flere penge.

Særligt Gentofte, Greve, København, Rudersdal og Skanderborg mister flere millioner kroner med aftalen.

Til gengæld får især øer som Læsø, Samsø, Ærø og kommunerne Vesthimmerland, Odsherred, Vordingborg, Guldborgsund og Langeland flere penge fremover.

Få overblikket over de enkelte kommuner i grafikken herunder:

FacebookTwitter