Forsvarsbudgettet hæves markant: Analytiker peger på Forsvarets 'ømmeste tæer'

De danske forsvar vil fremover kunne håndtere helt andre opgaver.

Sidste år kunne Forsvarsministeriet præsenterede ny materiel, bla. den nye opgraderede Leopard 2 A7 kampvogn. Nyt forsvarsbudget sikrer langt flere penge at købe ind for. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

18 milliarder årligt.

Så mange penge forventer man skal tilføres det danske forsvar fra 2033, efter en stor politisk forsvarsaftale søndag blev præsenteret. En aftale, der fra 2024 gradvist vil forhøje forsvarsbudgettet, indtil man når to procent af bruttonationalproduktet inden udgangen af 2033.

Og det er der behov for, hvis man spørger de professionelle soldaters fagforening, HKKF.

- Jeg håber, vi starter med at kigge på, hvordan stopper vi den blødning af erfarne folk, vi har i Forsvaret og i Hæren i særdeleshed, siger forbundsformand Tom Block.

- Vi må erkende, at det koster mere at drive et forsvar i dag, end politikerne har været villige til at betale. Derfor er det glædeligt, at de endelig er med på, at vi skal bruge flere penge på vores forsvar, siger han.

Tom Block fra HKKF håber, at flere penge vil kunne fastholde "erfarne folk", i Forsvaret, som han mener, har været udsat for en "blødning". (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

DR's forsvarsanalytiker Mads Korsager er enig i, at det danske forsvar i årevis har været på en økonomisk slankekur, der har tæret på modstandskraften.

Nu kan den markante hævelse af budgettet - og en del af en bevilling på syv milliarder over to år - så fylde depoterne godt op igen.

- Militært isenkram er dyrt, men vi bruger i dag 25-27 milliarder om året, så kan man selv regne ud, hvor meget 18 milliarder er oven i hatten, siger han.

Lige nu regner man altså med, at det vil kræve yderligere 18 milliarder kroner til forsvarsbudgettet for at nå målet på to procent af bruttonationalproduktet i 2033. Men i tilfælde af, at vi bliver rigere - eller måske fattigere - kan beløbet variere.

Ukrainerne bruger det med stor succes, men vi har intet

Spørger man forsvarsanalytikeren, så er der en række områder, hvor det vil være indlysende at bruge pengene.

- Man kunne jo skæve til noget af den kritik, man har fået fra Nato. De har kritiseret os for, at man ikke har haft nok pansrede mandskabsvogne – såkaldt infanterikampkøretøjer.

Statsminister Mette Frederiksen steg tilbage i september 2020 ombord på lige præcis et infanterikampkøretøj, da hun besøgte danske soldater i Estland, fredag den 11. september 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Samtidig mangler Forsvaret også udstyr til at deltage i kampen om luftrummet fra jorden, siger Mads Korsager.

- Hvis jeg skal sætte ord på en af de ømmeste tæer i dansk forsvar, så er det, at Danmark for tiden ikke råder over et såkaldt landbaseret luftforsvarssystem.

- Altså missiler, raketter eller kanoner, der står på landjorden og kan skyde fly ned. Det er faktisk noget af det, vi ser ukrainerne bruge med stor succes lige nu, forklarer Mads Korsager og fortsætter:

- Derudover kan man også kigge på antallet af skibe i Søværnet. Der har man altså svært ved at få enderne til at mødes.

Og hvad er det for en type krig, som det danske forsvar skal gøre sig klar til, når de køber ind?

- Vi har haft et ekspeditionsforsvar, som kunne sendes ud i verden. Nu skal det omdannes til et territorialforsvar, der kan bruges til at forsvare Danmarks eller Natos egne grænser, siger Mads Korsager.

'Der bliver set med rigtig stor interesse på dronekrig'

Og teknologien åbner i stigende grad muligheder i forhold til krigsførelse. Med de ekstra milliarder kan Forsvaret opruste på helt nye områder.

- Der bliver set med rigtig stor interesse på dronekrig – for eksempel svævende ammunition, der hænger over slagmarken, og hvis den ser en kampvogn, så slår den selv ned i den.

- Der ikke brug for så mange soldater, men det giver alligevel en militær kraft, der er rigtig stor, forklarer Mads Korsager.

Fra Tom Block er meldingen også, at soldaterne i HKKF gerne så, at pengene bliver brugt på droner.

- Droner er også noget, vi kommer til at se meget mere af, både i forhold til at kunne håndtere andres droner, men også vores egne, siger han.

Bag aftalen står Konservative, Socialdemokratiet, Radikale, SF og Venstre.

Det nuværende forsvarforlig løber frem til 2023. Fra 2024 vil Danmark hvert år bruge flere penge på forsvarsudgifterne, indtil vi i 2033 når op på to procent af bruttonationalproduktet.