Forsvarsforbeholdet skal til folkeafstemning 1. juni, og Forsvaret skal styrkes

Danmarks forsvarsbudget skal op på to procent af BNP.

Pressemøde om Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik afholdes i Statsministeriet i København, søndag den 6. marts 2022. Udover statsminister Mette Frederiksen deltager Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, SF's formand Pia Olsen Dyhr, Radikales formand Sofie Carsten Nielsen og Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

- Der skal afholdes en folkeafstemning den 1. juni, hvor vi anbefaler danskerne meget klart at stemme for at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde flankeret af partilederne fra Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF, der alle har givet håndslag på folkeafstemningen og en betydelig styrkelse af det danske forsvar.

Forsvarsforbeholdet betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i de dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet. Derfor har vi heller ikke stemmeret, når der skal stemmes på området.

Allerede sidste søndag varslede statsminister Mette Frederiksen, at der skal skrues ikke bare op for det beløb, der hvert år bliver sat af til forsvar, men "markant" op.

Forsvarsbudget skal op inden udgangen af 2033

I dag blev det så klart hvor markant.

Partierne vil i det kommende forsvarsforlig afsætte penge, så forsvarsbudgettet forhøjes til to procent af bruttonationalproduktet inden udgangen af 2033. Med det vil Danmark nå den Nato-målsætning, vi egentlig har skrevet under på.

I dag lyder forsvarsbudgettet, efter Natos måde at gøre udgifterne op på, på 36,3 milliarder kroner om året. Det svarer til 1,47 procent af BNP.

Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik bliver af analytiker betegnet som "historisk". I dag kunne partiledere fra Socialdemokratiet, Venstre, SF, Konservative og Radikale underskrive aftalen. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Forhøjelsen af budgettet vil betyde en ekstraudgift på 18 milliarder årligt.

Samtidig har man besluttet her og nu i lyset af konflikten med Rusland at afsætte syv milliarder kroner over de næste to år. De skal både gå til Forsvaret men også til et styrket diplomati, humanitære indsatser med mere, der skal styrke Danmarks sikkerhed.

- Vi vil styrke Forsvaret markant - både på korte og lange bane, sagde Mette Frederiksen.

Hveken hun eller de andre partiledere lagde skjul på, at det er Ruslands invasion af Ukraine og det, der nu er blevet til en krig på europæisk jord, der har skabt en ny sikkerhedspolitisk situation og banet vejen for oprustningen af det danske forsvar.

- I løbet af de sidste ti dage har verden forandret sig. Det var et Europa inden den 24.februar og et efter, sagde Mette Frederiksen.

Slut med russisk gas 'hurtigst muligt'

Men krudt og kugler er ikke det eneste, der skal give Danmark et stærkere bolværk mod fjender. Partierne har nemlig besluttet, at Danmark skal være uafhængig af russisk gas.

- Det skal vi så hurtigt, som overhovedet muligt, sagde Mette Frederiksen, da hun blev spurgt om, hvornår vi skulle være uafhængige af gassen.

Cirka 40 procent af den gas, EU-landende importerer, kommer fra Rusland. (Foto: DADO RUVIC © Ritzau Scanpix)

Den danske kurs rummer en slet skjult opfordring til alle andre EU-lande om at følge trop i boykottet af russisk gas, men partilederne understregede, at det er lettere sagt end gjort - især længere mod syd og øst, hvor det lige nu er et helt urealistisk scenarie at undvære russisk gas.

Cordsen: Vil påvirke dansk politik de næste mange år frem

DR's politisk korrespondent, Christine Cordsen, tøver ikke med at kalde forsvarsaftalen for en ”historisk stor aftale”. En aftale, der vil sætte aftryk i det politiske landskab mange år endnu.

- Det vil jo sætte sit præg på dansk politik, fordi man jo altså disponerer mange penge til Forsvaret, som man så ikke kan bruge andre steder – eller i hvert fald skal finde andre steder.

- Det er ikke sådan, at man skal sætte skatter op og finde besparelser nu, men hvis man vil mere end det her, så skal man ud at lave reformer, forklarer Christine Cordsen.

Det er en spidsfindig manøvre, der gør det muligt at finde de mange, mange penge. Partilederne er nemlig blevet enige om at tillade et større underskud på statens finanser, og det åbner op for at staten kan låne penge.

- Det er fuld ud økonomisk ansvarligt, siger statsminister Mette Frederiksen og henviser til, at dansk økonomi overordnet set er i rigtig "god stand".

- Når vi vælger at træffe den beslutning, er det fordi, vi ikke ønsker det her skal føre til forringelser i velfærden, siger hun.