Beskyttelsesrum og resten af Danmarks civile beredskab kommer på bordet til de forhandlinger om forsvarets økonomi, som et bredt flertal i Folketinget diskuterer lige nu.

Det siger forsvarsminister Morten Bødskov (S), efter en ny rundspørge til kommunernes beredskaber viser, at der er stor forskel på, hvor mange pladser hver enkelt kommune har til sine borgere i beskyttelsesrum.

- Danskerne kan forvente, at de har en regering og et bredt flertal i Folketinget, som er meget opmærksomme på vores civile beredskab og vores forsvars nye styrker.

- Vi har lige vedtaget en meget bred aftale i Folketinget, hvor vi løfter budgetterne i forsvaret. Nu skal vi til at forhandle om økonomien, og der vil spørgsmålet om beredskabet selvfølgelig også være en del af de drøftelser, siger han til DR.

Den nye rundspørge viser, at kommuner som Hvidovre og Albertslund har pladser i beskyttelsesrum til alle deres borgere. Anderledes ser det ud i en kommune som Dragør, hvor der er 29 indbyggere om hver plads.

I rundspørgen er det godt hver fjerde kommune, der svarer, at de ikke har noget overblik over, hvor mange pladser de har. Heller ikke Forsvarsministeriet eller Beredskabsstyrelsen, har det overblik, da den nyeste landsdækkende gennemgang er 20 år gammel.

Derfor har krigen i Ukraine fået Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet til at opfordre kommunerne til, at de inden 1. maj skal melde tilbage, hvor mange pladser i beskyttelsesrum de har.

Tilsyn fra skrivebordet

I flere af kommunerne tæller ansatte rummene op fra skrivebordet ved at trække data om beskyttelsesrum ud fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Den metode har vakt kritik fra Lene Sandberg, der er lektor på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Hun mener ikke, at det er nok bare at tælle pladser, hvis kommunerne ikke aner, om beskyttelsesrummene er tørre og gode eller i smuldrende forfald.

Men forsvarsminister Morten Bødskov svarer til DR, at han er tilfreds med, at flere kommuner laver opgørelserne uden at have set beskyttelsesrummene i virkeligheden og uden at vide, om rummene står under vand, er ramt af svamp, og om de reelt kan tages i brug.

- Ja, det er jeg. Og det er fordi, der ikke er nogen trussel mod Danmark.

Nogle af de her beskyttelsesrum er helt groet til og fuldstændig ubrugelige. Skal vi overhovedet have beskyttelsesrum i Danmark?

- Det er det, vi er ved at undersøge nu. Vi er ved at undersøge omfanget af de beskyttelsesrum, vi har, og vi er ved at se på, hvor meget de dækker over. Det er ligesom forudsætningen for, at vi kan gå skridtet videre. Det, synes jeg, er det rigtige at gøre på nuværende tidspunkt.

Men skal der være beskyttelsesrum i Danmark?

- Der skal være et beredskab, der skal være i stand til at modsvare de trusler, der er, og lige nu er der ikke nogen trusler hverken mod Danmark eller mod Nato. Vi skal være opmærksomme. Det, Putin foretager sig nu, er vanvittigt, og derfor skal vi selvfølgelig også have et overblik over vores eget beredskab. Men danskerne kan altså sove helt trygt om natten, selvom det, vi ser på tv, er vanvid og uhyrligt.

Danskere bekymret for, at krigen breder sig

Næsten hver tredje dansker svarer i en ny undersøgelse fra Epinion, at de er bekymrede for, at krigen i Ukraine skal udvikle sig til en tredje verdenskrig, der rammer Danmark.

Morten Bødskov, hvad vil du sige til de danskere, der tænker, at der er ikke plads i et beskyttelsesrum til mig, og det bliver jeg bekymret over?

- Jeg deler deres bekymring over det, der sker i Europa, og vi skal stå sammen i Europa mod Putin. Men de skal også vide, at de har en regering og et bredt flertal i Folketinget, som er opmærksomme på det, og som har besluttet sig for, at vi skal øge budgetterne til forsvaret og dermed også til beredskabet.

Ikke behov for tidsfrist

I mange årtier under den kolde krig og flere år frem blev der i loven stillet hårdere krav til kommunerne om beredskab. De skulle eksempelvis kunne gøre beskyttelsesrum klar til brug på bare 24 timer, hvis der kom en krise eller krig.

Men i 2003 blev det krav fjernet af et flertal i Folketinget, og i dag er der ikke nogen tidsfrist i loven. Det står derfor kommunerne frit for at vurdere, om det for eksempel skal tage 24 timer eller et år at gøre rummene klar til brug, hvis der bliver behov for dem.

Ekspert Lene Sandberg vurderer, at det vil være en hjælp for kommunerne, hvis der igen blev indført en frist, så de har noget at planlægge efter, selvom der ikke er en militær trussel mod Danmark lige nu.

Men forsvarsminister Morten Bødskov ser ikke nogen grund til at ændre loven og genindføre en tidsfrist.

- Nej, det mener jeg ikke, der er behov for. Fordi der er ikke nogen trussel mod Danmark, og der er heller ikke nogen trussel mod Nato.

Vi bliver ifølge eksperter nødt til i Danmark at ændre vores beredskabstankegang og forberede os på ting, der er virkelig slemme, og som vi ikke er forberedt på i dag. Er du enig i det?

- Det er en ny tid, og jeg er enig i, at vi kommer til at se på beredskabet med nye briller, og det ligger jo også i den store aftale, som et bredt flertal i Folketinget har lavet, hvor vi jo siger, vi vil løfte forsvarets udgifter og forsvarsbudgetterne meget, meget markant over de kommende år. Og det skal blandt andet gå til at styrke vores beredskab, så Danmark samlet set er klar på de nye trusler, der måtte komme.

I videoen her kan du komme med DR's undersøgende korrespondent, Line Gertsen, ned i et beskyttelsesrum i Aalborg.