Der var ingen hjælp at hente for den PTSD-ramte krigsveteran Lars Kragh, der sidste sommer slog sine forældre ihjel og kørte rundt med ligene i sin bil i flere dage.

Sådan lyder kritikken fra soldaterveteranens bror, Thomas Kragh.

Han er helt uforstående over, at Forsvarets støtteordning, Veterancentret, stoppede med at henvende sig til hans bror, da broderen ikke besvarede det indledende spørgeskema, hvor han skulle have gjort opmærksom på sine problemer.

16 år efter hjemkomsten fra sin sidste udsendelse til Kosovo slog Lars Kragh sine forældre ihjel, og i september blev han idømt anbringelse på en sikret afdeling på ubestemt tid.

Det er på alle måder en hjerteskærende sag, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

- Jeg kan levende sætte mig ind i, hvor rædselsfuldt det har været for de mennesker, siger han.

- Man famlede sig frem

I dag mener forsvarsministeren, at der helt generelt bliver gjort en stor indsats for krigsveteraner, og at Veterancentret yder en god indsats.

- Men vi er kommet sent i gang med behandlingen af PTSD, fordi vi ikke kendte problemets omfang og alvor, siger han.

Han uddyber, at der efter krigene i det tidligere Jugoslavien herskede en opfattelse af, at PTSD var noget, som man kunne konstatere umiddelbart efter soldaternes hjemvenden, men at erfaringen senere har vist, at symptomerne kan opstå flere år efter.

- Sandt at sige famlede man sig frem dengang. Danmark har jo ikke haft en tradition for at være i krig, og derfor har vi ikke haft de erfaringer herhjemme, som andre lande formentlig har haft. Men vi er ved at få greb om det, siger Claus Hjort Frederiksen.

Han understreger, at han tager Thomas Kraghs kritik af støtten til sin bror alvorligt.

- I begyndelsen troede man, at man kunne afdække det med et spørgeskema, men der er vi blevet erfaringer rigere. Og i dag sker der rent faktisk en opsøgende virksomhed gennem årene, siger Claus Hjort Frederiksen.

Kan kun gribe ind med tvang

Thomas Kraghs bror mente ikke selv, at han havde brug for hjælp.

Men efter at han en aften så dyr kravle rundt på væggen hjemme hos sine forældre og efter at have rusket i sin mor, blev han tvangsindlagt på Psykiatrisk Hospital Riiskov ved Aarhus.

Dagen efter var han til sine forældres store frustration udskrevet igen.

Hans mor kontaktede efterfølgende både psykiatrien, folketingsmedlemmer, ministre og sågar kongehuset for at få hjælp til sin søn.

Forsvarsministeren påpeger, at der er begrænsede muligheder for at hjælpe hjemvendte soldater med psykiske lidelser, hvis de ikke selv ønsker det.

- Så har vi kun tvangsmuligheder, hvis det kan konstateres, at de er til fare for sig selv eller andre. Det er noget, som psykiatrien og politiet skal afgøre i de konkrete situationer. Og jeg vil gætte på, at det er meget svært at konstatere, siger Claus Hjort Frederiksen.

Men kan der gøres mere for dem, der ikke vil hjælpes?

- Det må vi i hvert fald bestræbe os på at kunne. Jeg håber, at nogle af de evalueringer, som vi hele tiden laver omkring veteranindsatsen, og undersøgelser af, hvad der virker og ikke virker, måske kan give os en vej også til de mennesker, der pure nægter at modtage behandling, siger han.