Tema Regeringens forsvarsudspil

Forsvarsudspil: Regeringen vil have 500 ekstra værnepligtige

I fremtidens forsvar skal værnepligtige uddannes til at beskytte og bevogte strategisk vigtig infrastruktur i tilfælde af militær konflikt, der kræver udsendelse af den nye danske brigade.

Regeringen vil ifølge DR Nyheders oplysninger uddanne 500 ekstra værnepligtige hvert år som en del af det nye forsvarsforlig. (Foto: NIels Ahlmann Olesen/Scanpix 2017) (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Regeringen vil hvert år uddanne 500 ekstra værnepligtige. Værnepligten skal fortsat være fire måneder, men skal målrettes, så de værnepligtige er klar til at påtage sig nye opgaver i fremtidens forsvar.

Det fremgår ifølge DR Nyheders oplysninger af regeringens udspil til nyt forsvarsforlig, som offentliggøres i morgen.

De 500 ekstra værnepligtige skal alle være frivillige. Det har især været vigtigt for Liberal Alliance, der som udgangspunkt helst vil helt af med værnepligten. I hvert fald i den form hvor unge mænd tvinges til at aftjene værnepligt.

På venteliste

Allerede nu er stort set alle de omkring 4.200 værnepligtige frivillige, og i dele af forsvaret er der ligefrem venteliste.

I dag er den generelle værnepligt mest af alt en smagsprøve på uddannelsen til soldat. De unge mænd og kvinder, som derefter ønsker at gå videre og få en egentlig militæruddannelse, skal så videreuddannes i forsvaret.

Regeringen vil foreslå, at de værnepligtige fremover målrettet uddannes til at løse opgaver med bevogtning og beskyttelse af strategisk vigtig infrastruktur, oplyser DR Nyheders kilder.

En ny brigade

Den nye værnepligt skal ses i sammenhæng med en helt ny organisering af dansk forsvar, som skal kunne leve op til Natos behov i forbindelse med et langt større fokus på truslen fra Rusland.

Både forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bekræftede i sidste uge, at regeringen vil foreslå, at Danmark opbygger en brigade på 4000 soldater.

En brigade er kendetegnet ved, at den både med mandskab og udstyr selv kan klare alle opgaver i en militær operation. Den skal kunne udsendes alene, hvis f.eks. Nato har behov for det i forbindelse med en militær konflikt med Rusland.

Værnepligtiges opgave

I dag kan Danmark kun udsende soldater, der indgår som en del af en militær aktion sammen med andre Nato-lande eller en anden international koalition.

I tilfælde af en sådan Nato-mission, hvor brigaden er udsendt, er der brug for andre til at bevogte strategisk vigtig infrastruktur som lufthavne og havne. Også fordi Danmark i den situation skal kunne servicere Nato.

Det er den opgave, de værnepligtige fremover skal uddannes til at løse. Regeringens udspil betyder, at værnepligtige i et antal år efter aftjent værnepligt skal stå i en særlig totalforsvarsstyrke, så de kan indkaldes, hvis der bliver brug for det.

De Konservative har i de interne regeringsforhandlinger ønsket endnu flere værnepligtige og længere værnepligt. Det samme krav vil Dansk Folkeparti møde op med, når forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig går i gang i morgen eftermiddag.