Forventning om højere løn vokser i det offentlige

Statsministeren har åbnet for at diskutere højere løn til offentlig ansatte. Fagbevægelsen lytter opmærksomt med.

Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) mødtes søndag aften til debat på DR om en række emner som inflation, klima og økonomi. (© DR)

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil have offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår i fokus, men hun vil ikke sige, om regeringen vil sætte flere penge af til det eller pege på, hvilke faggrupper der skal have mere.

Det slog hun søndag aften fast, da hun i debat med de to borgerlige statsministerkandidater, Venstres Jakob Ellemann-Jensen og Konservatives Søren Pape Poulsen, blandt andet diskuterede lønningerne i det offentlige.

- Jeg åbner for løndiskussionen.

- Jeg har stor respekt for den danske model (hvor arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler løn, red.), men hvis ikke vi anerkender, at løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor spiller en rolle, så fortsætter vi ad en vej, der er forkert for vores samfund, sagde hun.

Statsministeren åbnede forrige weekend for den debat, hvilket fik arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri til at angribe statsministeren for at blande sig i lønforhandlinger. Det er traditionelt noget, politikere holder sig fra at gøre, fordi løn traditionelt forhandles mellem arbejdsmarkedets parter – lønmodtagere og arbejdsgivere.

På det offentlige område er det dog i sidste ende den siddende regering, der afgør, hvor mange penge der skal afsættes til lønstigninger i stat, regioner og kommuner.

Fagforeninger efterlyser højere løn

Budskaberne om større lønpuljer er i den grad blevet noteret hos de dele af fagbevægelsen, der organiserer ansatte inde for traditionelle kvindefag.

- Det er en god udmelding. Vi kommer ikke uden om, at løn- og arbejdsvilkår betyder meget for, om det er attraktivt at blive pædagog eller sygeplejerske. Vi tjener omkring 8.000 kr. mindre om måneden end en folkeskolelærer, og det er ikke fordi, at de tjener for meget, men vi tjener for lidt, siger Elisa Rimpler, der er formand for BUPL, der primært organiserer pædagoger.

Ifølge Rimpler vil der mangle 14.000 pædagoger i 2030. Hun appellerer derfor til, at der inden næste overenskomstforhandling i 2024 indkaldes til en trepartsforhandling mellem arbejdsmarkedets parter. Ved at ordne spørgsmålet i en trepartsforhandling, undgår man debatten om, at regeringen blander sig i overenskomstforhandlinger, påpeger hun.

De aftaler kunne lægge sporene til højere lønninger på baggrund af den rapport, som lønstrukturkomiteen kommer med senere på året.

Den skal blandt andet se på, om og hvor stort et lønefterslæb, de forskellige faggrupper har som følge af den lønstruktur, man har brugt siden 1960’erne.

- Det er ikke noget quickfix, og der skal nok tre-fire overenskomstrunder til for at indhente det efterslæb, som pædagoger har, siger Elisa Rimpler.

DSR-formand: Sygeplejerskernes tur

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, DSR, Grete Christensen, har også bemærket statsministerens udtalelser.

- Vi synes, det er rigtig godt, at det igen er blevet tilladt at sige, at løn er et væsentlig parameter til at fastholde og tiltrække medarbejdere til det offentlige sundhedsvæsen. Vi har set en udvikling, hvor flere og flere sygeplejersker vælger at flytte sig væk og arbejde med noget helt andet. Vi har brug for, at det er tydeligt, at løn og vilkår betyder noget. Det er også det, de unge siger i forhold til valg af uddannelse.

- Det betyder rigtig meget for os, at det er tydeligt, at det er sundhedsvæsenet og måske i særdeleshed sygeplejerskerne, der står for tur til at have mere i løn. Dermed har jeg ikke sagt, at andre ikke skal have det, siger Grete Christensen, som mener, at politikerne skal afsætte pengene, som parterne så kan forhandle fordelingen af.