Det var nok de færreste danske pengepunge, der var uberørte af de voldsomme prisstigninger på el og naturgas, der ramte Danmark sidste år.

Derfor besluttede et bredt flertal i Folketinget i september 2022 at lempe afgiften på el midlertidigt.

Derfor har danskerne fra den 1. januar 2023 betalt EU's minimumindsats på 0,8 øre per kilowatttime i afgift. Normalt ligger den på 69,7 øre.

Den afgiftslettelse er dog slut nu. Fra den 1. juli bliver elafgiften opjusteret til sit vante niveau.

Brancheorganisation: Forkert at genindføre afgift

Ifølge Green Power Denmark, der er brancheorganisationen for den danske energisektor, vil det betyde, at en gennemsnitlig børnefamilie med et årligt elforbrug på 4000 kilowatt-timer kan se frem til at skulle betale 1723 kroner mere i løbet af det næste halve år.

Samtidig tager Green Power Denmark sig til hovedet over, at man har valgt at sløjfe afgiftslettelsen i stedet for at gøre den permanent.

Det vil nemlig være en sten i skoen på den grønne omstilling, mener Kristian Jensen, administrerende direktør for Green Power Denmark.

- Det gør, at vi får Europas højeste elafgift i Danmark. Det er den forkerte vej at gå i forhold til den grønne omstilling, og det er den forkerte vej at gå i forhold til danskernes økonomi, siger han.

Ifølge tal fra Green Power Denmark kom 48 procent af danskernes elforbrug i 2022 fra vindenergi, 16 procent kom fra bæredygtig biomasse, mens seks procent kom fra solenergi.

- Strøm er langt mere CO2-neutralt, end alle de andre energiformer vi har, siger Kristian Jensen.

Bør bruge råderum på permanent afgiftslettelse

Men statskassen får jo flere milliarder gennem denne her elafgift. Er det ikke penge, vi kommer til at mangle?

- Det er sådan, at regeringen har opjusteret deres råderum i statskassen, og det betyder, at der faktisk er milliarder at bruge, og det ville være et godt sted at bruge dem, siger Kristian Jensen.

Handler det ikke bare om, at I vil have danskerne til at bruge en masse el?

- Vi vil sådan set håbe, at danskerne vil være sparsommelige med deres brug af el, for vi bruger el til rigtig mange ting, og jo mere vi sparer på energien, jo større andel kan vi erstatte fossile brændsler med, siger Kristian Jensen.

Han mener, at politikerne straks bør lægge sig i selen for at få gjort afgiftslettelsen til EU's minimumindsats på 0,8 øre permanent.

- Vi mener, politikerne bør komme ud af sommertøjet og i arbejdstøjet og sørge for at danskerne får en permanent, lav elafgift, siger han.

Økonom: Rammer pensionisten og dem på overførsel

Ann Lehmann Erichsen er forbrugerøkonom hos Sydbank. Hun mener, at de fleste børnefamilier nok har plads til en halvårlig udgift på omkring de 1700 kroner.

Genindførslen af den høje afgift vil primært ramme de grupper i samfundet, der har mindst, lyder det.

- Børnefamilien skal nok finde de penge, fordi de har en stor økonomi og har fået lønforhøjelser i år.

- Men sådan en afgift vender altid den tunge ende nedad. Så hvis du har en lille økonomi - for eksempel er pensionist, der kun har pension - så kan du selvfølgelig mærke, når afgiften kommer tilbage, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hør Ann Lehmann Erichsens bedste råd til at spare på strømmen her:

Hun mener, at danskernes økonomi i højere grad er klar til at betale mere for vores el.

- Da regeringen besluttede af sænke afgiften, så var situationen helt anderledes end i dag. Heldigvis er inflationen raslet ned, og lønninger er kommet op. Så mange har fået mere at gøre godt med. Og energipriserne har holdt sig i ro.

Hun opfordrer samtidig til, at danskerne fortsætter med at spare på ellen, og beholder de gode forbrugsvaner, mange tillærte sig, da priserne var højest.

- Sidste år sparede danskerne cirka ti procent på deres strømforbrug. Og jeg vil påstå, at vi kan spare yderligere ti procent, siger Ann Lehmann Erichsen.